Annonce
Forbrugerelektronik 16. okt. 2009 KL. 09.45

Flere fjernsyn fordobler prisen

Prisen for betalings-tv bliver dobbelt så høj, hvis du har tre fjernsyn i hjemmet. Men selskaberne gemmer prisen godt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Ønsker man at se betalings-tv via parabol eller antenne, bliver det hurtigt en meget kostbar affære, hvis man har flere fjernsyn i hjemmet.

Hver husstand har i gennemsnit 2,5 fjernsyn, og ser man, som mange gør, både tv i stuen, i køkkenet og på børneværelset, stiger den oprindelige abonnementspris til det dobbelte hos både Canal Digital, Viasat og Boxer.

»De fleste angiver prisen (for pakkerne, red.) på et enkelt fjernsyn. Så bliver man jo overrasket, hvis man har flere fjernsyn. Det er jo enormt uigennemsigtigt«, siger Thomas Lemke, journalist på Forbrugermagasinet Tænk, der har gennemgået alle de store udbyderes kanalpakker og priser.

En lille stjerne fortæller sandheder
Man skulle ellers tro, at det kostede det samme at se tv på et eller tre fjernsyn i hjemmet. Canal Digital og Viasat reklamerer begge tydeligt på deres hjemmesider med, at man kan se tv i flere rum for 0 kroner ekstra om måneden.

Men de to store parabol-udbydere supplerer da også, som loven kræver, deres reklamer med en lille stjerne, der henviser til en såkaldt kortafgift, prisen på et lille chipkort i plastik, og et oprettelsesgebyr.

Og på den måde bliver 0 kroner i abonnement til en ekstraudgift på omkring 2.000 kroner om året for at se fjernsyn på tre tv-apparater.

»Og så lugter det mere af, at det er et forsøg på at skjule, hvad den reelle pris er«, mener Thomas Lemke.

Flere udgifter med flere fjernsyn
Ifølge leverandørerne tager de ekstra penge, fordi der følger flere udgifter med, når flere fjernsyn skal modtage det eksakt samme signal. Alt efter, hvem man spørger drejer det sig om udgifter til kortet, til sendenettet, til den medfølgende boks, til kundeservice og til satellitplads.

»I virkeligheden skal vi faktisk håbe på, at kunden bliver hos os i en del år, før det kan betale sig«, siger adm. direktør hos Viasat, Kim Poder, til DR Nyheder.

Han mener desuden, at Viasat har gjort det så enkelt som overhovedet muligt for kunden, selv om den samlede udgift indeholder både kortafgift, abonnement og startgebyr.

Boxer til have kortafgift droppet
Hos Boxer, der tilbyder betalings-tv via en almindelig antenne, erkender direktør Steen Ulf Jensen, at priserne på betalings-tv ikke er helt så overskuelige, som Kim Poder gør dem til.

Derfor ser Boxer gerne, at en samlet branche dropper den såkaldte kortafgift på 400-500 kroner, som udbyderne opkræver hvert halve år.

»Vi har foreslået det, fordi vi tror folk undgår at blive betalings-tv kunde, fordi de ikke kan gennemskue hvad det koster,« fortæller Boxer-direktør Steen Ulf Jensen til DR Nyheder.

Ikke dyere hos Yousee
Hos landets største tv-leverandør, Yousee, der giver knap 1,2 millioner husstande tv via kabel-nettet har man for nylig droppet kortafgiften, fortæller vicedirektør, Ulf Lund.

»Vi har tidligere kørt med et kortgebyr, som vi opkrævede hvert halve år, men det modtog vi mange negative reaktioner på. Nogle kunder opfattede det som småsnyderi og uigennemskueligt«, fortæller Ulf Lund til DR Nyheder.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer