Annonce
Annonce
Forbrugerelektronik 18. sep. 2012 KL. 21.46

Tysklands regering opfordrer borgerne til at droppe Explorer

Tyskerne skal midlertidigt holde sig fra browseren Internet Explorer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I et forsøg på at holde hackere stangen opfordrer Tysklands regering indbyggerne i Tyskland til midlertidigt at lade være med at bruge browseren Internet Explorer, når de er på internettet.

IT-eksperter har advaret om, at Explorer er inficeret med en virus.

Internet Explorer ejes af softwaregiganten Microsoft, der mandag også meddelte, at der er virus i omløb i browseren.

LÆS ARTIKELSikkerhedseksperter advarer mod Internet Explorer

Virusen har inficeret hjemmesider, og besøger man en inficeret hjemmeside, mens man bruger Explorer, kan ens computer blive inficeret af computervirus.

Hackere kan så få kontrol med den smittede computer.

Der er endnu ikke fundet en metode til at reparere inficerede computere.

LÆS ARTIKELMicrosoft afviser Explorer-advarsel: »En storm i et glas vand«

BSI, der er Tysklands regerings forbundskontor for informationssikkerhed, siger, at der finder målrettede angreb sted på internettet med den nye virus.

Derfor opfordrer BSI alle brugere i Tyskland til at anvende andre browsere end Internet Explorer, indtil Microsoft kommer med en sikkerhedsløsning.

En midlertidig løsning
Mandag opfordrede Microsoft brugerne til at downloade et stykke sikkerhedssoftware, der kan findes på Microsoft' hjemmeside og downloades gratis.

Det er en midlertidig løsning, der skal holde hackerne på afstand, indtil Microsoft er klar med en mere sikker udgave af internet Explorer.

Sikkerhedseksperter på området venter, at det vil ske inden en uge.

Microsofts midlertidige løsning findes på adressen:

http://blogs.technet.com/b/msrc/

ritzau