Annonce
Annonce
Forbrugerelektronik 31. okt. 2012 KL. 10.24

Ældre skal på netbank-kursus

Danske Bank vil tilbyde bankens ældre kunder at komme på netbankskole.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danske Bank tager nu helt utraditionelle skridt i brug for at få deres ældre kunder til at blive væk fra kassen.

Overalt i landet bliver kunderne inviteret til informationsmøder om den nye digitale virkelighed, der betyder, at banken lukker for kassebetjeningen i 131 filialer, skriver Fyens Stiftstidende.

LÆS OGSÅ Danske Bank lukker kasserne i 131 filialer næste år

I Region Syddanmark vil der blive holdt 12-13 informationsmøder i samarbejde med Ældresagen med bankens ældre kunder, og alt efter behov vil banken holde netbanksskoler.

Skolerne vil blive suppleret med oplysninger om alternativer til netbank, som kuvertbetaling, overførselskort og dankort.

Ældresagen bekymret
På Fyn bliver der udelukkende mulighed for kassebetjening i Nyborg, på Flakhaven og i TarupCenter i Odense og i Svendborg.

21 filialer bliver uden kassebetjening. Og det bekymrer Ældresagen.

»Vi ved, at der er 400.000 danskere, der aldrig har været på internettet. Halvdelen over 70 år har ikke dankort. For dem bliver Danske Banks omlægning et kæmpe problem«, siger Peter Halkjær, der er økonom i Ældresagen.

LÆS OGSÅKunderne skrider fra Danske Bank

Sådan ser man ikke helt på situationen i Danske Bank.

»Det er kun to procent, der bruger vores kasse ofte. Så det er en relativt lille andel af kunderne. Jeg tror, alle andre pengeinstitutter vil gå i samme retning, men vi vil klæde kunderne godt på, og så vidt jeg ved, er vi den første bank, der starter deciderede netbankkurser,« siger Gert Scheel Nielsen, der er privatkundechef for Danske Bank i Region Syddanmark.

nyheder@pol.dk