Syd for San Francisco køres de dyreste sportsvogne af unge fyre med fedtet hår og musearm. Silicon Valley udklækker igen it-millionærer på samlebånd.

Det lugter langt væk af samme overmod, som overophedede aktiemarkederne omkring årtusindskiftet. Et overmod, som siden blev kaldt ’it-boblen’, da optimismen brast i 2001.

Overalt i USA frygter iagttagere nu, at dagens nærmest abstrakt store børsnotering af Facebook vil komme til at stå tilbage som den største mursten i babelstårnet, når det hele ramler i en gigantisk gentagelse lige om lidt.

Firmaerne er virkelige denne gang
Kradser man lidt i overfladen ligner opsvinget dog knap så meget et 90’er-plagiat. Som en af de nærmeste iagttagere formulerede det i sidste måned:

»Forskellen er, at der i dag er tale om virkelige virksomheder. De har masser af kunder og masser af profit«.

Det sagde Stephen Levy, som bør vide det. Han leder Center for Fortsatte Studier af Californisk Økonomi i Silicon Valley.

Tidens kæmpeikoner som Google, Facebook, Salesforce og Twitter tjener rent faktisk penge. Og selv om aktieiveren om Facebook skulle slå rekord i dag, er den ikke grebet ud af luften.

LÆS OGSÅSådan vil Facebook ændre sig efter børsnoteringen

Da Politiken spørger eksperten Catherine Tucker, peger hun på, at amerikanerne i dag bruger en femtedel af deres samlede onlineliv på Facebook:

»Sådan en klæbeeffekt kan gøre, at Facebook er hele sin børsværdi værd – men kun hvis de finder den rette måde at tjene penge på reklamer«, siger Catherine Tucker, professor i it-markedsføring ved det teknologiske eliteuniversitet MIT.

En stærk kontrast til slut-90’ernes jubeldage, hvor investorer smed millioner efter uprøvede ideer.

Dommedagsprofet er blevet optimist
Pessimismen rinder da heller ikke længere ud af manden, som blev kendt for at forudse, at 90’er-ballonen ville punktere. Berkeley-forskeren Kenneth Rosen var som en af de få tæt på sandheden, da han i 1999 blev kaldt dommedagsprofet for at sige, at 85 procent af it-firmaerne ville dø inden for fem år. I dag afviser han, at der er grund til alarm.

Ingen af eksperterne afskriver, at en boble er på vej. Afsindige eksempler har nemlig været der denne gang også. Mest mindeværdig er måske Groupon, som fandt på at sende rabatkuponer ud via email. Det førte til en børsnotering for 700 millioner dollar. Siden er aktiekursen styrtdykket med 50 procent.

Flere spår, at Facebooks far, Mark Zuckerberg, begik en Groupon, da han forleden smed en milliard dollar for app-firmaet Instragram. Applikationen laver dine digitale billeder om til guldnede 70’erfotos, men firmaet bag har stadig til gode at lave deres ide om til overskud.

LÆS OGSÅ 300.000 danskere synes godt om Facebooks aktier

Et af tegnene på, at vi dog er langt fra kogepunktet, er antallet af børsnoteringer, som ikke når it-boblen til tåneglene. I 1999 alene gik 345 it-firmaer på børsen. Det samme er kun sket for 103 i de seneste tre år, viser en optælling fra analysefirmaet Renaissance Capital.

Uanset hvad, er der ingen sikkerhed for varig optur. Markedsøkonomiens natur er at svinge, og tidens optur varer ikke evigt. Kenneth Rosen sagde for nylig, at han på udkig efter en boble:

»Jeg vil bestemt sige, at det er et åbent spørgsmål, hvor vi er om et år eller to«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken