Annonce
Forbrugerelektronik 10. sep. 2009 KL. 16.00

ITunes vil genoplive følelsen af LP'en

Pakker med tekster, fotos og musik skal gøre oplevelsen af at købe musik mere hel - og bremse piratkopiering.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Steve Jobs i fin form

Apples direktør gav ved pressemødet sin første offentlige optræden i fem måneder

Der er altid tårnhøje forventninger til Apples såkaldte Keynotes, hvor selskabets nyeste produkter introduceres for verdenspressen.

Den europæiske presse var fløjet til London, for via live video fra San Francisco at opleve Apples direktør Steve Jobs første offentlige optræden siden han for fem måneder siden fik en levertransplantation.

»Hvis det ikke havde været for en ung mand i tyverne, som døde i et trafikuheld, havde jeg ikke stået her i dag«, fortalte Steve Jobs, og benyttede lejligheden til at opfordre de tilhørende til at tage stilling til organdonation.

»Der er enkelte af os til stede, der stadig husker hvordan det var at købe musik på LP«, konstaterede Apples direktør Steve Jobs, da han i går aftes præsenterede nyheder for pressen fra scenen i San Francisco.

Med overgangen til cd og specielt med digital musik er LP-formatets muligheder for tekster, foto og lignende til dels gået tabt mente Steve Jobs.

Men det er en oplevelse som den nye version af Apples iTunes 9 skal genoplive.

Med den netop lancerede nye version af iTunes, der både fungerer som onlinemusikbutik og som den software der synkroniserer musik, foto, film med videre til en iPod, lanceres også den såkaldte iTunes LP. En mulighed for at købe en moderne digital LP udgave af musikudgivelser, hvor musikken som var det en dvd-udgivelse følges til dørs af ekstramateriale i form af noter, videoklip og foto.

Det bliver kedeligere at være pirat
Det er tanken at både pladeselskaberne og kunsterne selv skal kunne bidrage ekstramateriale til nye såvel som eksisterende udgivelser, og på den måde gøre det mere interessant for fans at købe musik frem for at piratkopiere.

Apple har samtidig benyttet lejligheden til at få ryddet op i iTunes 9, der er blevet mindre rodet at se på, mulighederne for synkronisering med iPod og iPhone er blevet forbedret og det er nu muligt at linke direkte fra iTunes til Facebook, når vennerne der skal informeres om ny musik.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer