fakta

Jon Lund er selvstændig konsulent med speciale i nye medier. Han skriver hver måned om emnet for Politiken ØKONOMI. Han har tidligere været moderator på en konference afholdt af Google, men inden for et andet forretningsområde end det, han her skriver om.

Læs mere på www.jon-lund.com

Internettets mægtigste hjemmefødte virksomhed, Google, står over for den største trussel i virksomhedens snart 13-årige historie.

Udfordreren hedder Facebook, der med støtte fra blandt andet Twitter, LinkedIn og en række andre sociale tjenester ikke bare har taget teten i de seneste fem års sociale amokløb. I kulissen afpudser de våben, der direkte kan true Google på egen hjemmebane, den lukrative søgning.

Her er historien om tre af Googles tabte slag i kampen om vennernes internet – og de to fronter, der stadig er åbne, og som Google håber kan vende situationen.

Topchefens bundskraber
»Direktører skal tage ansvar. I screwed up«. Sådan sagde Eric Schmidt, Googles tidligere direktør og nu arbejdende bestyrelsesformand, forleden fra scenen på en konference i Californien.

Schmidts hårde selvkritik handlede om Facebook, den sociale gigant, som han ikke havde taget alvorligt nok. Han havde godt nok set problemet, men fik ikke fulgt Googles løsninger til dørs.

Resultatet var, at Google tabte pladsen som nettets største tidssluger – både globalt og herhjemme. Selv om virksomheden stadig tjener i særklasse flere penge end Facebook (Google skovler tæt på halvdelen af alle nettets reklamekroner ind, i Danmark alene over en milliard kroner årligt), er de efterladt med en åben flanke.

LÆS ARTIKELGoogle smider gamle browsere overbord

Også Googles nye førstemand, Larry Page, der sammen med sin gamle Stanford-værelseskammerat Sergey Brin opfandt Google i 1998, er opsat på at gøre noget ved problemet. I sin første uge som ny topchef bandt han en fjerdedel af den årlige medarbejderbonus op på succes på det sociale område. Også for de medarbejdere, der ikke direkte har noget med kampen mod Facebook at gøre. Prioriteten blev skrevet med flammeskrift.

Hvordan er det kommet hertil? Og hvad kan Google gøre?

1. Googles eget Facebook fejlede
De færreste ved det, men allerede før Facebook havde Google opfundet sit eget sociale netværkssite. Orkut, hedder det. Det er ukendt i det meste af verden, men blomstrer i Brasilien og – delvist – Indien. Men det batter ikke meget i globalt perspektiv. Og desuden er Orkut for aftagende begge steder. Årsag: Ligesom Myspace og herhjemme Arto kom Orkut – i modsætning til Facebook – skævt fra start med vennehåndteringerne. Alle kunne se alles profiler. Det irriterede kunderne.

2. Buzz gjorde i nælderne
Googles meget succesfulde e-mail-program, Gmail, har en knap, der hedder Buzz. Brug den, og dine Buzz-venner får ført din beskedstrøm ind i deres eget Buzz-system.

Problem: Ingen bruger den, og ingen lægger mærke til den. Årsag: For at kickstarte Buzz bandt Google sine forskellige tjenester sammen og udnævnte automatisk alle dem, du mailede meget med, til Buzz-venner, der kunne følge med i din aktivitet. Det kunne brugerne ikke lide. De brugere, der havde behov for tjenesten, havde desuden allerede Twitter til formålet.

3. Wave floppede
Stor furore for to år siden, da et Google-team med de to danske ingeniører Lars og Jens Rasmussen i spidsen lancerede Googles bud på, hvordan den største sociale kommunikationsform på nettet, e-mailen, skulle se ud, hvis den skulle opfindes på ny: mail, chat, billedgallerier, statusopdateringer, dokumenter, man kunne skrive sammen på i realtime, alt sammen kombineret i en og samme levende indholdsmasse på skærmen.

Storslået tænkt. Men alt for forvirrende i praksis. Wave-udviklingen er stoppet, og Lars Rasmussen er siden skiftet til ... Facebook.

Tommelen  op eller Plus? Facebooks ’Like’-knap er blandt firmaets mest vellykkede opfindelser. Nu prøver Google at slå igen med ’+1’.

4. ’+1’-knap - håbet lever
Googles ’+1’-knap er kun et par uger gammel. Den er et direkte svar på den ’like’-knap, Facebook lancerede for et år siden, og en af Googles nye store satsninger. En knap, der er designet til at blive spredt rundt på alverdens hjemmesider. Klik på den, og du fortæller andre læsere – og Google – at du kan lide det, du læser.

Endnu er det kun ganske få sites, du kan finde den på. Herhjemme er bl.a. ekstrabladet.dk ved at få den passet ind. Men flere vil komme. For jo flere +1’ere et site får, jo højere regner dets ejere med at komme på resultatlisten, når folk søger på Google; jo mere trafik vil de få, og jo flere penge tjener de.

Googles udfordring her er at få brugerne til at klikke. Facebook-knapperne klikker du på, fordi du gerne vil fortælle dine venner et eller andet. Men på Google har du ingen venner, så hvorfor besvære sig?

5. Social søgning født
Omtrent samtidig med +1-knappens indtog har Google i relativ ubemærkethed introduceret ’social søgning’. Tidssammenfaldet med +1 er ikke tilfældigt. De er del af samme masterplan.

LÆS OGSÅNy udskældt Facebook-funktion kommer under EU-lup

Hver gang en af dine e-mail-kontakter eller dine Facebook-venner offentligt har sagt noget om en side (eller, må man tro: +1’et den), bliver det nu markeret med både billede og lille tekst, når siden dukker op i søgeresultatet – og når det sker, vil det pågældende søgeresultat samtidig rykke en tand op i Google. For når en af dine venner har sagt noget om siden, er den sikkert interessant for dig, tænker Google. Og med mere interessante resultater vil du synes, at Google er endnu bedre end før.

Denne gang spørger Google dog først om lov, før de kobler tingene sammen. Klogt – selv om det sinker udrulningen kolossalt.

... men er det nok?
Om Schmidt, Page og Google er hurtigt nok ude med +1 og social søgning, vil tiden vise. Risikoen er høj: Facebook har med sin uhindrede vækst skaffet en enorm viden om, hvilke sider folk like’r og kommenterer. Og en enorm viden om Facebook-brugernes vennekreds. Alene i Danmark 2,5 millioner mennesker og på verdensplan over en halv milliard. Kan Facebook bruge denne venneviden til at lave en søgning, der mere effektivt kan guide dig vej til det, du faktisk leder efter derude?

Første skridt i denne retning tog Facebook i maj med lanceringen af et tæt samarbejde med Bing, der i fremtoning ligger meget tæt på Googles sociale søgning.

Bing er ikke hvem som helst – bag det glade navn står Microsoft, der også er bundet tæt op på at give Google kamp til stregen. Men størst er faren for Google, hvis Facebook rykker søgeboksen et sted hen, hvor brugerne i forvejen lægger enorme dele af deres online-tid: ind på Facebook selv.