Annonce
Annonce
Forbrugerelektronik 3. jul. 2012 KL. 07.37

Ny brug af Kinect: Spil Angry Birds på en helt almindelig glasrude

Microsoft inviterede udviklere til at lege med Kinnect. Se hvad de fik ud af det.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Morten Bay har skrevet om teknologi i danske medier i mere end 12 år.

Han var som en af bagmændene bag magasinerne GEAR og T3 med til at sætte gadget-manien i gang i Danmark.

Han har skrevet to bøger om netværkssamfundet, 'Homo Conexus' og 'Generation Netværk', hvoraf sidstnævnte gav ham Fremtidsprisen i 2008.

Med base i Los Angeles rapporterer han om teknologi, underholdning og trends, samt om amerikansk politik.

I de seneste tre måneder er der nogle Microsoft-ansatte i hovedkvarteret i Redmond udenfor Seattle, der har sparket hinanden over skinnebenene.

De har kigget på hinanden og har sagt: ”Hvorfor tænkte VI ikke på det?” De har nemlig gået og kigget på 11 små firmaer, der har brugt foråret på at udvikle innovative måder at bruge Xbox 360’erens kameramodul, Kinect på. Og det er ikke småting, de har fundet ud af.

Lav hvilken som helst overflade om til en touchskærm
Heldigvis for Microsoft skete udviklingen i deres eget regi. Det var i forbindelse med projektet Kinect Accelerator, hvor Microsoft havde inviteret 11 innovatører, udvalgt blandt 500 ansøgere, til at komme og ”bo” hos Microsoft i tre måneder og udvikle deres projekter sammen med mentorer, som Microsoft havde hyret til lejligheden.

Til sidst fik de lov at vise det hele frem for investorer og presse, og her var Tjek.dk inviteret med af Microsoft.

LÆS OGSÅ Det kan den nye Windows Phone 8

Et af projekterne fra tyske Übi Interactive, tiltrak sig særlig meget opmærksomhed, da Kinect Accelerator-projektet holdt demodag. Übi havde nemlig med supersimple midler gjort noget, som Microsoft har brugt millioner af dollars på at udvikle.

Microsoft er i gang med, sammen med deres hardware-partnere, at udvikle touchskærme i alle størrelser og former, der skal kunne køre Windows 8s berørings-interface, Metro. Men Übi har overhalet dem indenom. De har lavet et stykke software, der kan lave en hvilken som helst overflade om til en touch-skærm. Jep, du læste rigtigt, et stykke software.

Angry Birds på køkkenvinduet
Det er nemlig ikke nødvendigt at købe noget fancy hardware for at bruge Übis teknologi. Mange mennesker har allerede hardwaren stående i stuen. Alt, man skal bruge, er nemlig en projektor og en Kinect. Selve princippet er ret enkelt. Projektoren projicerer et billede på et whiteboard, et bord eller en glasrude, og så opfanger Kinect’en ens bevægelser og omsætter det til handling på skærmen.

LÆS OGSÅ Amerikanske medier jubler over 'utroligt veldesignet' Surface

Da Tjek.dk prøvede Übis teknologi, kunne vi spille Angry Birds på en helt almindelig glasrude med samme præcision som på en iPad-skærm.

Det er Übis software, der sidder i en almindelig bærbar computer mellem projektoren og Kinect’en, der skaber illusionen af, at man har at gøre med en berøringsfølsom skærm, hvor teknologien er indbygget i skærmen. Men det har man slet ikke.

Når Übi-teknologien er så banebrydende, er det dels fordi, de med remedier for under 5.000 kroner plus en gammel computer kan opnå, hvad Microsoft har brugt millioner på at udvikle. Og med Übis teknologi er det slut med at skulle købe dyre, interaktive whiteboard-løsninger, der ofte løber op i 30-40.000 kroner.

3D-model af et menneske på under et minut
Forretningsfolk kan pludselig tage en kæmpe ”touchskærm”med ud, når de skal lave præsentationer, skoler kan opstille interaktive tavler i alle klasseværelser for meget få penge og butikker kan gøre deres butiksruder interaktive, selv når de har lukket. Fordi Übi-teknologien billiggør noget, der tidligere var meget dyrt, bliver den anset for relativt revolutionerende. Og Microsoft bander og svovler over, at de ikke tænkte på det først.

Men Übi var ikke de eneste, der præsenterede spændende ting ved Kinect Accelerator-eventen. Der var også to tidligere hackere fra Frankrig, der begge hedder Nicolas til fornavn, der har fundet ud af at bruge Kinect’en til 3D-modelering. Deres firma hedder ManCTL.

LÆS OGSÅ Her er Microsofts nye økosystem

På under et minut kan de skabe en 3D-model af et givent objekt ved blot at gå rundt om det og ”filme” det med Kinect-modulet. Dette demonstrerede de ved at skabe modeller af gæsterne på deres stand og derefter printe disse modeller ud i plastik på en 3D-printer. På den måde kunne man få en plastikmodel med hjem af sig selv.

Rent forretningsmæssigt havde de to Nicolas’er fundet ud af, at især den ortopædiske verden havde brug for deres produkt. På under et minut kan de skabe en 3D-model af dine fødder, som så kan 3D-printes og bruges som model for speciallavede sko. Dette erstatter den ofte dyre og besværlige afstøbnings-procedure, der normalt indgår i den slags projekter. Også speciallavede BH’er er blevet et forretningsområde for ManCTL.

Web-analyser i fysiske butikker
Et tredje interessant projekt var Kimetric, der er skabt af et ungt, argentinsk søskendepar. Deres projekt er slet og ret at forsøge at føre webtrafik-analyse ind i den analoge verden. Har man en website eller en webbutik, kan man med webanalyse-værktøjer se, hvilke produkter, folk interesserer sig for, fordi de dvæler ved dem længe, eller om man har placeret sine produkter på en måde, hvor folk får øje på dem.

MÅLING.  En af de mange ting, der blev vist frem på Kinect Accelerate var en teknologi, hvor Kinect'en blev brugt til at måle kundernes adfærd i for eksempel en skobutik. Det er denne tankegang, Kimetric forsøger at indføre i den analoge, fysiske butiksverden. Ved at sætte Kinect-moduler op i butikken, kan de generere data om, hvor lang tid, kunderne bruger på at kigge på en given vare, hvad deres ansigtsudtryk fortæller om deres indtryk af varen, og om den står rigtigt i butikken. Butiksejeren kan så analysere dataene efter lukketid og lave de nødvendige forandringer.

LÆS OGSÅ Google invaderer iPhone med Chrome og Drive

Af andre interessante projekter fra Kinect Accelerator kan nævnes Jintronix, et super-brugervenligt system, der bruger Kinect’en til fysisk genoptræning af for eksempel blodproppatienter, samt GestSure, der giver læger i operationsstuer mulighed for at bruge Kinect til at kigge på computeren uden at skulle røre ved den. Det sidste er nemlig ret besværligt i et sterilt miljø, fordi tastaturer og mus som regel er fyldt med baciller.

Kinect-modulet koster omkring 900 kroner i Danmark, hvis man køber den til sin Xbox. Kinect er verdenshistoriens hurtigst sælgende gadget, og var oprindelig lavet til styring af spil uden brug af en controller, men blot gennem kropsbevægelser. Men Microsoft lancerede den hurtigt til professionelt brug under navnet Kinect for Windows, og som man kan se af ovenstående, kan den bruges til meget andet end spil.

FACEBOOKBliv ven med Politiken