Annonce
Annonce
Nettet 27. aug. 2010 KL. 11.55

IT-ekspert frygter nyt PBS-svindelnummer

Falsk PBS-email narrede 156 i mandags. Svindlerne vil prøve igen, siger ekspert.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I mandags lykkedes det for IT-kriminelle at franarre kreditkortoplysninger fra 156 danskere. Og nu venter en IT-ekspert endnu et svindelforsøg.

Det skriver DR Penge.

Det menes, at op mod 20.000 danskere mandag modtog en e-mail fra PBS, hvor de blev opfordret til at oprette en sikkerhedskode til deres kreditkort.

Mailen var et stort svindelnummer, der alene gik ud på, at få modtagerne til at oplyse fortrolige kreditkortoplysninger.

LÆS ARTIKELPBS advarer kraftigt mod falsk mail

Efter at have undersøgt svindelnummeret, mener man nu, at omkring 150 danskere hoppede på den falske mail.

»Vi kan se på den server, der blev brugt til svindelnummeret, at 156 danskere har besvaret mailen - og derfor sandsynligvis har opgivet deres kreditkortoplysninger«, siger direktør Peter Kruse fra CSIS Security Group, der udfører it-sikkerhedsarbejde for banker i Danmark.

LÆS ARTIKELHer er ordlyden i den falske mail

Sikkerhedseksperten regner med, at der kommer endnu et storstilet forsøg på at lokke kreditkort-oplysninger ud af danskere.

»Det er tredje gang, at denne bande er på spil i Danmark. Det er præcist et år siden, de forsøgte sidst med akkurat samme metode«, siger Peter Kruse.

»Sidste år så vi, at de først forsøgte at misbruge PBSs navn - og 14 dage senere forsøgte med Danske Bank. Så hvis de bruger samme fremgangsmåde, må vi forvente et angreb mere«, siger han.

Det lykkedes altså for svindlerne at snyde 150 danskere med de falske e-mails.

Mailen var da også dygtigt lavet.

Mailen kunne være skrevet af PBS selv - ja faktisk var store dele af indholdet skrevet af PBS.

»Det ser ud til, at de har snuppet store tekstpassager fra PBS' hjemmeside. Så det ser professionelt og logisk ud«, siger Søren Winge fra PBS.

»Men det er vigtigt at understrege, at hverken PBS eller danske banker nogensinde vil bede om kontokortoplysninger via e-mail. Og man skal ikke besvare sådan en mail. Hvis man er i tvivl, så kontakt banken eller PBS, siger Søren Winge.

ritzau