Annonce
Annonce
Annonce
Nettet 21. apr. 2012 KL. 16.44

Mit sociale medie: Facebook - altid klar med et svar

»Facebook kan alt«, siger Annamette Fuhrmann, der både finder venner, kageopskrifter og får gode råd om restauranter i det sociale netværk.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Se også
  1. Facebook og Twitter vil styre dit forbrug

    Sociale medier vil i stigende grad bestemme, hvem du lejer din lejlighed ud til, og hvor din ferie går hen. Se flere detaljer

  2. Mit sociale medie: LinkedIn - hardcore netværk
  3. Mit sociale medie: Pinterest - et visuelt Google
Se alle guider

Facebook

I 2003 sad den 19-årige Marc Zuckerberg på et kollegieværelse på Harvard og nørdede, som han plejede. For sjov programmerede han Fasemash, hvor de studerende på universitetet kunne stemme på billeder af piger fra universitetets såkaldte face books. I løbet af et par timer gik Harvards server ned på grund af eksplosiv trafik. Zuckerberg lancerede året efter Facebook, der var tænkt som et redskab til intern universitetskommunikation. Det spredte sig hurtigt til andre universiteter og siden til helt andre miljøer.

Facebook er indbegrebet af et socialt medie. Her add'er man sine venner, som så også bliver ens Facebookvenner, med hvem man kan chatte, vise billeder og i det hele taget dele sit liv med via opdateringer, som man kan følge som 'tråde', når der bliver kommenteret på dem. Man kan også oprette en gruppe, og Facebook er ved at udvikle sig til en reel markedsføringskanal.

Facebook har ca. 845 millioner brugere på verdensplan, men i løbet af det sidste halve år har der været en global afmatning i den ellers opadgående kurve.

Annamette Fuhrmann, journalist, forfatter og blogger på http://fuhrmannfordig.blogspot.com, elsker Facebook, hvor hun altid kan finde en, der kender en, der kan anbefale en god café eller den nyeste musik.

Hvorfor kom du på Facebook?

»Jeg fik min konto for meget lang tid siden, men dengang vidste jeg ikke, hvad jeg skulle bruge den til, for Facebook var helt nyt, og jeg troede egentlig kun, man skulle dele billeder«.

LÆS ARTIKEL 50.000 fuppet af falske opslag på Facebook i påsken

Hvad bruger du Facebook til?

»En veninde sagde engang, at Facebook er som et diskotek. Det er her, vi lige stikker hovedet ind og danser lidt rundt. Nogle gange for en kort bemærkning, andre gange fester man igennem, til man er ved at kaste op over lange tråde og opdateringer«.

Hvorfor kan du godt lide Facebook?

»Fordi jeg kan connecte med mange flere mennesker på en måde, som tager længere tid, hvis man skulle gøre det i virkeligheden. Det er hurtig kommunikation, og for mig som journalist og forfatter er det guld værd, når jeg skal finde cases, eller når jeg skal dele historier. Og som almindeligt menneske kan jeg få svar på alt fra børnesygdomme til kageopskrifter, tips til steder, jeg skal spise, til musikoplevelser. Der sidder jo altid nogle online, som er klar med et svar«.

LÆS ARTIKEL Arbejdsløse lokkes til fupjob på Facebook

Hvad kan Facebook, som ingen af de andre sociale medier kan?

»Facebook kan alt. Jeg har særlige lukkede grupper, hvor jeg kan spørge til råds om alt. I andre grupper kan jeg sælge min gamle seng, jeg kan finde gamle venner og følge med i de menneskers liv, som jeg er venner med. Jeg er en nysgerrig sjæl, og her bliver jeg i dén grad stimuleret. Facebook kan aldrig gøre det ud for at være sammen med mennesker i virkeligheden, men jeg synes heller ikke, man skal sammenligne det. I øvrigt har jeg fået mange nye venskaber gennem Facebook, med mennesker, jeg så er begyndt at se ude i det virkelige liv, og det er jo et ret fantastisk miks«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken