Annonce
Annonce
Forbrugerelektronik 2. sep. 2012 KL. 07.00

Her er nyttige apper til 'gør det selv'-folket

Et tip eller to til, hvordan man fikser praktiske opgaver i hjemmet, kan være nyttigt for handymænd og -kvinder. Vi har plukket tre apper, der appellerer til gør det selv-folket.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Året rundt i hus og have


Husets kalender giver et overblik over, hvad man skal sørge for at få gjort i hus og have året rundt. Man kan også finde nyttige tips til, hvordan man får løst opgaverne – fra isolering og eltjek til maling og rensning af tagrender. Husets kalender er fra Bolius Boligejernes Videnscenter.

Gratis i App Store og på Google Play.

Før du maler


Skal man vove at male stuen lyserød eller give gangen en skriggrøn overhaling? Inden man går i krig med maling og pensler, kan man få et indtryk af det færdige resultat ved hjælp af Paint Tester. Tag et billede af rummet, som skal males, og giv så væggene en omgang af den ønskede farve. Man kan gemme flere eksempler og sammenligne dem.

Paint Tester er gratis i App Store.

Mål og mæle


Der findes adskillige apper, som forvandler smartphonen til en kombineret vinkelmåler, vaterpas, lod, tommestok, materialeforbrugsudregner m.m. Blandt dem er AppTools 16 in 1, som ydermere har talefunktion, så man kan få sine målinger oplæst. Appen er amerikansk, men omregner gerne til metersystemet.

AppTools 16 in 1 koster 6 kr. i App Store.