Annonce
Vi guider 7. mar. 2008 KL. 11.17

Vi guider Nethandel strækker tøjbudgettet

Anne Olsen køber tøj og udstyr til sine fire børn i udenlandske netbutikker. Det er billigt, hurtigt og nemt, mener hun.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi guider
  1. Vi køber mest kluns på nettet

    Tøj er den bedst sælgende fysiske vare på nettet. Det hænger muligvis sammen med, at flest kvinder handler hjemme fra computeren. Se flere detaljer

  2. Her er danskernes yndlingsbutikker på nettet
  3. Netbutik måtte sælge havetraktor for en slik
  4. Vi betaler 500 kroner per nethandel
  5. Kryds grænsen med god nethandel
  6. Pas på gebyrgribbe
  7. Tag uglen med på indkøb
Se alle guider
Lækkert og dyrt mærkevaretøj til børn kan tit købes i udenlandske netbutikker til samme pris, som man her i Danmark giver for de billige mærker. Og når man har fire børn i alderen 10 måneder til 13 år, er det rart at få Diesel-bukserne til halv pris. Eller finde de populære plastiksandaler Crocs til betydeligt mindre end de 300-400 kroner, man nemt kommer til at slippe herhjemme for en model til ungerne.

Anne Olsen, der bor i Hundested, køber stort set alt tøj og udstyr til sine børn på nettet. En del kommer fra udenlandske butikker. Især i Tyskland og USA, som har den ekstra fordel, at dollarkursen lige nu er lav.

»Jeg er faktisk overrasket over, hvor nemt det går. Jeg har fået alt, jeg har bestilt, og det har højst taget en uge, før det kommer«, siger hun og fortæller, at hun egentlig havde regnet med, at der ville være smuttere undervejs.

Heller ikke betalingen har givet problemer. Anne Olsen bruger altid sit Visa-kort og understreger, at det gebyr i procent af handlen, som nogle butikker kræver for Visa-betalinger, ofte kun lander på et par kroner.

Skal hun pege på verdensdele, hvor hun ikke umiddelbart har lyst til at netshoppe, er det Asien.

»Jeg er ikke sikker på, at varerne er ægte ? for eksempel, når det gælder Crocs. Jeg bilder mig ind, at i de europæiske lande og USA er det lidt mere sikkert at handle«, siger hun.

De gode netbutikker i udlandet kan man blandt andet finde ved at søge på Google. Men det kan godt kræve lidt arbejde at sortere dem fra, der ikke sender deres varer til Danmark.

Anne Olsen anbefaler også et besøg på netstedet trendsales.dk, hvor private sælger og køber af hinanden, især brugt tøj. Her udveksler brugerne nemlig også tips om de velfungerende netbutikker i udlandet.

Netop på Trendsales omsætter Anne Olsen også ungernes tøj, når det er blevet for småt ? og får typisk halvdelen af nyprisen hjem igen.

Tør – tør ikke på nettet

De steder i udlandet, hvor danskere er mest trygge ved at nethandle:

1) Sverige, 2) Tyskland, 3) Storbritannien, 4) Nordamerika, 5) Holland, 6) Frankrig, 7) Finland, 8) Øvrige Europa, 9) Australien.

Og de steder, hvor danskerne er mindst trygge ved at nethandle:

1) Bulgarien, 2) Cypern, 3)* Estland, Grækenland, Letland, Malta, Slovakiet, Slovenien og Ungarn. (* Placeringerne 3-9 er alfabetisk, da alle lande har fået samme bedømmelse.)

Kilde: Forbrugerstyrelsens undersøgelse af e-handel over grænser

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer