Det er et afgørende redskab i opklaringen af grove forbrydelser, at staten har adgang til alle danskeres telefon- og internettrafik et år tilbage i tiden, siger justitsminister Morten Bødskov (S).

Han fremlægger nu for første gang eksempler på, at tele- og internetselskabernes forpligtelse til at lagre trafikken - i alt 550 milliarder data årligt - kan bruges til opklaring af grov kriminalitet, skriver Jyllands-Posten.

Ingen adgang til oplysningerne
Hidtil har Justitsministeriet og Rigspolitiet nægtet at give offentligheden adgang til oplysningerne, og det er da også kun 10 sager, der nu lægges åbent frem.

DOKUMENTATIONHer er de ti sager der blev opklaret på grund af teleregistreringen

Men det bør være nok til at vise, at der er brug for de såkaldte logningsregler, mener justitsministeren.

»De sager, som vi nu fremlægger, viser, at man ved at få adgang til de historiske oplysninger har opklaret alvorlig kriminalitet som drab, databedrageri, hjemmerøverier og narkokriminalitet«, siger Morten Bødskov ifølge Jyllands-Posten.

LÆS ARTIKELDanskere bliver udsat for massiv data-overvågning

Eksemplerne er dog langt fra tilstrækkelig dokumentation for kritikerne af logningsreglerne. De sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at registrere data om alle de hjemmesider, vi besøger.

Disse data udgør over 90 procent af de 550 milliarder data, men i 2010 bad politiet kun i 174 tilfælde om adgang til historiske internetoplysninger.

Justitsministeren offentliggør samtidig kun ét eksempel på en sag, som er opklaret ved hjælp af lagrede internetoplysninger.

»Justitsministeren må fortælle, hvad der er kommet ud af alle 174 sager, så vi kan se det overordnede billede og vurdere, om vi bruger ressourcerne rigtigt ved at registrere alle danskeres færden på nettet«, siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.

»Hvis man kun én gang har fået noget ud af det, er der ikke proportionalitet i det«, mener han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken