Annonce

Vigilds Blog

Forbrugerelektronik 9. feb. 2010 KL. 10.44

Tålmodigheden med Canal Digital er brugt op

Canal Digital kan se frem til en bøde på op til 500.000 kr., hvis det bliver dømt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forbrugerombudsmand Henrik Øe har mistet tålmodigheden med tv-udbyderen Canal Digital.

Selskabet bliver nu meldt til politiet, fordi Canal Digital gennem længere tid ikke har oplyst tilstrækkelig klart om udgiften til kortafgift i deres markedsføring. Derudover har Canal Digital også i flere tilfælde ladet være med at oplyse mindsteudgiften for deres abonnementer.

»Når der er flere løbende ydelser forbundet med et abonnement, må man ikke nøjes med at fremhæve den ene. Desuden skal der også altid oplyses den samlede mindsteudgift forbundet med at tegne abonnementet. Disse regler har Canal Digital i en række tilfælde ikke overholdt, og jeg politianmelder derfor nu selskabet«, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe i en pressemeddelelse.

Canal Digital overhørte indskærpelse
Det er en skærpende omstændighed, at selskabet allerede i juni 2009 modtog en indskærpelse fra Forbrugerombudsmanden. Canal Digital fik sammen med de øvrige udbydere i branchen frist til den 1. september 2009 til at rette ind, således at den halvårlige kortafgift også blev fremhævet. Denne frist overholdt selskabet ikke.

Sagen vedrører to tv-spots med kendte danskere, der er blevet vist både på tv og på hjemmesiden youtube.com samt selskabets markedsføring på deres egen hjemmeside og i annoncer på en række netsider.

I kampagnen fremhæver Canal Digital særligt oplysningen om den månedlige abonnementspris og ikke samtidig den halvårlige kortafgift, der udgør en ikke ubetydelig del af de løbende udgifter, og som forbrugeren også skal betale, skriver Forbrugerombudsmanden i pressemeddelelsen.

Risikere kæmpebøde
Med markedsføringen kunne forbrugeren få det indtryk, at der kun skulle betales for en række oprettelsesomkostninger samt en månedlig abonnementsudgift, og at der ikke var yderligere udgifter forbundet med abonnementet.

Canal Digital risikerer en bøde, hvor det vil være en skærpende omstændighed, at selskabet ikke rettede ind efter indskærpelse fra Forbrugerombudsmanden.

Bødens størrelse afhænger af, hvor meget firmaet har tjent på kampagnen og kampagnens størrelse. Jo større kampagne - jo større bøde. Men retspraksis viser, at der bliver givet ganske store bøder.

I en anden sag om vildledende markedsføring fra 2008 fik Magasin en bøde på 400.000 kroner. I denne sag annoncerede Magasins bredt i både aviser og tv - og derfor kan Canal Digital formentlig imødese en bøde på samme niveau, hvis sagen ender i retten og Canal Digital bliver dømt skyldig.

Canal Digitals kunder har tryghedsgaranti
Hos Canal Digital ærgrer man sig over politianmeldelsen.

»Denne sag er rigtig ærgerlig for os. Især fordi vi på alle måder har forsøgt at tage højde for, at ingen Canal Digital-kunder må vildledes. Som den eneste tv-udbyder på markedet har vi de sidste mange år haft en tilfredshedsgaranti, så alle nye kunder kvit og frit kunne sige deres abonnement op inden to måneder, hvis vores produkt ikke levede op til forventningerne, eller de fortrød deres køb. Det er en tryghed, vi giver til alle vores kunder, og derfor er vi selvfølgelig også meget kede af sagens udvikling«, siger Catja Middelboe Andersen, kommunikationschef i Canal Digital.

Hun forklarer, at Canal Digital ikke efterlevede indskærpelsen fra Forbrugerombudsmanden sidste sommer, fordi »ingen kunder i praksis kunne komme til at købe en tv-pakke hos Canal Digital uden at blive oplyst flere gange om både mindstepris, månedspris og kortafgift.«.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Sundhed & Motion
13. feb. KL. 13.32
Løb. Nogle løber for det sociale samvær, andre for sundhedens skyld og andre for nydelsens skyld. - Foto: Finn Frandsen

Ny undersøgelse: Her er de fem løbertyper

Danske motionsløbere kortlagt i stor undersøgelse.

Biler & MC
13. feb. KL. 14.58
rekord. Prisen på benzin har aldrig været så høj før. Og i morgen kommer den til at tangere 13 kroner per liter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

I morgen stiger benzinprisen til 13 kroner

For første gang tangerer benzinprisen den psykologiske grænse på 13 kroner.

Mad
13. feb. KL. 11.36
Foto: RUNE PEDERSEN

De fleste tror at kerner er lig med fuldkorn

Danskerne tror, at rugbrød skal have hele kerner for at tælle som fuldkorn.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil