Først den dårlige nyhed: Der er ingen smart smutvej til at spille stadionkoncerter verden over og skrive autografer.

Den gode nyhed er, at det er let at flirte med drømmen via computerspil.

Og den drøm er populær.

‘Guitar Hero’, der lader selv den argeste begynder blive medlem af rockgrupper som Metallica, Aerosmith eller Coldplay, mens man spiller på plastikinstrumenter, er det mest populære musikspil i verden nogensinde.

En ægte fan
En af spillets danske fans er 17-årige Tobias Mohr fra Brønshøj i København. Til daglig går han på musiklinjen på Ørestad Gymnasium, hvor han spiller guitar og trommer – i den ægte udgave.

Han har været helt oppe på at bruge 30 timer om ugen på spillet, men er 15 timer mere almindeligt – når det altså ikke er eksamenstid på gymnasiet som nu:

»Jeg har været med på ‘Guitar Hero’-bølgen siden anden udgave fra 2007, og det er fedt at kunne stå og hoppe til musikken foran skærmen. Det er klart de sværeste numre, der er de sjoveste, som Metallicas eller punk- og rocknumre« siger han.

Hurtigere på fingrene
»Spiller man meget ‘Guitar Hero’, bliver man lidt hurtigere på fingrene, og det er en fordel, at man kan lære de forskellige rytmer i numrene. Men for at være ærlig, så minder spillet ikke særligt meget om at spille guitar normalt. Man sidder jo bare og bevæger en lille pind, der simulerer en streng på guitar-controlleren. På den ene side kan jeg gode lide, at spillet er simpelt, men jeg så gerne flere knapper på guitaren, så det mindede mere om en rigtig guitar. Det ville gøre det lidt sejere«.

Med seneste udgave af ‘Guitar Hero’, kaldet ’World Tour’, følger også et kunstigt trommesæt, der med sine fem forskellige ’trommer’ og sågar en stortrommepedal umiddelbart minder mere om et ægte instrument, men også her tager spillet sig visse friheder:

Troomerne mere realistiske
»Trommecontrolleren er mere realistisk end guitaren, men det er stadig ikke som at spille rigtige trommer, da man mangler anslag og respons fra trommesættet. Men jeg kan godt se, at man kan lære forskellige grundrytmer og øve sig i at koordinere sine hænder via spillet«.

»Nogle af mine venner har øvet sig på trommedelen i sangene, og så har de lært at overføre rytmen til rigtige trommer bagefter. Men for mig selv er det mest ren underholdning«, siger Tobias Mohr.