Annonce
Forbrugerelektronik 14. nov. 2011 KL. 08.18

Mange DAB-lyttere mangler signal

DAB-radio signalet dækker kun 95 procent af landet. Ikke optimalt, erkender DR.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Morten Zierau, der bor i Fredericia, har været vant til dagligt at høre klassisk musik i sin radio.

Da P2 den 1. november gik over til at blive sendt på digital radio, anskaffede han sig af samme grund en DAB-radio. Men signalet er så svagt, at han ikke kan høre et helt stykke musik uden afbrydelser.

»I havestuen kan jeg være heldig med, at der er signal, men i resten af huset er det meget ustabilt. Jeg kan godt høre noget, men når man hører klassisk musik, er det vigtigt, at lyden er god. Det er arrogant, når man henviser til digital radio, og der så ikke er dækning«, siger 68-årige Morten Zierau.

Og han er langtfra den eneste lytter i landet, som ikke har signal til radioen. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Fem procent af befolkningen
På DR’s hjemmeside er der et såkaldt dækningskort , hvor man kan indtaste sin adresse og se, hvordan dækningen er i lokalområdet. Ifølge kortet hører dele af Fredericia til de områder, hvor dækningen indendørs er enten "reduceret" eller "usikker".

Det drejer sig om cirka fem procent af befolkningen, og det rammer ikke kun yderområderne, men også byområder.

LÆS OGSÅ
Sådan får du DAB-radioen ind i bilen

Radiochef ved DR, Tor Arnbjørn, erkender, at det ikke er optimalt:

»At vi har 95 procent dækning er godt, men selvfølgelig ikke godt nok, og derfor arbejder vi også hele tiden på at øge tallet. Det tager tid og er også et økonomisk spørgsmål og et spørgsmål om ressourcer«, siger han og tilføjer, at DR på intet tidspunkt har sagt, at dækningen på DAB-radio er 100 procent.Han understreger, at det, DR har sagt, er, at man kan høre P2 på det digitale sendenet. Det vil sige blandt andet på DAB-radio, via kabeludbydere og via internettet.

»Det er ikke DR, som har valgt, at vi skal undvære den ene FM-kanal, men vi prøver at få det bedst mulige ud af situationen, og vi mener fortsat, at den digitale radio er fremtiden«, siger han og henviser til, at de lyttere, som ikke kan modtage DAB-signalet, stadig kan høre P2 om aftenen og natten på en FM-radio.

Ligesom adgang til vand
Per Jauert er medieforsker ved Aarhus Universitet og har blandt andet forsket i DAB-radioen.

Han påpeger, at public service-principperne forpligter DR til at gøre DAB-signalet modtageligt for lyttere over hele landet. Derfor er det ikke i orden, at signalet flere steder er svagt eller helt mangler.

»Man kan sammenligne det med, at der også skal være adgang til rent vand for alle borgere. Det er et rigtigt stort problem, at folk ikke på forhånd kan sikre sig, at de har dækning, før de går ud og anskaffer sig en helt ny DAB-radio. Når så mange ikke kan høre musik på deres DAB-radio, så kan man endnu ikke sige, at DAB-teknologien er det mest velfungerende alternativ til FM-systemet«, siger han.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer