Annonce
Annonce
Guides 22. mar. 2007 KL. 11.51

Guides Sikkerhed ved betaling på nettet

Du er normalt sikret, hvis du betaler med betalings- eller kreditkort ved at indtaste kortnummer, udløbsdato og kortets trecifrede kontroltal.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Guides
  1. Netbutik måtte sælge havetraktor for en slik

    Kommer netbutikken til at glemme et nul i sine priser, fanger bordet. En forbruger fik en havetraktor for 900 kroner. Se flere detaljer

  2. Inden du handler på nettet
  3. Disse krav skal du opfylde for at bevare fortrydelsesretten
  4. Levering af varen eller ydelsen
  5. Nethandel i EU
  6. Nethandel uden for EU
  7. Få Howard på din side når du e-shopper
  8. Sådan får du dine penge tilbage hvis du bliver snydt på nettet
  9. Det skal sælger oplyse
  10. Nethandel og fjernsalg - handel uden personlig kontakt
  11. Nethandel og butikshandel - reglerne er forskellige
  12. Sådan fortryder du en handel
  13. 6 gode råd om e-handel
  14. Sådan beregner du fortrydelsesfristen
Se alle guider

Kontroller, at betalingen sker på en sikker forbindelse, og at de indtastede oplysninger er krypterede.

Sikkerheden er markeret ved en lille hængelås nederst i browseren (fx. Internet Explorer, Mozilla Firefox eller Safari).

Samtidig ændrer adressefeltet “fornavn” fra http til https.

Tjek at du er på den rette side
Kontroller, at du er kommet ind på den rette hjemmeside.

Der findes falske hjemmesider på Internettet. De har typisk en adresse, der ligger tæt op ad en velkendt hjemmeside.

Laver du en slåfejl eller en stavefejl ved indtastningen, kan du havne på den falske side.

På en sikker hjemmeside ser firmaet bag siden ikke dine krypterede betalingsoplysninger.

Hvis du indtaster dine kortoplysninger på en falsk hjemmeside, kan indehaveren af hjemmesiden se dine oplysninger.

Bliver der uretmæssigt hævet på din konto, skal du straks kontakte banken, der kan tilbageføre pengene. Læs mere om tilbageførsel af penge

Når du bruger en computer, der deles med andre
Hvis du handler fra en computer, som du deler med andre, fx på biblioteket, en uddannelsesinstitution eller på en internetcafe, er det vigtigt, at du efter handlen får afbrudt forbindelsen til butikken og browseren.

Hvis butikken har en ”log-ud”-funktion, så brug den. Luk også browseren ned, før du overlader computeren til en anden.

Dine personlige oplysninger
Når du handler på en hjemmeside giver du en række personlige oplysninger fra dig.

Disse oplysninger kan butikken gemme i kortere eller længere tid og bruge på forskellig vis.

Virksomheden bør på hjemmesiden give dig en række oplysninger om, hvilke data de indsamler, og hvordan de bruges.

Der bør desuden være oplysning om den dataansvarliges navn og adresse – både den fysiske og den elektroniske. Disse oplysninger bør du nemt kunne finde på firmaets hjemmeside.

Mange virksomheder gemmer alene de oplysninger, der er nødvendige for at levere den bestilte ydelse. Virksomheden har pligt til at gemme disse oplysninger i fem år.

Andre virksomheder benytter oplysningerne i deres markedsføring, fx ved at sende dig reklamemateriale, eller de sælger dem videre til andre virksomheder, der så kan sende dig markedsføringsmateriale.

Misbrug af dine personlige oplysninger
Oplysningerne kan selvfølgelig også misbruges, og du skal derfor ikke give flere oplysninger fra dig, end der er nødvendige for at gennemføre den aktuelle handel.

Hvordan virksomhederne skal gemme oplysningerne, og hvordan de må bruge dem, er reguleret i persondataloven.

Hvordan virksomheden må markedsføre sig over for dig, fx ved at sende dig e-mails eller breve, og hvordan du kan slippe for det, er reguleret i markedsføringsloven og persondataloven.

Dine rettigheder som registreret
Hvis en virksomhed registrerer oplysninger om dig, har du ret til at:

  • få besked om, at der indsamles oplysninger
  • få indsigt i de oplysninger, der behandles om dig selv
  • gøre indsigelse mod behandling af persondata
  • gøre indsigelse mod, at persondata videregives med henblik på markedsføring
  • få rettet eller slettet forkerte eller vildledende oplysninger
  • tilbagekalde et samtykke du tidligere har givet

Hvis et firma ikke overholder reglerne om persondataoplysninger, kan du klage til datatilsynet.

Læs mere om sikkerhed hos

Datatilsynet

Pengeinstitutternes Betalings Service

Forbrugerstyrelsen

CERT Dansk Computer Emergency Response Team