Annonce
Nettet 25. jan. 2012 KL. 16.08

McDonalds bliver svinet til af sure kunder på Twitter

Det, der skulle være en positiv kampagne, er endt helt galt for fastfood-giganten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Man skal ikke bede om folks holdninger på nettet, hvis man ikke kan klare at høre den ucensurerede sandhed.

Et faktum, som McDonalds den seneste uge har lært på den hårde måde.

Burgergiganten lancerede for en uge siden en kampagne på det sociale forum Twitter, hvor de med sætningen »Det kan smages, når noget laves med stolthed« opfordrede kunder og leverandører til at dele deres succeshistorier om kæden.

»Har fundet en kunstig negl«
Men bortset fra den fattige katoffelavler, der har fået sin drøm om at levere til McDonalds til at gå i opfyldelse og hvis historie inspirerede kædens kommunikationsfolk til at starte kampagnen, har det været småt med positive tilkendegivelser.

»Min bror har engang fundet en kunstig negl i sine pomfritter«, lyder det fra en bruger, der ligesom massevis af andre kunder fra hele verden har bidraget med mindre heldige historier om McDonalds under tråden #McDStories på Twitter .

Og brugerhistorierne spænder vidt - alt fra brutale fyringer til gentagne maveproblemer efter indtag af den populære fastfood bliver vendt og drejet på det sociale forum.

»Jeg tabte mig 50 lbs (godt 20 kilo, red.) på 6 måneder, da jeg stoppede med at arbejde og spise på McDonalds«, skriver en bruger ved navn JKingArt.

LÆS OGSÅKlamme skandaler får danskerne til at boykotte fødevaregiganter

Brugeren 'natebramble' er heller ikke videre begejstret:

»Min far tog os med på McDonals som en belønning, da vi var børn. Nu er han vildt overvægtigt og har diabetes. Lektien er lært«, skriver han, mens brugeren SkipSullivan supplerer:

»Engang gik jeg ind på McDonalds og kunne lugte type 2 diabetes i luften og kastede op«.

»Jeg er stadig i live«
McDonalds betalte Twitter for at promovere deres kampagne med en reklame for tråden med navnet McDStories, men ifølge avisen Los Angeles Times trak kæden sin reklame tilbage efter blot to timer, da de indså, at kommentarererne ikke som planlagt ville promovere deres brand positivt.

Men tråden trækker stadig massiv trafik på Twitter - til McDonalds' chef for sociale medier, Rick Wions, store fortrydelse.

LÆS OGSÅ Kendt fastfoodkædes mad har flere kalorier end lovet

»Mens Twitter fortsætter med at udvikle mulighederne for at brugere kan engagere sig i debatten, lærer vi af vores erfaringer«, siger han i en skriftlig meddelelse til Los Angeles Times.

Og retfærdigvis skal det siges, at det er selvsagt ikke alle, der er negative. Brugeren JakobW giver for eksempel bugerkæden en anelse credit på Twitter:

»Spiste på McDonalds. Maden var okay, og jeg er stadig i live«.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer