Hvis prisen er næsten for god til at være sand, er der nok fare på færde.

Det råd mod at komme til at købe hælervarer kender de fleste, men handler man på nettet på auktions-hjemmesider og sider som Den Blå Avis og GulogGratis, er der også andre faresignaler, som det kan betale sig at holde øje med.

Hælervarer i DR Kontant
Hælervarer og svindel med varer på nettet er i fokus i aften i DR Kontant, som handler om en mand, som har fuppet og fusket sig frem i årevis med varer som kød, musik og boliger.

LÆS ARTIKELDet er blevet pinligt at købe hælervarer

Som forbruger risikerer man altså at blive hæler, hvis man køber varer af ham. Varer, han har snydt sig til og aldrig betalt. Og varerne forsøges ofte solgt til intetanende kunder på sider som for eksempel GulogGratis og Den Blå Avis.

Men hvordan spotter man en hælervare?

Richard Wraae, der er direktør på GulogGratis: »Hvis man som køber oplever, at sælger hurtigt forsøger at føre kommunikationen med den potentielle køber væk fra siden og hen på en privat email eller på sms, skal man tage sig i agt«.

LÆS OGSÅDen Blå Avis vil indføre NemID

»Det skyldes, at de så ikke senere kan afsløres af vores oplysninger i systemet, og det er klart et faresignal, som man skal være opmærksom på«, fortæller han.

En anden ting, man kan gøre som køber, er at studere de billeder af varerne, der lægges ud på siden. Hvis man kan se en del andre varer i baggrunden, er det nok sandsynligt, at det ikke er en privatperson, der bare skal have solgt sin egen mikrobølgeovn eller iPhone.

»Billederne siger en masse«, fortæller Richard Wraae.

LÆS OGSÅStjålne smartphones skal kunne spores

Både på Den Blå Avis og på GulogGratis kan man desuden se, hvilke andre anoncer, en sælger har liggende. Det kan give et indtryk af, hvor privat- sælgeren er.

Richard Wraae tilføjer, at de bedste hælervare-spottere i systemet faktisk er de andre brugere på siden.

»Brugerne er fantastisk gode til at gøre vores support opmærksom på mistænkelige annoncer«, fortæller han.

LÆS OGSÅHalvdelen af alle hælervarer sælges til private

Systemet har desuden installeret en robot, der følger ikke alene det mønster, som varer bliver sat til salg i. Det leder også efter særlige vendinger i kommunikationen mellem køber og sælger.

For at sige det banalt, vil robotten for eksempel straks reagere på et ord som Nigeria (de såkaldte Nigeriabreve har ofte været et forsøg på svindel), og køberen vil derefter få en besked i sin indbakke i systemet med en advarsel om, at der kan være noget galt.

LÆS OGSÅDesigntyve finder deres bytte i husannoncer

»Problemet med hælervarer er som regel, at køberne ofte modtager dem og aldrig opdager, at de i virkeligheden er blevet snydt. Men prisen kan være en anledning til at tænke sig om, for er der tale om stjålne varer, vil sælgeren jo bare af med dem og gerne til en meget lav pris. Vores tommelfingerregel er, at varerne på GulogGratis normalt koster det halve af nyprisen. Er den markant lavere, er der grund til at være mistænksom«, siger Richard Wraae.

For at undgå at blive snydt på nettet, når man for eksempel køber varer på GulogGratis har siden lanceret i et system, der indebærer, at køb og salg foregår via et system, GulogGratis kalder G-handel.

Det indebærer, at pengene, som køber skal betale sælger, deponeres på en konto, indtil køber har modtaget varen. Systemet er lavet i samarbejde med firmaet E-wire.

LÆS OGSÅPolitikere siger ja til cykelregister

Skulle det lykkes en sælger at få penge frigivet uden levering af en aftalt vare, dækker E-wires forsikring omkostningerne.

»Vi har endnu ikke haft et tilfælde, hvor forsikringen har været i brug«, siger Richard Wraae.

Svindelen er faldet til det halve
Han vil hverken fortælle, hvor stor en del af handlerne, der foregår via G-handel, eller hvor mange forsøg på svindel, der opdages bortset fra, at antallet af svindelsager skal måles i promiller i forhold til antallet af nye varer, der sættes til salg på sitet.

»Men siden G-handel blev indført ved årsskiftet, er antallet af svindeltilfælde halveret«, siger han.

Den Blå Avis er ved at indføre et lignende system i samarbejde med PayPal, men det er ikke implementeret endnu. Det skulle ifølge Den Blå Avis være på plads inden årets udgang.

LÆS OGSÅEn møbelklassiker er en sikker investering

Mange af de firmaer, der er blevet snydt af hovedpersonen i aftens Kontant, har opgivet at anmelde svindelen, fordi de ikke regner med at få noget ud af en politianmeldelse.

Men hos GulogGratis kan direktør Richard Wraae ikke forstå, at sagen, ikke bare er meldt til politiet.

»Det vil jeg da opfordre til. Vi har alle oplysningerne inklusive ip-adresser liggende i vores system. Vi må jo bare ikke udlevere dem, med mindre det er politiet, der anmoder om det. Men i så fald bistår vi - om muligt - gerne med eventuelle tekniske beviser«, siger Richard Wraae.

Ifølge Richard Wraae er det ikke usædvanligt, at politiet beder om tekniske beviser, når de efterforsker en svindelsag, hvor varerne er forsøgt solgt via GulogGratis.

Se mere i Kontant på DR1 i aften kl 21.25