Annonce
Vi guider 11. jan. 2011 KL. 06.00

Vi guider De bedste gratis pc-programmer

Hvorfor bruge en formue på programmer? Vi viser de bedste indenfor ti forskellige kategorier.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Står januar i sparegrisens tegn – eller ser du bare ingen grund til at bruge en formue på programmer, når der er masser af gratis alternativer?

Så læs med her, hvor vi præsenterer nogle af de bedste gratisprogrammer indenfor ti forskellige kategorier.

1) Opbevaring: Læg filerne i skyen
Ingen over og ingen ved siden af Dropbox, der gør det gratis og legende let at lægge op til to gigabyte filer op i skyen og synkronisere ændringer på kryds og tværs af computere, mobiltelefoner, iPads og hvad der ellers måtte være. Virker til alle platforme, er stabilt og vanvittigt velfungerende. En af de allerbedste tjenester derude lige nu.

Men Microsoft vil også med på skyholdet og gør det muligt at synkronisere hele fem gigabyte data mellem en eller flere computere og skyen via den såkaldte Live Mesh-tjeneste. Indtil videre spiller det dog kun optimalt på Windows, men der skulle snart komme Live Mesh-apps til mobile enheder og til Mac.

www.dropbox.com

http://explore.live.com/windows-live-mesh

GUIDE TIL DROPBOX: Her kan du gemme og dele dine billeder og filer gratis


2) Digitale medier: Afspilleren, der æder det hele
Man kommer let ud for obskure filtyper, som den vante medieafspiller giver op overfor. F.eks. hvis du har rippet din pladesamling for år tilbage, skal afspille hjemmevideo optaget med et aldrende kamera eller har 'fundet' en film på nettet.

Men der er ret stor sandsynlighed for, at VLC kan klare jobbet. Og – praktisk taget – også alt muligt andet. VLC er knap så poleret som Quicktime, iTunes eller Windows Media Player. Til gengæld fungerer det praktisk taget altid meget bedre.

www.videolan.org/vlc


3) Browsere: Se nettet hurtigst
Der er mange bejlere til stillingen som hjemmets nye husalter – internetbrowseren. De fleste holder stadig på Microsofts Internet Explorer, der er langt hurtigere end for få år siden. Men den virker kun til Windows, og det er jo lidt pauvert.

Så er open source konkurrenten Firefox mere alsidig og fungerer også på både Windows, Mac og Linux. Den er også mange it-nørders browserdarling, fordi den kan tilpasses i det uendelige.

Men Google Chrome er nok den browser, der vinder hurtigst frem for tiden. Ikke mindst fordi den er rasende kvik, enkel at tilpasse og med søgelinje praktisk integreret i adressefeltet.

www.google.com/chrome

www.mozilla.com/da/firefox/

www.microsoft.com/danmark/windows/internet-explorer/


4) Planlægning: Styr familielivet online
Mange bruger nok mobiltelefonens eller computerens 'medfødte' kalendersystem. Men vælger du i stedet en netbaseret udgave som Microsofts Hotmail Calendar eller Google Calendar, kan du tilgå informationerne fra en hvilken som helst netopkoblet pc eller mobiltelefon.

Begge kan også spille sammen med offlinekalendere og smartphones, ligesom du kan koble forskellige kalendere sammen og lette hele familiens planlægning. Smart, når man skal få hverdagens mange gøremål til at gå op i en højere enhed.

Men når det skal aftales, hvornår vennerne skal mødes til et slag poker, er der ingen vej uden om Doodle, hvor I lynhurtigt får afgjort, hvilke dage der passer alle bedst.

www.google.com/calendar

explore.live.com/windows-live-calendar

www.doodle.com

LÆS MERE OM DOODLE:Snart vil vi 'doodle' vores fester

5) Onlineproduktivitet: Travlhed på nettets kontorgange
Med Google Dokumenter har vi længe kunnet løse flertallet af de opgaver, de fleste alligevel bruger et kontorprogram til; brevskrivning hist, budgetlægning pist og måske en præsentation ind i mellem.

Nu er Microsoft efter adskillige års nølen barslet med Office Web Apps, der kan omtrent det samme, men minder om softwaregigantens kendte kontorpakke.

Office Web Apps spiller fint sammen med Office på Windows eller Mac, men kan også bruges uden. Microsoft mangler dog at kurere et par børnesygdomme – heriblandt manglende autoarkivering i Word. Men mon ikke det kommer. Vil man helst ikke lægge sine æg i giganternes kurv, er det ekstremt alsidige webkontor Zoho værd at se nærmere på i stedet.

www.google.com/docs

office.microsoft.com/da-dk/web-apps/

www.zoho.com

6) Kontor: Gratis Office-alternativer
Man kan sige meget godt om de senere udgaver af Microsoft Office, men gratis er det immervæk ikke.

Det er til gengæld OpenOffice – der i Danmark fungerer som open source-folkenes spydspids i korstoget mod Microsoft – samt Lotus Symphony fra IBM.

Prøv et af disse, hvis du skal have et kontorprogram på din pc, men ikke har lyst til at svinge dankortet.

www.openoffice.org/

symphony.lotus.com/software/lotus/symphony/home.nsf/home


7) Antivirus: God og gratis sikkerhed
De fleste ved snart, at det er nødvendigt med et konstant opdateret sikkerhedsprogram på en Windows-maskine. Det kan let koste en mindre formue.

Men der findes gratis alternativer, navnlig Avast Free Antivirus eller Microsoft Security Essentials. Det er nok et trosspørgsmål, om man foretrækker det ene eller det andet, men begge programmer er glimrende, velanskrevne og med voksende brugerskarer.

Du bør dog overveje et af de mere omfattende betalingsprogrammer, hvis du tager du mange chancer online og downloader fra nettets skyggesider. Eller hvis du rutinemæssigt åbner samtlige links og filer i mails fra milliardarvinger, der gerne vil have din hjælp til at trække penge fra bankkonti i Lichtenstein.

www.avast.com

www.microsoft.com/security_essentials/


8) Foto: Tjek på alle billederne
Hvad nytter det at have tusindvis af digitale fotos, hvis man ikke kan overskue blot en brøkdel af samlingen, når det gælder?

Her er Googles Picasa stadig uovertruffen på mange punkter. Både som sorteringsværktøj, men også til velfungerende, basal billedredigering, når man ikke lige orker at åbne Photoshop Elements.

Men som i andre gratissammenhænge har Microsoft oppet sig det seneste år og lanceret det stærkt opdaterede Windows Live Billedgalleri. Det er – ligesom Picasa – et glimrende program i sin egen ret og med stærk onlineintegration.

www.picasa.google.com

SE GUIDEGenialt let at få styr på feriefotos

www.windowslive.dk/billedgalleri/

SE GUIDELæg dine feriefotos på gratis lager


9) Digital hukommelse: Husk det hele med Evernote
En af de mest vellykkede gratis kombinationer mellem nettjeneste og fysisk applikation er Evernote; en slags virtuel kinabog med uendeligt mange sider.

Evernote gør det bl.a. let at synkronisere noter, webklip og mobilfotos på tværs af data i ”skyen” og flere forskellige computere eller mobile enheder. Alsidigt, brugervenligt og vel nok det mest nyttige program til studier eller research, undertegnede kan komme i tanke om.

www.evernote.com

SE GUIDEFå styr på hvad Evernote kan


10) Kommunikation: Gratis snak over nettet
Det kan godt være, at lydkvaliteten ind i mellem er mere tvivlsom end femdøgnsudsigten fra DMI. Men på syvende år er Skype med de danske aner stadig en af nettets mest nyttige og populære tjenester; selv Facebook har færre brugere under bæltet.

Gratis samtaler med eller uden video mellem Skypebrugere og billige samtaler til fast- og mobilnet på tværs af landegrænser gør det nemt at holde kontakten med familie og venner. Hvis der vel at mærke er gratis internetforbindelse.

Er du derimod i udlandet uden gratis netforbindelse, skal du holde øje med, at dit latterligt kostbare mobile dataabonnement ikke løber løbsk; som hovedregel sender og modtager du knap 3,5 MB data på en samtale af fem minutters varighed.

www.skype.com

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer