Curriculum vitæ.

I præcis det sekund, som det tager dig at sige ordet højt, vil der være to mennesker, der har oprettet en profil på LinkedIn.

Måske er du en af de cirka 945.000 danskere, der allerede har en? Eller måske er du en af dem, der burde have en profil. For som det erhvervsorienterede netværks motto lyder: ’Relationships matters’. Og det er jo svært at være uenig i.

Siden 2010 har jeg selv haft en profil og ser den lidt som en digital version af saftpresseren og sodastreammaskinen, som er røget på loftet. Jeg får den ikke brugt.

Men som man har kunnet erfare på det seneste, er noget på færde. Med 15.000 nyoprettede danske profiler om måneden nærmer vi os snart én million brugere herhjemme, 175 millioner mennesker verden over har nu en profil, og modsat Facebook-aktien er LinkedIn-aktien stærk.

LÆS OGSÅOp mod 6,4 millioner Linkedin-passwords er blevet hacket

Så jeg beslutter mig for at logge på og føler mig straks, som jeg altid har gjort på LinkedIn, som en glad trubadur i nervøst velour blandt seriøst arbejdende jakkesæt i stillekupeen. For her er ingen chitchat eller ’se lige mine feriebilleder med ungerne på Santorini’. LinkedIn er serious business.

Netværket bliver brugt som rekrutteringsplatform af firmaer og ansatte til at finde nye job. Det bliver brugt til at dele sit cv, til at skabe professionel kontakt og til at øge sit – gerne globale – netværk. Jeg beslutter mig for at tage LinkedIn på ordet og se, hvad det duer til. Kan jeg udelukkende ved at bruge LinkedIn få kontakt til folk, der kan gøre mig klogere på den seneste tids hype?

Divaen over LinkedIn
For en succeshistorie er det utvivlsomt: Selv om LinkedIn stadig er mindre end det førende sociale netværk, Facebook, er LinkedIn halet ind på giganten på anden vis. Siden Facebooks børsentré 18. maj i år, hvor aktiekursen endte på 38, er det gået stødt ned ad bakke for Facebook: Omkring 50 procent er Facebook-aktien siden faldet, og den ligger for tiden på lidt over 20 dollar. Samtidig er LinkedIns aktie steget næsten 65 procent i år og er nu fem gange dyrere end Facebooks.

Jeg indtaster nu ordene ’Socialt netværk’ og ’Linkedin’ i LinkedIns søgefelt og ender i Minnesota, Minneapolis. Her finder jeg Lori Ruff, som jeg straks skriver til. Hun var den tredje kvinde på LinkedIn, hun kalder sig ’The LinkedIn Diva’, skriver bøger og underviser firmaer i, hvordan de bruger mediet bedst.

LÆS OGSÅ Sådan tjekker du om din adgangskode er hacket

»Skal vi mødes via Skype«, spørger hun i sit mailsvar, som slutter med et »Rock on!«.

Lori Ruff er meget imødekommende. Og det er da også en af hendes vigtige pointer: I de nye medier skal man behandle folk, som man gerne selv vil behandles. For, som amerikaneren argumenterer:

»LinkedIn afspejler – ligesom Facebook – den virkelige verden«. Og vi bør derfor opføre os civiliseret.

»Jeg anbefaler, at folk optimerer deres profil først – klæd dig på, før du går på arbejde! Opbyg så dit netværk. Når du gør det, vil folk helt automatisk kigge på din profil. Det er helt utroligt vigtigt at give et godt førstehåndsindtryk. Det ændrer sig ikke, bare fordi du er online – din profil er din stedfortræder«.

Derfor findes der ligefrem et sæt høflighedskoder, som folk, der har en profil, bør kende til.

Lori Ruff fortsætter:

»Overvej, hvorfor du er der. Handl derefter. Gå ikke bare ind i en gruppe for at pleje dine egne interesser uden også at inddrage de andre gruppemedlemmer i diskussionen. Læs og kommenter på andres diskussioner. Tag kontakt til folk, og bed om hjælp på en måde, så du samtidig viser respekt for dem. Tilbyd din hjælp til andre i den udstrækning, du kan. Del relevante kommentarer, blogs, artikler og anden viden knyttet til dit ekspertiseområde«.

Økologisk produktionsskole
Jeg kigger på min egen profil. Den ser ud til at tilhøre en skandinavisk nobody, der er faldet i søvn omkring årtusindskiftet. Jeg går i gang med at kigge på invitationer fra andre, der mener, at vi er i hinandens netværk, måske de kan hjælpe, hvis jeg spørger pænt.

Iblandt er en leder af en økologisk produktionsskole (som jeg ikke kender) og min svoger (som jeg kender rigtig godt). En anden liste foreslår folk, jeg burde hooke op med, deriblandt kvinden Bibi.

LÆS OGSÅYahoo-lækage afslører dansk sjusk med kodeord

»Your profile has been viewed by 8 people in the past 90 days«, informerer LinkedIn mig pludselig, og jeg gyser ved tanken om de russiske hackere, der stjal 6,5 millioner passwords i juni, som jeg har læst om et sted.

Så beder LinkedIn mig om at tilføje mere til min profil. Jeg husker, hvad Lori Ruff, ’The LinkedIn Diva’, har sagt og uploader et ædrueligt foto af mig selv, spæder op med, hvilke sprog jeg kan, og uddyber mine skills.

»Looking good now!«, står der med store bogstaver på skærmen. Men LinkedIn lader det ikke være ved det: Min popularitet vil stige med flere procentpoint, hvis jeg kan tilføje flere tidligere arbejdspladser, får jeg at vide. For som der nu står at læse:

»Camilla har arbejdet 11 år og 5 måneder på Politiken«.

Katastrofe.

Unge vil ikke have jubilæum
»Ja, det er rigtigt nok. Vi lever i en verden, hvor der er en ganske betragtelig mobilitet på arbejdsmarkedet«, siger Søren Kaj Andersen.

Han er leder af Faos – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier under Sociologisk Institut på Københavns Universitet, og en af mine connections på LinkedIn har anbefalet, at jeg kontakter ham. Nu har jeg ham i røret.

»Der er simpelthen mere omskiftelighed i spil. 25 procent af de beskæftigede i Danmark skifter job i løbet af et kalenderår. De job, der er, må tilpasse sig udviklingen, og for at man kan tilpasse sig, er der behov for, at man er synligt på banen. Her kan sociale netværk som LinkedIn givetvis hjælpe til«, siger sociologen og påpeger, at Danmark er et af de lande i EU, hvor folk hyppigst skifter job.

LÆS OGSÅHackere offentliggør 450.000 private kodeord

Det hænger sammen med, at der i Danmark hersker ’flexicurity’: Virksomhederne har i forhold til andre lande nemmere ved at hyre og fyre. Vi, de ansatte, har dermed ikke jobsikkerhed. Til gengæld er vi sikret et livsgrundlag, hvis vi mister vores arbejde. Vi ender sjældent uden pålæg på brødet.

Især de mest veluddannede danskere har travlt med at komme videre, viser en ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv. Her har hver fjerde dansker med en længere videregående uddannelse svaret, at de højst forventer at sidde 3 år i deres nuværende job. Heller ikke de unge har planer om at gå efter jubilæumsreceptionen og et ur efter 25 års tro tjeneste på samme arbejdsplads.

LÆS OGSÅ300.000 danskere synes godt om Facebooks aktier

Det er også sandheden om LinkedIn’s succes i Danmark: LinkedIn passer godt til det danske arbejdsmarked. Og det bliver i den grad brugt, kan en LinkedIn-kender, jeg også får fat i via en anden af mine nu 155 connections, berette. Randi Hovmann hedder hun, og hun er ikke bare seniorrådgiver i Advice Digital med speciale i sociale medier, men har også en fortid i rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval. Hun siger:

»Mens man tidligere var bankmand eller postbud i hele sit arbejdsliv, er der sket et skift, der gør, at mange synes, at tre-seks år er passende at være på en arbejdsplads. LinkedIn gør det nemmere at finde folk. Hvis du ikke var på Politiken længere, men havde fået job på New York Times, kunne jeg finde dig med et enkelt opslag«, siger hun, mens jeg tænker I wish.

Ingen profil siger alt
Og så kan LinkedIn noget smart. Her kan man være såkaldt passivt jobsøgende, forklarer Randi Hovmann:

»LinkedIn sandwicher sig ind mellem dem, der er tilfredse med deres job, og dem, der er aktivt jobsøgende. Ved at dele sit cv, gør man sig spilbar. Man gør sig synlig. Og man kan findes«.

LÆS OGSÅ Mit sociale medie: LinkedIn - hardcore netværk

Selv bruger Randi Hovmann konsekvent LinkedIn som et screeningsværktøj, før hun går til møde med folk, hun ikke kender. Hun læser deres profil på LinkedIn og får på den måde et fysisk og fagligt førstehåndsindtryk. Og selv ikkeeksisterende profiler siger meget om folk. For eksempel har Randi Hovmann afholdt et møde tidligere på dagen, hvor en af de kvindelige mødedeltagere som den eneste ikke havde en profil.

»Det fortæller, at hun enten er modstander af sociale medier, eller at hun mere er en offlinedame«, siger Randi Hovmann, hvilket ikke rigtig behøver videre uddybning.

Jeg vender tilbage til min egen profil. Mit profilbillede stirrer forskrækket tilbage på mig. LinkedIn beder mig igen om at tilføje flere jobtitler, og havde det ikke været for arbejdssociologen, havde der været risiko for, at jeg havde været nødt til at opdigte et par velklingende titler, og at Anna Castberg 2.0 dermed var blevet lanceret. Men Søren Kaj Andersen har trods alt også sagt:

»Ved du hvad? Jeg sidder et sted, hvor jeg har været i efterhånden 17 år«.

»Gud, det må da være ubehageligt«, udbryder jeg.

»Ja, men måske skal man tage det lidt stille og roligt. For det er også en sandhed i det her billede: Selv om 25 procent skifter job i løbet af et år, betyder det ikke, at du er bagud, hvis du ikke er med på den turnus. Nogle sidder godt ved at have opbygget en viden og en erfaring. Det lyder måske ikke så frygtelig smart og omstillingsparat«, siger han.

»Men det fungerer«.