Hvorfor har jeg ikke fået en invitation til Google+ ? Jeg er sgu medieredaktør!

Google+ har været sommerens store samtaleemne på webnørdernes chats, blogindlæg og opdateringer. Efter fire mislykkede forsøg har søgegiganten endelig skabt en udfordrer til Facebook, som eksperterne tager alvorligt – og som de såkaldte teknologiske firstmovers ligefrem er begejstrede for.

De taler om mod og konsekvens. Og så roser de Google – som ellers har fået mange prygl de seneste år – for at give mere magt til brugerne.

Hvor fiaskoerne Orkut, Jaiku, Wave og Buzz blev lanceret med pauker og trommer og faldt sammen som kolde souffleer, så er Google+ nærmest ikke blevet markedsført. Tirsdag 21. juni fortalte Google, at man fra onsdag 22. juni ville foretage en »begrænset praktisk afprøvning« af den nye tjeneste.

LÆS ARTIKELGoogles nye sociale netværk videregiver dine ord og billeder

Google havde i første omgang udvalgt en gruppe teknologiske frontløbere – herunder selvfølgelig deres egne ansatte – til at teste Google+. Andre interesserede kunne allernådigst få lov til at prøve det nye sociale site af, hvis de vel at mærke blev inviteret og var fyldt 18 år.

»Det er næsten som at få et VIP-pas til internettet«, sagde en webudvikler i San Francisco, da han fik en invitation.

Ligner Facebookplagiat
Eksklusiviteten virkede. Lynhurtigt blev sociale medier som Twitter oversvømmet med efterlysninger af invitationer, der sågar blev solgt på eBay. Google måtte midlertidigt lukke ned for nye brugere for at kunne følge med, men allerede efter 14 dage kunne den øverste chef, Larry Page, annoncere, at der var 10 millioner brugere.

Stadig meget langt fra Facebooks 750 millioner brugere, men en stærk start.

»Med Google+ er det faktisk første gang, vi får en reel udfordring af Facebook«, siger Trine-Maria Kristensen, der er selvstændig konsulent i sociale medier.
Selv min souschef begynder at spørge til Google+. Der er ingen vej udenom. Jeg tigger mig til en invitation.

LÆS ARTIKELGoogle: Vore tjenester skal fungere på tværs

Umiddelbart ligner Google+ en skamløs kopi af Facebook. Du kan lave opdateringer, hvor du skriver løst og fast om tanker eller begivenheder eller deler links. Præcis som i Facebook.

Der er også en nyhedsstrøm med dine venners opdateringer. Præcis som på Facebook. Og der er sågar en ’synes om’- eller ’like’-knap, præcis som på Facebook. I Googles verden hedder knappen ’+1’.

Men så er der også en helt afgørende forskel, som eksperter og brugere hæfter sig ved. Den hedder ’circles’ på engelsk eller ’netværk’ på dansk.

Som i det virkelige liv, hvor du færdes i forskellige cirkler, har du også forskellige netværk på Google+. Som udgangspunkt har Google lavet fire grupper, som er familie, venner, bekendte og nogle, du bare ønsker at følge – det kunne være Lady Gaga.

Familiefest eller rockkoncerter
Og så er det let at tilføje nye netværk som ’kolleger’, ’klassekammerater’ eller ’fodboldpigerne’. Dine kontakter trækker du så blot over i den eller de cirkler på skærmen, som du mener, at de bør tilhøre. Og de kan vel at mærke ikke se, om du putter dem i cirklen for bekendte eller venner, hvilket nok er meget godt.

Det »superfede« er, at du nu ikke behøver at dele dine links, billeder eller tanker med alle, men kan nøjes med de specielt interesserede, forklarer Trine-Maria Kristensen.

LÆS ARTIKELGoogle advarer om mystik på din computer

»Du taler ikke om det samme til en familiefest, som du gør, når du er til rockkoncert med veninderne. På Facebook siger du det samme til alle, men på Google+ kan du nøjes med at tale om Tour de France med dine cykelvenner. Det svarer meget bedre til den måde, vi kommunikerer på i virkeligheden«, siger konsulenten, som understreger, at man også kan inddele sine venner på Facebook, men det er ikke bygget ind i systemet fra starten, er besværligt og meget få gør det.

Jeg tilføjer selv et netværk for journalister og et for it-nørder, fordi det var dem jeg finder på Google+ – og kun dem. De gamle venner og klassekammerater er ikke på, og det er netop det springende punkt. Kan sitet række ud over de begejstrede nørder og mediefolk, som også var med til at hype Linkedin, Second Life, Twitter, Foursquare, som ikke har den samme betydning som Facebook?

Google samler alt
Sidste år overhalede Facebook Googles søgemaskine målt på trafik i USA. Udfordringen for Google er enorm, men det er investeringen også.

Mens Googles projekt med det nu lukkede Wave eksempelvis var styret af et lille team, så har omtrent 500 ansatte i hemmelighed i mere end et år arbejdet med Google+. Det er tænkt som et site, hvor alle Googles services kun er et klik væk: dine billeder i Googles Picasa, dine mail i Googles gmail, dine aftaler i Google Kalender, dine søgninger i Google, dine papirer i Google dokumenter og din nyhedsstrøm i Google læser.

Google+ bliver simpelthen omdrejningspunktet for internetgigantens fremtidige arbejde, forklarer den svenske journalist Andreas Ekström, der er forfatter til bogen ’Google-koden’.

»Google+ er så gennemgribende et projekt, at det ikke bliver lukket om tre måneder eller et år. Hvis det ikke fungerer, vil Google blive ved med at lave det om, til det fungerer. Google er nødt til at reagere på, at folks internetadfærd har ændret sig. Før søgte man information via Google, og så gik man ind på en hjemmeside. Vi brugte Google hver anden gang. På Facebook googler man ikke. Man chatter, deler billeder, chatter, læser nyheder og spiller«, siger Andreas Ekström.

LÆS ARTIKELGratis antivirus giver de dyre produkter baghjul

Googles danske direktør, Peter Friis, bekræfter, at Google+ er koncernens svar på revolutionen af vores internetvaner.

»Vi er alle sammen ved at flytte en del af vores personlige relationer til nettet og mobilen. Google+ er vores bud på at samle de ting, man gør, når man er social på nettet. Nu behøver man ikke længere at have besværet med at logge sig ind på ti forskellige tjenester«, siger Peter Friis.

Andreas Ekström roser Google for at være dygtige til at tilpasse sig brugernes behov. Google+ er bedre end Facebook, fordi det giver brugerne mere kontrol med, hvem de vil snakke med, men Google er ikke en velgørende organisation.

»Som bruger skal man tænke på, at man altid betaler for tjenesten ved at give sine personlige data til Google. De bliver brugt til at gøre det annoncesalg, som Google lever af, mere præcist og dermed værdifuldt«, forklarer Andreas Ekström.

Brugerne giver indsigt i alt
Han kalder det paradoksalt, at det skaber debat, når staten vil overvåge borgerne, mens borgerne helt frivilligt giver et stort amerikansk firma indsigt i alt fra mail til billeder, kalender, søgninger og personlige netværk.

»Det er ikke sundt at lægge alle sine æg i samme kurv. Dels fordi man har samme kodeord til det hele, så risikoen er større. Dels fordi det vil betyde, at ét foretagende kommer til at være synonymt med internettet. Nettet bør være vildtvoksende, og der bør være masser af alternativer. Det er heller ikke sundt, at Det Kommunistiske Parti i Kina har monopol på magten«, siger Andreas Ekström.

LÆS ARTIKELEr din computer en zombie?

Direktør Peter Friis svarer, at Google ikke misbruger eller sælger personlige oplysninger, og at brugerne altid bevarer deres ophavsret. Til gengæld bruger firmaet sin samlede viden om brugerne til at skabe bedre søgeresultater og mere målrettede annoncer.

»Jo mere man fortæller og deler, jo bedre resultat får man, når man søger. Java er for eksempel både et programmeringssprog, en kaffe og en ø i Indonesien. Hvis vi ved, at du er meget interesseret i rejser, så får du et søgeresultat, som handler om øen og måske oven i købet et godt tilbud på en ferierejse«, forklarer Peter Friis.

Google er stærk
Det er netop Googles stærke kontakt til brugerne, som gør, at man skal tage Google+ alvorligt som udfordrer til Facebook, forklarer konsulent René Clausen Nielsen, som rådgiver om research og sociale medier i webbureauet Digital Advice.

Det skyldes blandt andet, at Google i forvejen har omtrent 200 millioner brugere af gmail og er verdens førende søgemaskine. I gmail-boksen kan du se, om der er nyt på Google+ – og når du googler, kan du se vennernes ’+1’-anbefalinger.

»Alle, der har en gmail-konto bliver dybest set også brugere af Google+, da det jo nærmest er bygget sammen. Google har et meget stærkt udgangspunkt for at nå flere brugere«, siger René Clausen Nielsen.

LÆS ARTIKELSådan sikrer du din Mac mod virus og hackerangreb

Ikke bare på grund af Googles styrke, men også fordi Google+ er »fedt«:

»Hvis Google+ havde været først, var Facebook aldrig blevet så stort«.

Uanset at Google+ næsten kun får ros i webmiljøet, så er det langtfra ensbetydende med, at de vil slå Facebook hos den almindelige bruger, understreger Andreas Ekström.

»Min mor er lærer og 63 år gammel. Hun elsker Facebook og vil aldrig flytte til Google+. Hvorfor skulle hun det? Man skal ikke måle Google+ på, om de får flere brugere end Facebook. Det vigtige for Google er, at de efterhånden får en social profil, hvor du for eksempel kan se, hvad dine venner anbefaler i dine egne søgeresultater«, siger Andreas Ekström.

Et spørgsmål om tillid
Salgstalen for Google+ har handlet om, »at det er meget vigtigt for Google, at du selv kontrollerer, hvem der ser dine opdateringer«.

Derfor kan man godt blive overrasket, når man læser servicebetingelserne: »Ved at indgive, sende eller vise indholdet giver du Google en permanent, uopsigelig, global, gratis og ikkeeksklusiv licens til at reproducere, tilpasse, modificere, oversætte og offentliggøre, fremføre, vise og distribuere ethvert indhold, som du har indgivet, sender eller viser på eller via Google tjenester«.

En smøre, som ikke ligefrem lugter af brugerkontrol.

Men Peter Friis fra Google garanterer, at brugernes, billeder, video og ord »selvfølgelig er deres egne og kun deles med dem, som de ønsker at dele dem med«.

Konsulent Trine-Maria Kristensen vælger at stole på Googles mundtlige løfter.

»Hvis Google ikke holder deres vigtigste løfte, så vil de blive udsat for pressesager og boykot«, siger hun.

Søren Sandfeld Jakobsen, som er formand for Dansk Forum for IT-ret og lektor på Copenhagen Business School, mener, at Google skylder en forståelig forklaring på, at løftet om brugerkontrol ikke fremgår klart af servicebetingelserne.

»Hvorfor skal de have så brede beføjelser, hvis de ikke agter at gøre brug af dem«, spørger han.

Peter Friis’ forklaring på servicebetingelserne lyder som følger:

»Vi har brug for en generel tilladelse i forvejen, hvis tjenesterne overhovedet skal fungere alene eller på tværs af hinanden. Hvis brugeren for eksempel vil dele en video eller et billede på en anden af Googles tjenester, er det deres frie valg«.

Så det er et spørgsmål om tillid?

»Ja, brugerne har altid et frit valg til at bruge andre onlinetjenester«.

Frie valg er både rare og svære. Et par journalister og it-nørder på Google+ har givet mig gode input til denne artikel, men ikke nær så mange, som jeg fik på Facebook.

Google+ har appel, men hvis ikke det skal ende som et nyt Twitter, så skal der hurtigt flere end tre, nul og nul i cirklerne for venner, familie og vinylnørder.