Annonce
Forbrugerelektronik 19. dec. 2011 KL. 03.00

Butikker går til modangreb på snyltere

Forretninger forsøger med forskellige krumspring at bekæmpe forbrugere, der udnytter gratis rådgivning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tak for din hjælp – jeg tænker lige over det«.

Sådan siger mange forbrugere efter at have fået råd og vejledning i butikken – for så at gå hjem og købe julegaven billigere på nettet.

Såkaldte servicesnyltere presser de fysiske butikkers indtjening, og detailhandlen forsøger med forskellige kreative initiativer at komme adfærden til livs.

Prissammenligningstjenesten Pricerunner oplever stadig oftere, at butikker fjerner navne og numre på varerne.

»Butikkerne undlader at udspecificere varerne, så det ikke er muligt for forbrugerne at sammenligne dem«, siger landedirektør Martin D. Andersen.

Syv ud af 10 gik efter rådgivningen
Andre butikker har opkrævet et servicegebyr eller rådgivningshonorar for at stille ekspertise til rådighed for kunderne.

Hvis kunden så køber varen, bliver gebyret annulleret. Flere af landets fotohandlere har forsøgt sig med et gebyr på op til 150 kroner, men måtte droppe det igen, da kunderne vendte om på hælene.

»Nogle kunder bruger rask væk en halv time af ekspedientens tid og køber så produktet et andet sted. Det er en meget frustrerende situation, og forretningerne ved ikke, hvordan de skal håndtere det«, siger Poul Erik Pedersen, direktør i Danmarks Fotohandlerforening.

LÆS OGSÅIndkøb med net er billigere end netindkøb

En stikprøveundersøgelse foretaget hen over en måned i en fotohandel viste, at syv ud af ti kunder forlod butikken efter at have modtaget råd og vejledning.

Forbrugerrådet kalder det panikreaktioner
Lavprisjægerne har fået et nyt redskab, der ifølge Forbrugerrådet og eksperter giver dem endnu mere magt.

Med mobilen kan man læse en vares stregkode og straks få oplyst markedets laveste pris. De mobile stregkodeskannere skaber endnu mere frustration hos fotohandlerne:

»Vi troede, vi havde fundet et våben i rådgivningshonoraret, og måske skal vi overveje det igen«, siger Poul Erik Pedersen.

LÆS OGSÅDiscountpriser ræser i vejret

I USA har nogle butikker fjernet mærkater fra tøj og forbudt kunder at tage billeder, så priserne ikke kan sammenlignes.

Forbrugerrådet kalder de forskellige tiltag for »panikreaktioner«.

»Der er ved at ske en omstilling i måden, vi handler på. I stedet for disse krumspring bør de gøre servicen endnu bedre og dermed vise kunderne, hvorfor man hellere skal købe i butikken end på nettet«, siger chefkonsulent Martin Salamon.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer