Annonce

Vigilds Blog

Forbrugerelektronik 7. dec. 2009 KL. 16.02

Sådan køber du det rigtige fladskærms-tv

Her er en tjekliste til dig, der skal have ny elektronik hjem i stuen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selvom der ikke er stor forskel på fladskærms-tv i den billige ende af skalaen, er det ikke hip som hap, hvad du køber.

Lars Ladingkær har testet fem 32-tommers fladskærme for tjek.dk.

TESTKøb et ok fladskærms-tv til 4.000 kroner

Her er hans bud på en tjek-liste, der vil være til god hjælp i butikken uanset hvilken størrelse skærm, du er ude efter.

Tjek farver og lyd
Den optimale købesituation er, hvis man kan se det identiske tv-signal eller dvd-input på flere skærme samtidig og under relativt afdæmpede lys- og lydforhold.

Den luksus har man sjældent i butikkerne, hvor det kan være sværere at danne sig et indtryk af skærmene.

De viser som regel en Blu-ray-film i en langt højere opløsning end tv-signalet, og lokalet er meget lyst og larmende, så man hverken kan vurdere farvegengivelsen eller lydkvaliteten.

Og de er ellers to af fladskærmenes akilleshæle.

Kig på ansigterne
Farvepaletten på fladskærme kan være begrænset, og det ses ved farveovergange i meget lyse eller meget mørke farver, samt hvor farverne har nuancer tæt op ad hinanden.

Det ses navnlig tydeligt på ansigter, der på billige skærme ofte ser meget kunstige ud, fordi der mangler farvenuancer; vi er gode til at ’læse’ ansigter, og derfor opdager vi med det samme, hvis de ikke ser rigtige ud.

Kvalitet eller størrelse
»Kvaliteten af farvepaletten følger priserne, og det er en overvejelse værd, om man måske skal gå ned i et mindre fjernsyn og til gengæld bruge pengene på kvalitet i stedet for udelukkende at fokusere på størrelse«, vurderer Lars Ladingkær.

Han tilføjer dog, at skal man have glæde af de nye HD-kanaler eller Blu-ray-film, skal man væsentligt over 32 tommer. Faktisk er det først på skærme på mere end 40 tommer, at øjnene rent fysisk kan skelne et tv-billede i standard opløsning fra et billede i high definition på et par meters afstand.

Skru op, og lyt efter
Fladskærme har problemer med at skabe god lyd. Det skyldes primært det faktum, at højttalere har brug for plads for at levere den gode lyd, og plads er en mangelvare i de tynde skærme.

Derfor er lyden typisk en smule flad, og især tale og musik kommer let til at lyde metallisk eller dåseagtigt, når man skruer lidt op. I de fleste butikker er baggrundsstøjen så høj, at det er svært at vurdere lydkvaliteten, men forsøg alligevel at skrue op for lyden, og lyt godt efter.

Tjek fjernbetjening og stik
Ifølge Lars Ladingkær er der et andet meget vigtigt parameter, som købere alt for ofte overser, når de skal have nyt fjernsyn.

»De fleste har ikke særlig meget fokus på betjeningen af fjernsynet, selv om det er en helt afgørende del af den daglige anvendelse. Det er sjældent, at der ligger en fjernbetjening, så man lige kan se, hvordan den virker. Hvis du skal have skærmen op at hænge på væggen, er det også en god ide at se, om stikkene bag på skærmen vender nedad. For vender de bagud, kommer skærmen til at svæve et godt stykke ude i lokalet for at få plads til tilslutningsstikkene«, siger Lars Ladingkær.

Brug for flere bokse?
Tjek også, at tilslutningsmulighederne er tilstrækkelige.

Hvis du har stueantenne, Boxer eller hybridnet, skal du sikre dig, at fjernsynet kan tilsluttes uden ekstra bokse.

Du skal tjekke, at fjernsynet har en DVB-C-tilslutning til kabel-tv eller er Boxergodkendt med en DVB-T-tilslutning til antenne. De fleste fjernsyn har begge dele som standard i dag – inklusive de testede her – men kontrollér alligevel for en sikkerheds skyld.

Hvis du har parabolantenne, skal du ikke foretage dig noget, da udbyderen (typisk Viasat eller Canal Digital) leverer en dekoderboks.

Du skal selv kunne placere kanalerne
Tjek, at du kan flytte rundt på kanalerne, som du vil, så DR ligger på kanal 1, TV 2 på 2’eren og så videre.

Det er ikke alle fjernsyn, hvor du kan gøre det med de digitale kanaler, og det vil virkelig irritere dig i det lange løb.

Vær opmærksom på fremtiden
Der sker i disse år en hastig udvikling i tv-apparaternes tilslutningsmuligheder, og det er værd at have i tankerne, når du vurderer, hvad du skal bruge fjernsynet til.

Integration af internet er godt på vej, de fleste fjernsyn har nu indbygget USB-port til computertilslutning, og flere skærme har kortlæser til SD-kort, så man kan vise sine feriefotos direkte på fjernsynet.

Prøv tv'et hjemme og hav bytteret
Det vigtigste råd, Lars Ladingkær kan give, er imidlertid at købe fjernsynet et sted, hvor der er returret.

For selv om du bruger meget tid på at se, lytte og tjekke, kan det i praksis være nærmest umuligt at vurdere fjernsynet ordentligt, når du står i butikken. Så der skal være mulighed for at returnere eller bytte fjernsynet til en anden model, hvis det viser sig, at du har valgt forkert.

»Det kan godt betale sig at købe fjernsynet et sted, hvor de har den service«, siger Lars Ladingkær.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Nettet
11. feb. KL. 09.30

Nye pensionister holder forbrugsfest

Luksusforbruget hos ældre mellem 65 og 74 er steget voldsomt på seks år.

Biler & MC
11. feb. KL. 15.00
Udvidelse. En dieselmotor, som blev introduceret sidste efterår, gør Suzuki Swift mere velegnet som pendlerbil. - Foto: SUZUKI

Biltest: Suzuki sparer på brændstoffet

Ny Swift på diesel kan friste pendlerbilister. Men den burde have et 6. gear.

Tjek
10. feb. KL. 13.58
Rollespillet 'Skyrim' vandt ikke overraskende priserne som årets spil og årets rollespil i går ved Danish Game Awards.

Storladent dragedræberi kåret som årets spil

Årets mest populære internationale computerspil er kåret under Danish Game Awards.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil