Annonce
Annonce
Annonce
Nettet 30. mar. 2012 KL. 20.54

Anmeldelser på nettet styrer vores indkøb

Brugeranmeldelser på nettet har stor effekt overfor kunder og virksomheder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Behov for retningslinjer

Martin Salamon, chefkonsulent i Forbrugerrådet, mener, at der er behov for retningslinjer for brugeranmeldelser for at undgå manipulering med dem. De skal omfatte bl.a.:

  • Det skal være muligt for forbrugerne at melde ind, hvis de opfatter en anmeldelse som falsk.
  • Man skal ikke kunne anmelde samme virksomhed fra samme computer flere gange.
  • Ejerne af hjemmesiden skal have mulighed for at kontakte og tjekke identiteten af anmelderen.
  • Alle indlæg skal dateres, så forbrugeren ved, om der er tale om en ny eller gammel anmeldelse.
  • Forbrugere, der skriver anmeldelse af et køb, skal gemme dokumentationen for købet.

Kilde: Forbrugerrådet

»Genialt« eller »svindel«.

Vurderingerne svinger meget, når kunderne anmelder firmaer på hjemmesider som trustpilot, tripadvisor og lignende sider med mulighed for brugeranmeldelser.

Nu viser en ny undersøgelse foretaget af Tænk Analyse, at vi i høj grad lader os påvirke af andre forbrugeres holdninger på internettet.

En ud af tre danskere læser anmeldelser på nettet, før de handler, og 93 procent af dem lader sig påvirke af anmeldelserne, skriver Tænk.

LÆS OGSÅForbruger-sladder hitter helt vildt på nettet

»Det er en meget positiv ting, fordi det giver forbrugerne alternative informationskilder til produkter og virksomheder. Nu har forbrugeren noget andet end reklame at forholde sig til«, siger chefkonsulent hos Forbrugerrådet Martin Salamon.

Stor tillid til andre forbrugere
Undersøgelsen viser, at vi har tillid til andre brugeres anmeldelser. Syv procent har stor tillid og 79 procent har nogen tillid til brugeranmeldelser på nettet, og en ud af ti har besluttet sig stort set ud fra andre brugeres vurderinger.

Det er på trods af, at for eksempel trustpilot har oplevet problemer med falske anmeldelser lavet af ansatte eller folk betalt af firmaer for at skrive anmeldelser.

»Vi er som forbrugere blevet mere skeptiske over for reklamernes budskaber, men har til gengæld større tiltro til andre mennesker, som ikke har en kommerciel dagsorden«, har forsker i forbugeradfærd ved Handelshøjskolen i Aarhus Sophie Esmann Andersen tidligere sagt til Politiken.

Brug din sunde fornuft
Hos forbrugerrådet maner man dog til besindighed. Der florerer i et betydeligt omfang falske anmeldelser.

Der er virksomheder, som betaler personer for at skrive dårlige anmeldelser om andre virksomheder og gode anmeldelser af egen virksomhed.

LÆS OGSÅ Flere køber deres dagligvarer på nettet

»Vi har set adskillige anmeldelser på nettet, som ikke virker troværdige. Hvor det ikke er en person, der har købt produktet, som har skrevet anmeldelsen. Det skal vi have fjernet«, siger Martin Salamon fra Forbrugerrådet.

Derfor anbefaler Forbrugerrådet, at man beholder sin sunde skepsis og ikke stoler blindt på alle anmeldelserne.

Forbrugerrådet har taget det op over for Forbrugerombudsmanden, som nu kigger på området. Forbrugerrådet forventer, at der kommer nogle retningslinjer for disse hjemmesider med brugeranmeldelser.

Virksomhederne følger med
Det er ikke kun forbrugerne, der er opmærksomme på disse hjemmesider og brugernes anmeldelser.

Virksomhederne følger også med, og massiv kritik fra kunderne på nettet har flere gange fået virksomheder til at ændre kurs.

For eksempel ændrede Dell kurs efter en amerikansk journalist skrev om sine dårlige oplevelser med Dell på nettet. Det førte til et kraftigt fald i omsætningen.

LÆS OGSÅPas på når du køber rejsen på nettet

»Efter den sag sadlede Dell om og indførte en helt ny politik med åben dialog med alle kunder, eget blogforum og meget mere. I dag er Dell en af de virksomheder, som gør det bedst på dette område«, siger multichannel-manager hos Elgiganten Jimmi Frederiksen til Tænk.

Følg med, men undgå diskussioner
Flemming Birch, der rådgiver om forbrugeradfærd i konsulentfirmaet Birch & Birch, anbefaler, at virksomheder følger godt med i, hvad brugere og kunder skriver om dem på nettet.

»De færreste er proaktive over for den magt, som anmeldelserne har, men reagerer først, når noget går galt«, siger han til Tænk.

Flemming Birch fraråder dog virksomhederne fra at gå i rette med forbrugerne på nettet. Det kan fremstå som et forsøg på at tryne en kunde. I stedet anbefaler Flemming Birch, at virksomhederne tager personlig kontakt til kunder med dårlige oplevelser.

FACEBOOKBliv ven med Politiken