Hvad sker der med alle de personlige oplysninger, billeder og bankoplysninger, som vi efterhånden strør om os på internettet?

De fleste af os ved det ikke rigtig, selv om det er blevet hverdag at navigere med Google, købe ind på Amazon, sludre på Facebook og dele billeder og film via tjenester som Picasa eller YouTube.

»Folk aner jo i dag ikke, hvad der sker med deres data på internettet. Det skaber mistillid og bekymring, og det er skidt for både forbrugerne og de firmaer, der udbyder tjenester på nettet«, siger EU’s justitskommissær, Viviane Reding.

Verdens mest omfattende lovgivning
Det har hun tænkt sig at gøre noget ved – og i så stor stil, at de internationale internettjenester er temmelig bekymrede. På foranledning af Reding vil kommissionen i dag foreslå, hvad der tegner til at blive verdens mest omfattende lovgivning om beskyttelse af personlige data på internet.

LÆS OGSÅ60 nye Facebook-apps blotlægger dit liv

Unionens 17 år gamle direktiv om databeskyttelse holder efter kommissærernes opfattelse slet ikke i en internetalder, hvor selv 10-årige børn frejdigt udveksler billeder fra sommerferien gennem sociale medier, og hvor en skov af firmaer bestyrer enorme mængder af viden om vores gøren og laden.

Derfor foreslår kommissionen nu en såkaldt forordning, der vil få direkte virkning som lov i alle 27 medlemslande, hvis den bliver vedtaget af regeringerne.

De nye regler kan ikke udmøntes og forvaltes forskelligt i medlemslandene, som det har været tilfældet med det nuværende direktiv fra 1995, men vil gælde ens for alle internetfirmaer, der udbyder deres tjenester i EU.

Alle oplysninger skal fjernes
Forordningen vil pålægge for eksempel Facebook og andre sociale tjenester, at de skal forklare deres kunder, præcis hvad oplysningerne skal bruges til, og hvem der får adgang til dem.

Internetbrugerne skal give eksplicit tilladelse, og det gælder også billeder, film, oplysninger om indkøbsvaner og andre data.

LÆS OGSÅ Facebook-brugere 'liker' firmaer, men gider ikke tale med dem

Hvis personlige data forsvinder eller bliver stjålet, skal udbyderen informere brugerne inden for 24 timer. Brugerne skal også have ret til nemt og hurtigt at kunne lukke en konto hos for eksempel Facebook eller YouTube og overføre alle data til en anden tjeneste.

Og en udbyder skal kunne garantere, at alle fjernede oplysninger og billeder rent faktisk bliver fuldstændigt slettet.

I alles interesse
Det sidste kalder kommissionen »retten til at blive glemt« på internettet, hvis man fortryder at have delt personlige oplysninger. »Det skal gøres klart én gang for alle, at det er borgerne, der ejer deres egne personlige data«, siger Viviane Reding.

De store internetfirmaer kalder kravene teknisk komplicerede og dyre at leve op til. Men Reding mener tværtimod, at de nye ensrettede regler vil spare firmaerne over 17 mia. kr. om året, fordi der bliver mindre bureaukrati.

»Dette er i alles interesse, hvis vi skal skabe et effektivt digitalt indre marked, som de europæiske borgere kan have tillid til«, siger hun.