Annonce
Annonce
Nettet 10. jul. 2012 KL. 13.48

E-mærket advarer mod netfirma: »Vi har aldrig oplevet noget lignende«

Yasmina-elektronik.dk er frataget e-mærket efter kun 42 dage. Der advares mod at handle ved firmaet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis du overvejer at købe elektronik på nettet fra yasmina-elektronik.dk, bør du nok stikke dankortet tilbage i tegnebogen igen.

I hvert fald har firmaet fået frataget det såkaldte e-mærke, som er den danske mærkningsordning for sikker nethandel.

»Vi har aldrig oplevet noget lignende«, siger chefjurist hos e-mærket, Caroline Appleyard.

LÆS ARTIKELHjemmesider samler ulovligt oplysninger om brugerne

Allerede 10 dage efter at yasmina-elektronik.dk fik udstedt sit e-mærke, begyndte de første forbrugerhenvendelser at tikke ind hos e-mærket. Og efter 42 dage er mærket altså blevet taget fra firmaet igen.

»Vores forbrugerhotline bugnede med henvendelser fra fortvivlede forbrugere, der ikke havde modtaget deres varer inden for den angivne leveringstid, og heller ikke kunne komme i kontakt med netbutikken«, fortæller Caroline Appleyard.

Ingen kontakt
Straks efter de første henvendelser tog e-mærket kontakt til yasmina-elektronik.dk, men end ikke e-mærkets jurister kunne i flere uger komme i kontakt med netbutikken.

Telefonen blev ikke taget, og mails blev ikke besvaret.

»Der er jo virkelig noget galt, når vi som mærkningsordning heller ikke kan få hul igennem«, siger Caroline Appleyard.

Selvom hjemmesiden stadig reklamerer med, at man er godkendt af e-handelsfonden, så er det misbrug af e-mærket, hvilket giver bøder.

LÆS ARTIKELStor netbutik politianmeldt for at skjule dyr afbetaling

Alle kunder, som er kommet i klemme hos yasmina-elektronik.dk, vil blive hjulpet videre i processen af e-mærkets jurister, fortæller Caroline Appleyard.

For at blive e-mærket skal en netbutik følge e-mærkets særlige retningslinjer for god e-handel samt gældende dansk lovgivning, der primært indbefatter forbrugeraftaleloven, markedsføringsloven, e-handelsloven, købeloven, persondataloven og aftaleloven.

E-mærket har omkring en håndfuld sager om året, hvor man fratager firmaer den eftertragtede mærkning.

ritzau