Tirsdag åbnede TDC gratis op for et musikkatalog, der rummer 30 pladeselskabers samlede udgivelser gennem tiden.

Tjenesten, som bærer navnet Play, er tilgængelig for selskabets abonnenter, som lovligt kan downloade al den musik, de vil, kan og har tid til.

For første gang kan musikken fås gratis og lovligt, efter at fildeling og pirateri i årevis, bid for bid, har spist sig ind på kagen af musiksalg, der konstant er blevet mindre. Derfor er det ikke tilfældigt, at pladeselskaberne har lavet aftaler med TDC, som betaler branchen et trecifret millionbeløb for musikken, erfarer Politiken.

Nødt til at gøre noget
Aftalen er pladeselskabernes seneste udfordring til piraterne.

Teknologien har været på piraternes side, og ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet har 65 procent af danskerne gjort noget ulovligt i den digitale musikverden. Og da fildelingen kun er blevet lettere med årene, er piraterne bare blevet flere.

Derfor mener Martin Gormsen, vicedirektør i Koda, der forvalter musikernes rettigheder, at branchen »pinedød« har været nødt til at gøre noget.

»Det helt store problem er det enormt store pirateri. Vi havde gerne set initiativet for to år siden, men er stolte over at være med nu. Musikbranchen er nødt til at acceptere mindre kontrol og mere brugervenlighed i fremtiden. Vi kan ikke forvente at få penge for hvert download«, siger Martin Gormsen.

En branche under pres
Musikbranchen har siden årtusindskiftet oplevet nærmest konstant nedtur på salget af musik. Den foreløbige bund ramte salgstallene sidste år, da det viste sig, at omsætningen var næsten halveret på kun syv år. Derfor er musikindustrien tvunget til at tænke nyt. Og det har tidligere direktør for Universal Jens-Otto Paludan længe været klar over.

»Der skal indiskutabelt findes en anden model end den, vi har haft hidtil. Den fungerer ikke på sigt, det er tydeligt for enhver. Denne tanke er absolut den rigtige model«, siger Jens-Otto Paludan.

Succes afhænger af forbrugerne
Gider forbrugerne ikke tjenesten, vil det nye tiltag ikke være meget andet end et slag i den digitale luft i kampen mod pirateriet. Derfor er det også et problem, at TDC kun har aftaler med tre, Warner, EMI og Sony/Bmg, ud af de fire store internationale pladeselskaber. Jens-Otto Paludan ser Universals fravær som en stor begrænsning, men forventer, at selskabet snart spiller med.

Tvivler på at det er nok
I Forbrugerrådet glæder analysechef Thomas Roland sig på forbrugernes vegne over den nye mulighed. Knap så positiv er han over for det synspunkt, at tjenesten skulle være svaret på, hvordan selskaberne kan vinde kampen mod piraterne.

»Det viser en presset sektor, når noget så nyt sker. Det kan være første skridt i en revolution af, hvordan vi forbruger musik. Jeg tvivler på, at det er nok, men det er et tilbud til forbrugerne. Og det vil kun have en meget begrænset effekt mod ulovlige kopier«, fortæller Thomas Roland.

Forbrugernes sejr
Abonnementsmodellen kan man kalde TDC’s nye forretningsmodel. Med i et bredbånds- eller mobilabonnement hos selskabet får man adgang til alskens musik uden at betale ekstra. Ideen er som sådan ikke ny. I de seneste år har folk i musikindustrien talt om at få musik på abonnement, og lignende ordninger har eksisteret siden 2000. Men i forhold til det nye tiltag i Danmark, hvor musikken følger med automatisk, skal man på tjenester som emusic.com og rhapsody.com melde sig til – det koster omkring 60 kroner om måneden og tæller ikke de fire store selskaber.

Selv om Martin Gormsen er positiv over for den slags abonnementer, ser han ikke fremtiden alene ligge her.

»Hvis det skal batte, er det ikke nok med abonnementstjenester. Det skal være gratis, fordi mange synes, det er for meget at betale vederlag. De fleste elsker musik, men de færreste involverer sig i det. Og det gør TDC’s tjeneste op med«, mener han.