Annonce
Annonce
Forbrugerelektronik 12. sep. 2012 KL. 09.23

Samsung truer Apple med fogedforbud mod iPhone 5

Strid om patenter kan stoppe for salget af iPhone 5. Sagsanlæg på vej.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Morten Bay har skrevet om teknologi i danske medier i mere end 12 år.

Han var som en af bagmændene bag magasinerne GEAR og T3 med til at sætte gadget-manien i gang i Danmark.

Han har skrevet to bøger om netværkssamfundet, 'Homo Conexus' og 'Generation Netværk', hvoraf sidstnævnte gav ham Fremtidsprisen i 2008.

Med base i Los Angeles rapporterer han om teknologi, underholdning og trends, samt om amerikansk politik.

Krigen mellem Samsung og Apple har nået nye højder her på selve lanceringsdagen for den nye iPhone.

Så snart, Apple har løftet sløret for detaljerne om, hvordan den iPhone 5 er sat sammen, iværksætter Samsung et søgsmål, som skal føre til et forbud mod salg af telefonen i Apples hjemland, USA. Men også i Europa.

Det handler om LTE
De fleste Apple-observatører regner nemlig med, at Apple kommer til at lancere en telefon, der understøtter 4G-telefoni i form af LTE-standarden. Og denne gang skulle det ikke gå som med den nye iPad, der kun virker med LTE i USA. iPhone 5 skulle gerne kunne køre med LTE over hele verden.

LÆS OGSÅUSA's mobileksperter: iPhone 5 vil ændre mobilverdenen

Men for at dette skal kunne lade sig gøre, skal Apple angivelig benytte sig af udefra kommende teknologi.

Og denne teknologi mener Samsung at have patent på. Hvis rygterne om global LTE-understøttelse i iPhone 5 viser sig at være sande, så vil Samsung med det samme indgive en begøring om fogedforbud mod salg af iPhone 5 i USA.

Og får de medhold, vil det være et stort slag mod Apple.

Danskere kan også risikere at blive påvirket af fogedforbuddet, for Samsung påtænker også at søge et forbud mod salg af iPhone 5 i Europa. I EU er reglerne dog lidt mere komplekse end i USA, når det gælder den slags forbud, fordi landene stadig har en del suverænitet på dette område. Det er derfor tvivlsomt, om det kommer så vidt i Danmark.

HTC har vundet lignende sag
Det er avisen Korean Times, der har talt med en kilde hos Samsung, der bekræfter at der står et søgsmål i kulissen og venter på lanceringen senere i dag. Den taiwanesiske smartphone-producent HTC vandt for nylig en sag om netop LTE-teknologi over Apple, og det er ifølge avisen netop denne retssag, der giver Samsung blod på tanden.

LÆS OGSÅ Apple vinder en »knusende sejr« over Samsung

En jury ved en domstol i Californien dømte for nylig Samsung skyldige i at have kopieret Apples designs. Denne sag er dog allerede blevet anket af Samsung.