Annonce
Annonce
Forbrugerelektronik 19. sep. 2012 KL. 11.48

Sproget får it-angreb til at gå uden om danske pc-brugere

Undersøgelse: Danmark er i bund på liste over omfanget af it-angreb mod pc'er.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

Danske pc-brugere er mindre udsat for it-angreb end brugere i andre lande. Det viser en undersøgelse fra it-sikkerhedsvirksomheden Kaspersky Lab.

Ifølge undersøgelsen er en ud af fem pc-brugere i Danmark blevet udsat for angreb mod pc'en i første halvår. Dermed ligger Danmark helt i bund blandt 15 lande - 13 i Europa samt USA og Canada.

Cyberkriminelle kender ikke dansk
»Først og fremmest skyldes den lave placering, at man bruger det danske sprog i Danmark, og det kender kun få af de cyberkriminelle. Af dem retter kun få deres angreb til, så de er målrettet mod danske brugere«, siger Yuri Namestnikov, sikkerhedsekspert hos Kaspersky Lab.

En anden årsag er, at selv de største danske banker ikke fylder meget internationalt. Dermed vælger de it-kriminelle i stedet at gå efter store multinationale banker, forklarer Yuri Namestnikov.

LÆS ARTIKELEkspert advarer: »Når hackere finder en åben dør, bryder de ind«

Han vil dog ikke gå med til, at de it-kriminelle ligefrem glemmer Danmark.

»En ud af fem computere er blevet ramt på seks måneder, det er stadig et højt tal«, mener han.

Lande som Italien og Spanien ligger højest på listen hos Kaspersky Lab. Her er "smitteraten" på over 40 procent af pc'erne. De øvrige lande ligger typisk på mellem 30 og 40 procent.

LÆS OGSÅSikkerhedshul afsløret: Stol aldrig på en sms på en iPhone

It-kriminelle angriber for eksempel via infiltration på ellers normale og troværdige hjemmesider. Når man besøger den pågældende side, bliver der lagt et it-angreb ned på ens pc.

Andre metoder er at narre søgemaskiner, så de skadelige sider dukker op øverst i søgningerne, eller ved at sende "spam", uvedkommende e-mails, som afleverer pakker med skadeligt indhold hos pc-brugeren.

Sikkerhedseksperten mener, at danskerne skal styrke pc-sikkerheden med bedre firewalls og antivirusprogrammer. Desuden skal man sikre sig ikke at udlevere data til falske netsider.

LÆS OGSÅLisbet blev snydt af it-svindlere: Jeg er rystet over at jeg lod mig manipulere

De nyeste antivirusprogrammer hjælper meget.

»Men man skal også huske de nyeste versioner af browseren, af Adobe Reader og Adobe Flash Player samt Java - de programmer, der oftest bliver angrebet«, siger Yuri Namestnikov.

ritzau