Lørdag ville en af de vigtigste personer i computervidenskabens historie været fyldt 100 år – hvis han ikke var død under tragiske omstændigheder i 1954, kun 41 år gammel.

Alan Turing var manden, der fandt på de principper, som moderne computere fungerer efter, og var en af ophavsmændene bag begrebet kunstig intelligens. Med andre ord var Turing en af det digitale samfunds fædre.

Opfindelsen af den moderne computer
Turings største bidrag til verden var formodentlig opfindelsen af den såkaldte Universal-maskine, der i dag også kaldes for den universelle Turing-maskine. Det var ikke en konkret, fysisk maskine, men et koncept, der mere eller mindre danner grundlag for, hvordan computere fungerer, selv i dag.

LÆS OGSÅ Commodore 64's far er død

Turings idé var, at en maskine, der blev fodret med informationer repræsenteret ved symboler, kunne behandle disse og spytte et resultat ud i den anden ende. Og at man således aldrig behøvede at ændre på selve regnemekanismen, men blot behøvede øge antallet af symboler, der kunne behandles ad gangen.

Dette er princippet bag programmeringssprog, computerhukommelse og er det princip, som CPU’er i stort set alle digitale dimser fungerer efter i dag.

Da Turing offentliggjorde de matematiske teorier, der lå bag Turing-maskinen i 1936, var hans idé at symbolerne blev fodret ind i maskinen med en papirstrimmel. Det varede ikke længe, før Turings idéer begyndte at få konkret anvendelse i egentlige computere, men der skulle snart komme en begivenhed på tværs, der skulle give Turings geniale hjerne en endnu vigtigere rolle i verdenshistorien: 2. verdenskrig.

Knækkede tyskernes koder
Turing begyndte i 1938 at arbejde for den britiske stat som kodeknækker. Han var en af de ledende kræfter i det hold, der under hele 2. verdenskrig arbejdede med at bryde de koder, som tyskerne skabte med den legendariske kodemaskine Enigma. Det var i denne periode, at Turing tilbragte en del tid i selskab med det hold, der siden skulle bygge verdens første, digitale, programmerbare computer, Colossus.

LÆS OGSÅ »Surface vil tage livet af den bærbare computer«

Allerede i februar 1946 introducerede Turing dog verden for endnu et princip, der bruges i stort set alle computere i dag, nemlig idéen om lagrede programmer. Hvor Turing-maskinen primært blev fodret med informationer og derefter spyttede resultater ud med det samme, kunne Turings nye ”maskine” lagre programmer, der så kunne tolke de informationer, maskinen blev fodret med.

Dette princip anvendte han, da han på National Physical Laboratory i London var med til at designe ACE – Automatic Computing Engine, en af de første computere, der fungerer efter samme principper, som dem, vi kender i dag.

Turing-testen
I 1948 drog han til Manchester, hvor han blev ansat på det lokale universitet. Det var under sit ophold her, at han fandt på Turing-testen, der selv i dag er et af de mest grundlæggende principper bag kunstig intelligens.

Turing-testen går i al sin enkelhed ud på, at kunstig intelligens er opnået, når et menneske ikke kan kende forskel på, om vedkommende er i gang med at kommunikere med en maskine eller et andet menneske. Når Apple, Google og Microsoft i dag forsøger at få deres virtuelle smartphone-assistenter som f.eks. Siri til at virke brugervenlige, er det Turing-testen, der tages i anvendelse.

LÆS OGSÅ Brugt Applecomputer solgt - for 2,2 millioner kroner

Verden fik dog ikke glæde af Alan Turings geniale hjerne ret længe. Han døde i 1954, kort tid før hans 42-års fødselsdag. Turing blev fundet død af cyanid-forgiftning i sit hjem i Manchester med et halvspist æble ved sin side.

Myndighederne fastslog, at Turing havde begået selvmord, noget hans mor bestred til sin død. Hun pegede i stedet på, at Turings lette omgang med giftige materialer i sit hjem var årsagen til forgiftningen.

Men Turing havde op til sin død været igennem en ret stor krise, hvilket sandsynliggjorde, at der var tale om selvmord. I 1952 havde han mødt en mand, Arnold Murray, som han indledte et kort, homoseksuelt forhold til. Indtil da havde Turing holdt sin homoseksualitet skjult, for homoseksuelle handlinger var ulovlige på den tid i Storbritannien.

Dømt til medicinsk kastration
Da Murray sammen med en medskyldig begik indbrud i Turings hus efter de havde afsluttet deres affære, meldte Turing det til politiet, og måtte i den sammenhæng også erklære sin homoseksualitet.

Dette fik tingene til at eksplodere mellem hænderne på ham. Han fik frataget sin sikkerhedsgodkendelse og kunne ikke længere arbejde for staten som konsulent i kodebrydning, hvilket var et stort nederlag for Turing.

LÆS OGSÅ iPhone vs. PC: Computerhjerne-krig på vej

Oven i det blev dommen for at have begået de dengang ulovlige, homoseksuelle handlinger, afsagt som et valg. Turing kunne enten vælge en fængselsstraf eller medicinsk kastration gennem tvungen indtagelse af kvindelige hormoner. Han valgte det sidste, hvilket indtil for nylig har lagt grunden til den opfattelse, at han var deprimeret og derfor tog sit eget liv.

I forbindelse med 100-året for hans fødsel 23. juni 1912, har filosofiprofessoren og forfatteren Jack Copeland, der har skrevet flere bøger om Turing, præsenteret en anden vinkel på Turings død. Ifølge Copeland tydede obduktionsrapporten snarere på inhalering af cyaniddampe end på indtagelse gennem munden.

Fejret af Google
Det, sammen med det faktum, at Turing af kolleger blev beskrevet som værende i godt humør og var i gang med at forberede et nyt arbejdsprojekt, da han døde, får Copeland til at konstatere, at Turings død snarere var et uheld end selvmord. I 2009 sagde daværende premierminister Gordon Brown undskyld for dommen over Turing på vegne af den britiske regering.

LÆS OGSÅ Det kan den nye Windows Phone 8

100-året for hans fødsel blev henover weekenden fejret af Google, der til lejligheden havde lavet deres logo på www.google.com om til en slags Turing-maskine, hvor man kunne skrive ”Google” med binære tal.

FACEBOOKBliv ven med Politiken