Annonce
Annonce
Annonce
Nettet 27. jul. 2012 KL. 07.30

Facebooks regnskab: Tæt på en milliard medlemmer

Zuckerberg og Co. kom akkurat gennem deres første børsnoterede kvartal med skindet på næsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Morten Bay har skrevet om teknologi i danske medier i mere end 12 år.

Han var som en af bagmændene bag magasinerne GEAR og T3 med til at sætte gadget-manien i gang i Danmark.

Han har skrevet to bøger om netværkssamfundet, 'Homo Conexus' og 'Generation Netværk', hvoraf sidstnævnte gav ham Fremtidsprisen i 2008.

Med base i Los Angeles rapporterer han om teknologi, underholdning og trends, samt om amerikansk politik.

Det har ikke været nogen dans på roser for Facebook at gå på børsen. Først var deres børsintroduktion hæmmet af en række tekniske fejl, og siden har aktieinvestorerne aldrig rigtig kunnet se det sociale netværk som værende særlig interessant.

Alligevel var der en lille smule optimisme at spore, da Facebook aflagde sit første regnskab som børsnoteret virksomhed.

Overraskede en anelse positivt
Facebook kom nemlig ud med et regnskab, der var bedre end forventet – men kun lige. Og det hører med til historien, at aktieanalytikere over én kam havde sat forventningerne til regnskabet usædvanligt lavt.

LÆS OGSÅ Facebook-aktionærer er nervøse inden første regnskab

Facebook lykkedes faktisk med at få deres annonceindtægter til at stige 28 procent i forhold til sidste år, og det skal ses på baggrund af et annoncemarked, der har det skidt på verdensplan. Wall Street-analytikerne havde sat forventningerne til 19 procent.

Samlet set har Facebook hevet 1,18 milliarder dollar – ca. 7 mia. kroner – hjem til virksomheden. Men det var altså alligevel ikke nok til at gøre de børshandlende glade.

Straffet af Wall Street
En enkelt, anonym analytiker har udtalt til websitet Business Insider, at Facebooks omsætning er ”meh” – et udtryk for skuldertræk-fremkaldende middelmådighed. Samtidig kunne Facebook meddele, at det er blevet dyrere at være Facebook, og at den øgede omsætning på annoncer derfor ikke gav nogen stigning på bundlinjen.

LÆS OGSÅTwitter brudt ned - igen

Måske var det derfor, Wall Street ikke belønnede Facebook for at have overrasket positivt. Facebooks aktier styrtdykkede 9 procent efter regnskabsfremlæggelsen og for første gang røg Facebook-aktien under 25 dollar.

Men der var også godt nyt for Facebook og dermed for de folk, der har købt aktier i firmaet. Mængden af månedlige, aktive brugere stiger nemlig stadig. Faktisk har Facebook hevet 29 procent flere mennesker ind i netværket end der var sidste år.

Tæt på milliarden
I alt er der nu 955 millioner aktive Facebook-brugere, hvoraf 543 millioner primært går på Facebook fra en tablet eller en smartphone. Det er muligt, du er begyndt at mærke Facebook-metaltrætheden, men sådan har resten af verden det tilsyneladende ikke.

LÆS OGSÅFacebook vil hjælpe dig igennem apps-junglen

Der er nemlig også sket en kraftig stigning i antallet af daglige besøgende på Facebook. I alt 552 millioner mennesker går ind på sitet dagligt, hvilket er 32 procent flere end sidste år.