Automobilopfinderen Henry Ford har sagt: »Hvis jeg havde spurgt kunderne, hvad de gerne ville have, havde de sagt en hurtigere hest«.

Nogle har på samme måde svært ved at forestille sig, hvad man skal bruge en lynhurtig internetforbindelse til. Men i Syd- og Sønderjylland er de klar over det. Regionen er netop blevet rost af EU-kommissionen for på forbilledlig vis at have udbredt fibernet og dermed skabt fundament for vækst.

»Vi er da stolte af, at det er gået så godt. Hvis vi ville have erhvervsudvikling og bosætning, skulle vi have fiber«, siger Simon Simonsen, projektleder i Vejen Kommune.

Store huller på Danmarkskortet
På Samsø ved man også, hvad et lynhurtigt internet kunne bruges til. Men det er en teoretisk tanke, for de 3.885 samsinger er overladt til net via kobberkabler, idet tele- og energiselskaber ikke kan tjene penge på at opdatere it-infrastrukturen.

»Vi bliver hægtet af udviklingen. Hvis man vil forbedre vore vilkår, skal vi som minimum på niveau med resten af Danmark. Små 4.000 borgere kan ikke selv finansiere at få gravet et søkabel ned«, siger Hans Chr. Hesseldal, formand for Samsø Erhvervsforum, der tæller omkring 100 erhvervsdrivende på øen.

LÆS OGSÅ TDC indrømmer: Kobberkabler kan ikke give lynhurtigt internet

Som Politiken skrev søndag, er der store huller på danmarkskortet over hurtigt internet. Især tyndt befolkede områder går online i sneglefart, mens borgere og firmaer, der bor tæt på hinanden, kan få højhastighedsnet. Det får flere eksperter til at advare imod en nær fremtid med endnu større socioøkonomiske skel mellem land og by. Markedet er slået fejl, og offentlige investeringer skal på banen, siger de, for virksomhederne ser ingen forretning i at udbygge it-infrastrukturen.

5 procent kan ikke få 10 Mbit/s
Sludder og vrøvl, siger Telekommunikationsindustrien. Danskerne ønsker slet ikke de høje hastigheder:

»Tre ud af fire danskere kan i dag få 50 Mbit/s i downloadhastighed, men under 5 procent har valgt så høj en forbindelse. Derfor vil jeg gerne stille spørgsmål ved eksperternes dom over markedskræfterne. Mange kan jo få de høje hastigheder, men bruger dem ikke«, siger direktør Jakob Willer.

Bredbåndskortlægningen 2011 viser, at 74 procent af danskerne har adgang til mindst 50 Mbit/s i downloadhastighed. Den viser også, at 20 procent af danskerne ikke kan få en 30 Mbit/s-forbindelse, og 5 procent kan ikke få en 10 Mbit/s-forbindelse.

LÆS OGSÅTDC får tæsk for fiber-tv: Billedet fryser, og der er sne på skærmen

Ifølge EU-kommissionen er der et investeringshul i Europa på over 1.600 milliarder kroner i forhold til at fremtidssikre den digitale infrastruktur. Det er problematisk for væksten, og derfor har kommissionen fremhævet Midt- og Sønderjylland for på forbilledlig vis at have stimuleret private investeringer i it-infrastruktur.

De lokale kommuner gik for otte år siden sammen om at danne en fiberring mellem deres institutioner.

Dermed blev der etableret knudepunkter for elselskabernes egne investeringer i fibernet til borgerne. Resultatet er, at regionen i dag er hurtigst på nettet, og Vejen Kommune har et stigende befolkningstal i skarp kontrast til andre landkommuner.

LÆS OGSÅKineserne overhaler os, nu også online

»Staten og markedet ville ikke gøre noget ved regionens langsomme netforbindelser, så vi måtte selv tage initiativet. Og vores erfaring er klar: Når nethastigheden er der, begynder man at bruge den«, siger projektleder Simon Simonsen.

Han peger blandt andet på, at de høje og symmetriske nethastigheder har gjort det interessant for børnefamilier og selvstændige at bosætte sig på landet. For eksempel sidder der en arkitekt ude på landet og sender digitale tegninger frem og tilbage, hvilket havde været utænkeligt før. Kommunen regner i år med at spare op mod 200.000 kroner på tolkebistand, fordi det i stor stil foregår via videokommunikation.

Opfordrer til offentlig finansiering
Anderledes ser det ud på Samsø, hvor en femtedel af øboerne er forsvundet på 30 år. På Hans Chr. Hesseldals ejendom i Brundby skal forbindelsen deles af et hotel, en fødevarevirksomhed og et kontorfællesskab.

»Men når mine børn streamer film, går hele nettet ned«, siger Hesseldal.

På linje med flere eksperter opfordrer han til en form for offentlig finansiering af it-infrastrukturen. Men det er en dårlig idé, da det vil skævvride markedet, mener Telekommunikationsindustrien.

Men hvad skal de så gøre på Samsø?

»Det ved jeg ikke. Udviklingen kommer nok ikke til udkantsområder som Samsø så hurtigt som andre steder, men vi har ikke lyst til at opgive tanken om den markedsbaserede teknologineutrale tilgang«, siger direktør Jakob Willer.

Han opfordrer i stedet kommuner til at understøtte udbygningen af digital infrastruktur ved eksempelvis at tillade samgravning af fiber ved vejarbejde og at skrue ned for lejepriser ved opsætning af telemaster.