Annonce
Annonce
Forbrugerelektronik 22. aug. 2012 KL. 07.48

Snart kan du veksle virtuel valuta til rigtige penge

Nu kommer hævekortet til den netværksbaserede møntfond, Bitcoins.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Morten Bay har skrevet om teknologi i danske medier i mere end 12 år.

Han var som en af bagmændene bag magasinerne GEAR og T3 med til at sætte gadget-manien i gang i Danmark.

Han har skrevet to bøger om netværkssamfundet, 'Homo Conexus' og 'Generation Netværk', hvoraf sidstnævnte gav ham Fremtidsprisen i 2008.

Med base i Los Angeles rapporterer han om teknologi, underholdning og trends, samt om amerikansk politik.

I 2009, da bankkrisen var på sit højeste, skabtes Bitcoin, en virtuel valuta.

Det er en netværksbaseret møntfod, der ikke ejes af nogen stat og som ikke kontrolleres af nogen nationalbanker eller kan handles i det etablerede banksystem. Indtil videre har den kun eksisteret som ettaller og nuller på nettet. Men nu kommer den ud i den virkelige verden via et hævekort.

Bits er penge
Bitcoin er defineret som en mellemting mellem noget, der har værdi i sig selv og så en repræsentativ møntfod. Fordi Bitcoins udveksles som bits i det digitale netværk, har bitsne en værdi i sig selv, men det er planen at Bitcoins skal kunne udveksles som betalingsmiddel for varer og ydelser på nettet.

LÆS OGSÅ 17-årige Lykke: Gæld er bare no go

Der er flere virksomheder, der allerede modtager Bitcoins som betaling, det gælder for eksempel harddisk-producenten LaCie. Men også organisationer på nettet som f.eks. Wikileaks og Internet Archive tager imod donationer i Bitcoins.

I stedet for en centraliseret styring er Bitcoins distribueret i en netværksform. Det minder lidt om torrent-systemet, hvor man kan installere et program på sin computer, der gør laver den om til en ”minibank”, der kan modtage og sende bitcoins. På den måde er Bitcoins et eksperiment, der udfordrer hele det etablerede banksystem.

Alle og enhver kan udstede Bitcoins, men det skal ske i forbindelse med skabelse af bits i form af f.eks. software eller en ydelse. Det betyder, at man ikke bare kan ”printe penge” og dermed skabe mega-inflation i Bitcoins-netværket. Satoshi Nakamoto, der satte Bitcoins-netværket i gang, har sat en øvre grænse for mængden af Bitcoins på 21 millioner.

Ingen inflation
Det betyder, at når folk i netværket har genereret 21 millioner BTC (som er forkortelsen for Bitcoins), så lukker softwaren i netværket – der altså er spredt ud på folks computere og ikke administreret fra en central server – af for yderligere Bitcoins-udstedelse. Derfra skal BTC-værdierne udveksles og ikke produceres.

LÆS OGSÅ Test afslører: Bankrådgivere kan ikke forklare centrale begreber om boliglån

Indtil videre har dette eksperiment blot været bundet til nettet. Men nu kommer det ud i den fysiske verden i form af et hævekort. Der findes nemlig firmaer, der lever af at konvertere almindelige penge til Bitcoins, og et af dem, BitInstant, har tilsyneladende lavet en aftale med en endnu ikke offentliggjort bank om udstedelse af Bitcoins-hævekort.

Det skriver websitet Engadget.

Brug Bitcoins i supermarkedet
Et sådant hævekort vil ikke hæve penge på en konto i en bank, men i stedet finde ud af, hvad din personlige Bitcoin-værdi er, veksle Bitcoins til dollar, pund eller Euro i forhold til den aktuelle kurs og udbetale disse til dig. Dermed vil man kunne generere Bitcoins på nettet og stadig kunne betale for ting i supermarkedet.

Selvom der er en bank involveret i udstedelsen af hævekortet, går Bitcoins-systemet stadig uden om det internationale pengesystem, fordi der ikke er nogen central instans, der kontrollerer Bitcoins-flowet. I stedet er det systemet i sig selv, der regulerer flowet uden nogen indblanding fra eventuelle, centrale magthavere.

Du kan læse mere om Bitcoins HER.