Annonce
Annonce
Forbrugerelektronik 7. maj. 2012 KL. 08.22

Her er iPhonens største konkurrent

Samsungs nye telefon er klasser foran iPhone rent teknisk - men stjæler stadig fra Apple.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Journalisten

Morten Bay har skrevet om teknologi i danske medier i mere end 12 år.

Han var som en af bagmændene bag magasinerne GEAR og T3 med til at sætte gadget-manien i gang i Danmark.

Han har skrevet to bøger om netværkssamfundet, 'Homo Conexus' og 'Generation Netværk', hvoraf sidstnævnte gav ham Fremtidsprisen i 2008.

Med base i Los Angeles rapporterer han om teknologi, underholdning og trends, samt om amerikansk politik.

iPhone er begyndt at vise sin alder.

Apple skal virkelig vise noget unikt frem til oktober, hvor man forventer at iPhone 5 bliver lanceret, for ellers overhaler opkomlingen Samsung dem indenom.

Det er konklusionen efter et stort anlagt presseevent i London, som Tjek.dk var inviteret med til af Samsung, og hvor den sydkoreanske gigant viste os deres seneste smartphone-vidunder: Samsung Galaxy S III.

Endnu et potentielt sagsanlæg
»En menneskelig telefon«, der er designet med »inspiration fra naturen«.

Det var ordene, Samsung valgte at sætte på Galaxy S III ved præsentationen i London torsdag aften. Intuitionen og den naturlige brug af teknologien er i højsædet, akkurat som den i de senere år har været det hos Apple.

Som Samsung vel at mærke har været anklaget for at efterligne groft – hvilket har kastet de to firmaer ind i en række juridiske slagsmål. Det er dog ikke bare på intuitionen, at Sasmung lægger sig op af verdens mest populære smartphone-producent.

LÆS OGSÅSamsung tager hævn: »iPhone-ejere er nogle får«

På trods af al den ballade, Apple har haft med den virtuelle stemme-assistent Siri, har Samsung valgt at lave et tilsvarende system, der dog ikke har fået et pigenavn. Det hedder bare S Voice.

Men det ligner unægtelig Siri, lige fra mikrofon-ikonet, der aktiverer tjenesten, til den halvtørre humor, der bliver lagt for dagen, når systemet stilles dumme spørgsmål. Det skal som vanligt foregå på engelsk eller en af de andre 7 sprog, som systemet understøtter – og nej, dansk er ikke iblandt dem.

Hvor Galaxy overhaler iPhone
Men det er så også her, lighederne begynder at høre op. For Samsung har nemlig turde gøre noget, som man har ventet på, Apple har skullet gøre i en evighed: satse på en stor skærm og en smal kant på telefonen.

Galaxy S IIIs skærm er på 4,8 tommer, og det kan synes enormt. Det er en skærmstørrelse, man ellers kun finder på smartphones, der betragtes som værende i overstørrelse, som f.eks. HTCs Sensation XL eller Galaxys storebror, Note.

LÆS OGSÅGoogle og Microsoft vil tage livet af Dropbox

Men forskellen er, at Galaxy S III har en meget smal kant. Rigtig meget af hele smartphonens overflade er således dedikeret til skærmen, så selvom selve skærmen er stor, er Galaxy S IIIs samlede, fysiske tilstedeværelse ikke meget større end mange af de andre Android-smartphones, der er på markedet lige nu.

Og det, at man kan få en stor skærm uden at skulle investere i bukser med større lommer, skal nok hjælpe S III med at blive en stor succes.

Let uden at være svag
Det hjælper også på det, at S III er enormt let uden at virke skrøbelig af den grund. Den vejer kun 133 gram, og når man holder en iPhone i den ene hånd og en S III i den anden, kan man tydelig mærke forskellen, hvilket bliver endnu mere imponerende, når man ser, at iPhones skærm er en hel tomme mindre end S III’erens.

Da Tjek.dk fik lov at lege med Galaxy S III, var vi især imponerede over den hastighed, hvormed det ellers altid så tunge Android-system fungerede. Det skyldes, at Samsung har skruet helt op for computerkraften på Galaxy S III og har proppet en quad-core Exynos-CPU i den med 1,4 GHz ombord. Det er hurtigere end mange laptops, du kan købe for de samme penge i butikkerne i Danmark.

LÆS OGSÅSmartphone-ur slår verdensrekord via fans

Det betyder også, at du rent faktisk kan bruge Galaxy S III som en lillebitte desktop-computer. Hvis du tilkobler et Bluetooth-tastatur og tilslutter smartphonen til en computerskærm enten via et kabel eller trådløst (det kan den nemlig også, via noget, der hedder WiFi Direct), så har du i princippet en computer, der bare kører med den seneste version af Android, også kaldet Ice Cream Sandwich.

Fart på billederne
Et andet sted, hvor hastigheden trådte igennem, var på kameraet. Kameraet i S III, der er på 8 Megapixel, reagerede langt hurtigere end mange af konkurrenternes tilsvarende kameraer, og vi fik lov at afprøve den ”burst”-funktion, som kameraet har, der fyrer en stribe billeder af meget hurtigt efter hinanden. Det er en af de funktioner, man ikke er klar over, man har savnet i en smartphone, indtil man står med den i hånden.

Samme WiFi Direct-funktion kan kombineres med den indbyggede NFC-chip, og så kan man pludselig dele billeder og andre informationer med andre S III-ejere ved bare at lade de to telefoner røre ved hinanden. Det er måske et tænkt scenarie, men den indbyggede NFC-chip skal man ikke kimse ad. Den kan man allerede nu – hvis man bor i lande som USA, hvor systemet er ved at blive udbredt – bruge til at omdanne sin smartphone til et betalingsmiddel. Du kan altså betale i butikkerne ved at vifte med din mobiltelefon i stedet for at køre kreditkortet gennem en automat.

Samsung vil konkurrere med iTunes
Men S III’erens største salgsargument – ud over skærmen – er ubetinget den software, som Samsung har udviklet, der skal udnytte de mange hardware-kræfter, der ligger i Galaxy S III.

LÆS OGSÅHer er ti suveræne HD-apps til den nye iPad

Et eksempel herpå er ansigtsgenkendelses-funktionen, der pr. automatik kan se, hvem af dine venner, der er med på det billede, du lige har taget. Smartphonen finder altså selv ud af at ”tagge” dine venner i billedet, så du slipper for at gøre det, når du uploader til Facebook, men den kan også automatisk sende billedet til de selvsamme venner via MMS eller e-mail.

Endelig løftede Samsung sløret for, at de også – i lighed med konkurrenter som Apple, Sony og Microsoft – lancerer en online musik- og film-tjeneste, der kan tilgås fra deres produkter.

LÆS OGSÅ Her er fem reklamefri gratis-apps til børnene

Filmtjenesten vil ikke være tilgænglig i alle lande, men det kommer musiktjenesten til med tiden. Og her sker der noget interessant, når det gælder Danmark. Samsungs musiktjeneste er en konkurrent til iTunes med 17 millioner numre ombord.

Men Samsung har valgt at lave en konkurrent til iTunes Match, der endnu ikke er kommet til Danmark. Det er en funktion, hvor systemet scanner din musiksamling, og finder alle de tilsvarende numre på tjenestens egen servere…som du så får til rådighed.

Lander senere på måneden
Det betyder, at selvom du har en række ukurante mp3-filer på din server, som din onkel har piratkopieret ulovligt til dig, og disse er i horribel kvalitet, kan du få adgang til den ægte, lovlige vare høj kvalitet.

Det er denne funktion, som Samsung også lancerer under navnet Scan and Match.

Vi kunne ikke få bekræftet med 100% sikkerhed, at funktionen ville blive tilgængelig i Danmark, men ifølge det, der blev sagt fra scenen ved Samsung-eventen, er der tale om en ”global” udrulning, der dog starter med de syv største lande i Europa.

LÆS OGSÅ Farlige falske versioner af Angry Birds i omløb

Samsung har præsenteret en smartphone, der på teknik og software er klasser foran iPhone. Men det skal dog siges, at Apple er klar med en ny telefon til oktober, som der er store forventninger til. Det er der, det endelige slag skal slås.

Samsung Galaxy S III kommer på butikshylderne 29. maj til en vejledende pris på 5.000 kroner. Den kan forudbestilles hos flere teleselskaber allerede nu.

FACEBOOKBliv ven med Politiken