Om få år vil 80 procent af al kontakt mellem borgerne og det offentlige skulle ske via internettet. En del af denne kontakt vil endda blive obligatorisk i form af digital selvbetjening på nettet uden et alternativ i form af personligt fremmøde eller telefonisk kontakt.

Det vil efterlade en del af danskerne i store problemer, fordi de simpelthen ikke forstår af anvende de digitale platforme, og blandt andet kan det komme til at koste dem på pengepungen.

Flere svage grupper
Det fortæller professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen i en kommentar til nye tal fra Danmarks Statistik over forskellige befolkningsgruppers brug af internettet.

»Det gælder navnligt ældre, som synes det er vældigt vanskeligt at tilegne sig nye ting, det gælder folk som er funktionelt analfabeter, og det gælder vel også en del indvandrergrupper«, siger Niels Bjørn-Andersen.

Blandt de konkrete oplysninger, som efterhånden bliver digitaliseret er indberetningen til Skat, bestilling af nyt sundhedskort og indmeldelse af ens barn i daginstitution.

LÆS ARTIKELHundrede tusinde ældre har aldrig været på nettet

Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 procent af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015.

Og i følge tal fra Danmarks Statistik er danskerne godt på vej. 65 procent af danskerne mellem 16 og 90 år har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og otte ud af ti har et NemID, som er nødvendigt, hvis man vil kommunikere med det offentlige via nettet.

Men ser man nærmere på tallet 65 procent viser der sig befolkningsgrupper, som langt fra lever op til de offentlige myndigheders krav. Og det kan i nogle tilfælde have økonomiske konsekvenser for den enkelte. Det gælder blandt andre de ældre.

LÆS OGSÅDet offentlige vil afskaffe brevpost fra 2015

Som eksempel nævner professor Niels Bjørn-Andersen den gruppe, der stadig går på posthuset og betaler 20 kroner for hvert indbetalingskort, fordi de ikke har forstand på at lave en bankoverførsel i netbanken.

Tallene fra Danmarks Statistik viser at 45 procent af alle kvinder over 65 år aldrig har brugt internettet, mens det samme gælder 29 procent af mændene i samme aldersgruppe.

Kun 41 procent af danskerne mellem 65 og 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. Og blandt dem over 75 år er det kun 16 procent.

For at kunne kommunikere digitalt med offentlige tjenester omkring private data, kræves der et NemID. Men ser man på antallet af kviinder over 75 med et NemID er der kun tale om 25 procent.

LÆS OGSÅÆldre står i kø for at komme på internettet

Men de digitalt svage grupper findes ikke kun blandt ældre borgere. Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden af de danskere, der kun har grundskoleuddannelse, har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder 90 procent af dem med en lang videregående uddannelse.

For eksempel har hver femte dansker, der kun har grundskolen som uddannelse, aldrig været på internettet.

De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter, fremhæver Niels Bjørn-Andersen.

LÆS OGSÅKøbenhavnere farer vild på kommunes hjemmeside

»Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere«, siger han.

Og Danmarks Statistik underbygger problemet med endnu flere tal, der også peger på kønsforskelle i de forskellige aldersgrupper:

Mænd er oftest på nettet
Blandt de ældre internetbrugere er der en stor forskel på, hvor ofte de bruger internettet. Mens hver anden mand går på nettet hver eller hveranden dag, er det kun lidt mere end hver fjerde kvinde. Og andelen falder krafitigt med alderen. Kun 15 procent af mændene mellem 85 og 90 år bruger nettet hver dag eller næsten hver dag. Mens kvindernes andel er helt nede på fem procent.

Det er lavpraktiske formål, de ældre bruger internettet til. De bruger det primært til at sende mails, søge information om varer eller bruge netbank.

Hver anden ældre mand har læst nyheder på nettet eller brugt netbank, men det gælder kun hver tredje kvinde. Dobbelt så mange mænd som kvinder i aldersgruppen har e-handlet i det seneste år.