I næste måned kan nørdverdenen fejre en 40-års-fødselsdag af de lidt mere usædvanlige.

Fødselsdagsbarnet har nemlig dels produceret et afkom, der samtidig har 35-års jubilæum, og samtidig har fødselaren både været solgt, død, og genoplivet adskillige gange. Men til sommer er det 40 år siden, Atari så lyset første gang. Og hverken computere eller computerspil har været det samme siden.

Det startede i rummet
Atari blev startet i juni 1972 af computerspils-legenden Nolan Bushnell sammen med dennes makker, Ted Dabney. Bushnell havde i 1966 fået en demonstration af et af verdens allerførste computerspil, Spacewar!, et skydespil, der blev udviklet til en af de første computere med grafisk skærm-brugerflade, Digital Equipment Corporations PDP-1.

Denne demonstration gjorde et stort indtryk på Bushnell, der sammen med Dabney gik i gang med at udvikle en udgave af spillet, der kunne installeres på barer.

LÆS OGSÅVerdens - måske - sjoveste comedyshow får sin egen app

Denne kommercielle udgave, der hed Computer Space , var et af de første ”arkade-maskiner”, som man kunne stoppe penge i og spille på i stedet for datidens flippermaskiner.

Men Computer Space blev aldrig nogen større succes. Succesen kom først, da Bushnell og Dabney lavede Pong, der var endnu en efterligning – denne gang af et tennisspillet, som fandtes på verdens første spillekonsol til hjemmet: Magnavox Odyssey.

Både Pong og Odyssey’ens tennisspil gik ud på det samme. Der var to streger på hver sin side af skærmen, som man kunne styre, mens en virtuel bold blev slået frem og tilbage over skærmen. For mange gamere, hvis alder nærmer sig Ataris, var dette den første oplevelse, de havde med computerspil.

En fødsel i siliciumdalen
Pong var et hit med det samme, og efter den fulgte et hav af spillemaskiner, der bar Atari-navnet.

Ganske symptomatisk blev den første Pong-maskine stillet op på en bar i Sunnyvale i Californien, lige i hjertet af det dengang hastigt voksende Silicon Valley.

LÆS OGSÅTjek brugerlicensen: Det gør Google med dine filer og mail

Men teknologi-firmaerne i siliciumdalen havde endnu ikke for alvor produceret det, der skulle give dalen syd for San Francisco sit navn. De silicium-microprocessorer, der i dag er grundlaget for al computerteknologi, begyndte først at pible frem i starten af halvfjerdserne.

I 1975 kom firmaet MOS Technology med en mikroprocessor-CPU, der var så billig, at man kunne putte den ind i maskiner, som almindelige mennesker havde råd til at betale.

6502, som chippen hed, blev hjernen i to af de vigtigste computere i hjemmecomputer-revolutionen, nemlig Apple II og Commodore PET. Dens storebror 6510 var hjernekraften bag Commodore 64, verdens mest populære hjemmecomputer til dato.

Men MOS 6502 blev også brugt i Atari 2600.

Det første spilkonsol-hit
Hvis man voksede op i de tidlige firsere, kan man måske huske det øjeblik, man i sin lokale legetøjsbutik fik øje på en Atari 2600 første gang. Det var ikke Ataris første spilkonsol til hjemmet, men det var deres absolut største succes, og lidt af en revolution.

Det var nemlig første gang, man kunne få de populære spil, der stod nede på grillbaren, hjem i stuen og op på fjernsynsskærmen. Spil som Centipede, Asteroids, Space Invaders, Pitfall! og ikke mindst Pac-Man kunne nu spilles derhjemme i stedet, så man slap for at bruge mønter på spillemaskinerne og få friturelugt i tøjet.

LÆS OGSÅ Samsung tager hævn: »iPhone-ejere er nogle får«

Nu skulle man bare stoppe en kassette ned i maskinen, så kørte bussen. Atari 2600 blev lanceret i USA i 1977 og er 35 år gammel i år.

Nolan Bushnell, der på dette tidspunkt havde overtaget firmaet, vidste allerede under udviklingen af Atari 2600, at den ville blive et stort hit. Så med prototypen i hånden solgte han firmaet til Warner-koncernen for et kæmpestort millionbeløb, men fik lov at beholde sit job. En position, han dog forlod i 1979.

LÆS OGSÅ Nu kommer den første 3D-printer til hjemmet

Der gik ikke mange år herefter, før Atari mødte sin første nedtur. I 1983 blev der opbygget en massiv hype omkring Atari 2600-udgaverne af Pac-Man og E.T.-baseret på hitfilmen af samme navn. Spillene var dog massive skuffelser, og blev returneret fra butikkerne i så stor stil, at Atari endte med ligge inde med kæmpelagre af spilkassetter, som de efter sigende senere gravede ned i et stort hul i New Mexicos ørken.

LÆS OGSÅ B&O er på vej med billigere tv

Derudover var konkurrencen ved at være hård. Flere andre firmaer havde lavet spilkonsol-rivaler, og hjemmecomputerne var på fremmarch, med Commodore 64 som bannerfører. Det var 64’eren, der som den foretrukne spillecomputer satte et søm i Atari 2600’erens ligkiste. Selvom Atari forsøgte at sende afløsere for 2600’eren på gaden, fik de aldrig helt samme succes.

Fra computerspil til spil på synthesizere
I 1984 valgte Warner så at sælge det skrantende spilfirma. Det blev købt af netop afdøde Jack Tramiel, der var manden bag Commodore, der ironisk nok havde udkonkurreret Atari på hjemmefronten. Han havde selv lige forladt Commodore, så han var klar til et nyt computer-eventyr. Og her starter Ataris anden ungdom.

LÆS OGSÅFredagsspillet: Sådan har du aldrig 'Ponget' før

Warner beholdt Ataris spillemaskine-afdeling, som de siden solgte til den japanske spilgigant Namco. Men Atari-navnet blev fra slutningen af firserne synonym med musikproduktion. Det skyldtes, at det nu Jack Tramiel-ejede firma begyndte at producere Atari-hjemmecomputere, herunder den meget populære Atari ST.

Sidstnævnte var særligt god til at styre synthesizere og andet musikalsk grej, og blev derfor centrum i det meste af den synthpop. R’n’B og danserorienterede musik, der kom frem i sltuningen af firserne og starten af halvfemserne.

LÆS OGSÅVerdens største anbefalingstjeneste åbner i Danmark

Den danske musikproducer og tidligere X-Factor-dommer, Carsten ’Soulshock’ Shack var særlig fan af ST’eren. Han har til undertegnede skribent berettet om, hvordan han havde opkøbt et helt lager af gamle Atari ST-computere, så når én gik ned, skiftede han den bare ud med en ny.

Men også denne succesperiode havde en ende for Atari. Efterhånden blev Apple det foretrukne mærke for musikere og andre kreative mennesker, og Atari-computernes salg faldt drastisk.

Atari  ST blev musikproducernes foretrukne værktøj. Den var hjertet i studier fyldt med synthesizere i slut-firserne og halvfemserne.

Ringen sluttes
I 1998 blev Atari-navnet solgt til legetøjsgiganten Hasbro, angiveligt for under en femtedel af, hvad Warner i sin tid gav for firmaet. Men Hasbro var vant til at lave Transformers-legetøj, og anede ikke, hvad de skulle stille op med Atari. Så i december 2001, blev Atari solgt igen – denne gang til det franske spilfirma Infogrames.

LÆS OGSÅFredsmøde skal stoppe utallige konflikter mellem Samsung og Apple

Infogrames har over det sidste årti genopbygget Atari-navnet ved at udsende spil under det kendte brand. Stille og roligt har de opkøbt alle de mange små instanser og udskilte firma-afdelinger, som Ataris 40-årige historie har resulteret i, bortset fra Atari Europe, hvis aktiver blev solgt til Namco, der som allerede nævnt havde købt Ataris spillemaskine-division i firserne.

LÆS OGSÅNye kameraer går direkte på de sociale medier

I 2009 skiftede Infogrames navn til Atari, hvilket bragte Atari-navnet tilbage på gamer-læberne over hele verden. Firmaet har stadig alvorlige finansielle problemer, men måske kan et nyligt tilkommet medlem af hovedbestyrelsen for firmaet være med til at ændre på det.

Hans navn er Nolan Bushnell – manden der startede Atari i 1972.

FACEBOOKBliv ven med Politiken