Annonce
Annonce
Annonce
Nettet 27. jul. 2012 KL. 12.54

Ulla dater på mobilen: Det spontane føles mere naturligt

Netdating på mobile enheder er i kraftig vækst.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

mobil-dating

  • Antallet af brugere på Elitedaters.dk, der bruger mobile enheder til at date, er det seneste år steget med 48 procent.
  • I 2011 benyttede mindre end hver tredje bruger af Elitedaters.dk en mobil enhed til at logge ind, mens op mod hver anden bruger i 2012 bruger enten tabletten eller telefonen i jagtens på et nyt bekendtskab.
  • Danmarks største netdatingportal, Dating.dk, har månedligt 1.000.000 logins via mobile enheder.

Ulla Olins iPad og iPhone har de seneste måder været nyttige venner i hendes virtuelle søgen efter en kæreste.

For den 49-årige kvinde gør som mange andre netdatere - hun bruger ikke længere kun computeren, men supplerer sin kontakt med eventuelle dates på sin tablet og smartphone.

Fordi det er let og ligetil. Og fordi det gør netdatingen mere spontan og umiddelbar, forklarer hun.

»Jeg møder flere mennesker, end jeg ellers ville have gjort, hvis jeg skulle sidde og aftale det over computeren flere dage i forvejen«, fortæller Ulla Olin, der har en profil på datingportalen elitedaters.dk.

LÆS OGSÅNetdating rykker over i mobilens spontane verden

Det havde hun også i en periode for to år siden, men dengang brugte hun kun computeren derhjemme til at arrangere stævnemøder.

»Jeg har flere gange oplevet at møde nogen, som var nervøse. Sikkert fordi de havde haft langt tid til at sætte sig op til mødet og til at forberede sig på det«, fortæller hun.

»Det bliver ikke kunstigt«
Ulla Olin er glad for at kunne bruge telefonen så hun i dag i stedet kan møde mulige kærester spontant uden de store indledende armbevægelser.

»Hvis man skriver sammen via mobiltelefonen er det meget let lige at mødes, hvis man tilfældigvis er i nærheden af hinanden. Til en kop kaffe eller et glas vil eller en gåtur, det behøver ikke være så gennemtænkt«, fortæller Ulla Olin, der mener, at de spontane møder giver et bedre billede af hverdagen.

Hvis en date lige har været ude at løbe, og hun selv kommer direkte fra arbejde, er det lettere at falde naturligt i snak end hvis man har brugt de foregående timer foran spejlet i forventningens glæde, pointerer hun.

LÆS OGSÅ Ældre netdater mere end unge

»Jeg synes, det er en fordel at gøre tingene mere spontant, for så bliver det ikke kunstigt. Man kan bare falde ind og snakke om hverdagen og det, man lige var i gang med, og det giver et rigtig godt indtryk af, hvem det er, man står over for, og om man har en god kemi med hinanden«, siger Ulla Olin.