Det er en helt almindelig dag i en helt almindelig danskers liv. Vi kan kalde ham for Jens. Han bor med sin familie i et forstadsparcelhus på en vej, som kan nærstuderes på Google Street View.

Jens’ computer er en forretningscomputer, men han bruger den også til en masse private ting, for eksempel netbank og til at opbevare og billedbehandle sine private fotos. Desuden har Jens en mobiltelefon, som benytter styresystemet Android.

LÆS OGSÅ Danmark stoler mere på Google end nabolande

På denne helt almindelige dag vågner Jens klokken 6.30. Som noget af det første åbner han sin Google Crome-browser og logger ind på sin Gmail-konto for at tjekke, om der er kommet mail i nattens løb.

En time senere – efter at han under morgenmaden har opdateret sig om dagens nyheder på politiken.dk og Financial Times’ netudgave – sidder han i sin bil på vej til dagens første møde, som finder sted ude i byen. Han slår Google Map til for at finde vej.

Løb og Led Zeppelin
I dagens løb søger han otte-ti gange på Google Search. Leder blandt andet efter billige flybilletter til New York, hvor han planlægger at tage hen med familien. Og er et smut forbi netdoktor.dk for at undersøge, hvorfra en let smerte på ydersiden af hans venstre knæ mon kan stamme.

Da han er kommet hjem efter arbejde, løber han fem kilometer med mobilen gjort fast til overarmen og logget ind på motionstjenesten Endomondo. Efter aftensmaden bruger han en lille times tid på at ordne sine fotos på Picasa, inden han i en halv times tid surfer rundt på YouTube og kigger på gamle Led Zeppelin-videoklip.

LÆS OGSÅSådan minimerer du Googles viden om dig

Dagen afsluttes med, at Jens lejer den nye film ’The Bourne Legacy’ på YouSee Player og ser den sammen med sin kone, inden de går i seng.

Hvor meget mon Google egentlig ved om sådan en helt almindelig dansker som Jens?

Svaret på det spørgsmål er ret enkelt, hvis man spørger eksperterne:

Alt.

»Det er fuldstændig vanvittigt, så megen information Google samler op. Og det er et grundlæggende problem, at vi har en privat virksomhed med så urimelig megen viden om hver eneste borger på denne klode, at det vil gøre enhver efterretningstjeneste grøn af misundelse«, siger Ivan Bager, webanalytiker i Nordea.

Ingen tillid
1. marts i år ændrede Google sin såkaldte privacypolitik. Ændringen betyder, at Google i dag samkører data og information fra sine mange forskellige nettjenester. Og man har ikke en chance for at kende alle de steder, hvor virksomheden indsamler informationer om os, siger Ivan Bager:

»Efterretningstjenester står til ansvar over for politikerne. Men det gælder ikke Google. De er de facto hævet over loven«.

Den enorme koncentration af informationer hos Google er et stort problem, mener Henning Mortensen, chefkonsulent i erhvervslivets organisation DI. Men ikke, fordi virksomheden er privat.

LÆS OGSÅGuide: Her er fire fantastiske gratis strategispil

»Jeg ville i virkeligheden være endnu mere bekymret, hvis det offentlige havde den samme koncentration af informationer om os. Det offentliges motiver er uigennemskuelige. Men Google er, på det konceptuelle plan, nemme at gennemskue: De vil bare tjene penge. I sidste ende er det derfor et spørgsmål om, hvorvidt man har tillid til, at Google opfører sig ordentligt«, siger Henning Mortensen.

Har du den tillid?

Han tænker sig om i nogle sekunder.

»Jeg har ikke tillid til nogen enkeltstående aktør. Jeg bruger to forskellige browsere med hver sin søgemaskine. Min mail ligger hos en helt femte virksomhed. Så jeg har tænkt på, at hverken Google eller andre skal vide alt. Og hvis jeg fandt ud af, hvor meget de i virkeligheden ved, har jeg på fornemmelsen, at jeg nok ville blive forbavset«, siger han.

Stephan Engberg er ekspert i it-sikkerhed, indehaver af it-sikkerhedsfirmaet Priway og flittig debattør om udviklingen på nettet. Heller ikke han har tillid til Google. Det kan man ikke have, mener han, fordi Googles interesse grundlæggende er i direkte konflikt med det enkelte menneskes og med samfundets.

LÆS OGSÅGoogles telefon er blevet forbudt i USA

»Google sælger dig. De placerer og styrer dine handlinger på nettet på baggrund af den enorme viden, de har om dig«, siger Stephan Engberg.

»Og virksomheder, som ikke vil deltage ved at udlevere deres kundedata – som i virkeligheden er dine persondata – udelukkes fra markedet ved at blive nedprioriterede af Google. Det er altså hverken i din interesse eller i virksomhedernes interesse. Det er i Googles interesse«, siger Stephan Engberg.

Farligt at skræddersy
Google har aldrig lagt skjul på, at virksomheden bruger sin viden om hver enkelt af os til at målrette både søgeresultater og annoncer, så de bedst passer til vores interesser og behov. Og Google understreger, at vi – hvis vi aktivt gør det – selv kan kontrollere og styre informationerne om os.

»Når det gælder privatlivsbeskyttelse, tror vi på, at den bedste måde at beskytte vores brugere i dagens onlineverden er at give dem gennemsigtighed, kontrol og sikkerhed«, siger Christine Sørensen, talsperson for Google i Danmark.

»Derfor fortæller vi vores brugere, hvad vi indsamler, og hvad vi bruger det til. Vi giver dem så mange muligheder og værktøjer, vi kan, for at kontrollere, hvilke data de gør tilgængelige, og vi sørger for, at deres data bliver opbevaret sikkert«.

LÆS OGSÅHer er Googles nye, hemmelige kugle

Googles bestræbelser på at give os det, vi vil have, kan være en service for forbrugeren. Men det er også et tveægget sværd, mener Henning Mortensen fra DI.

»Når du søger information, tror du måske, at du får det vigtigste først. Men i virkeligheden får du det, Google tror, du helst vil se. Eller hvis du søger på produkter: dem, der har betalt mest«, siger han.

Dermed er det ikke nødvendigvis det bedste produkt, der bliver præsenteret for brugeren. Og hvis du stemmer på Enhedslisten og leder efter politiske standpunkter og argumenter, bliver du aldrig som det første præsenteret for de konservatives synspunkter, siger han.

LÆS OGSÅGoogle invaderer iPhone med Chrome og Drive

»Så ulempen er, at vi i længden kommer til at mangle nuancerne. Hvad enten vi leder efter et produkt eller en politisk profil«.

Under opstanden i Egypten viste en test, at forskellige personer fik forskellige søgeresultater, når de tastede ’Egypten’ i Google Search. Nogle fik informationer om urolighederne på Tahrirpladsen øverst på listen, mens andre fik oplysninger om turistmål.

»Jeg har selv prøvet eksperimentet sammen med en kollega, hvor vi har søgt på det samme ord og fået forskellige søgeresultater«, siger Henning Mortensen.

Når Google er blevet så altdominerende, som tilfældet er, skyldes det blandt andet, at virksomheden er ekstremt dygtig til at forudse, hvad vi brugere efterspørger. Men også, og ikke mindst, Googles princip om, at tjenesterne skal være gratis for brugerne.

»Men der er altså ikke noget, der er gratis. Hvis nogen siger til dig, at deres produkt er gratis, så er det, fordi det i virkeligheden er dig, der er produktet«, siger Nordeas webanalytiker Ivan Bager.

Intet er gratis
Nettjenesten Google Analytics er et godt eksempel på, hvordan Google kapitaliserer sin enorme viden om os alle sammen. Google Analytics er en service, som Google uden beregning stiller til rådighed for indehavere af hjemmesider, og som kan analysere, hvordan hjemmesiderne bliver benyttet af brugerne.

Hvad enten man sælger dybfrysere eller bøger eller er en offentlig institution, vil man gerne have, at ens hjemmeside fungerer bedst muligt. Så tjener man flest penge og – i tilfældet den offentlige institution – sparer mest på omkostningerne. Fordi det alt andet lige er rationelt at kunne betjene så mange som muligt bedst muligt på nettet.

LÆS OGSÅ Google vil redde 3.000 sprog og dialekter

Derfor er det vigtigt at vide en masse om brugernes adfærd: Hvilke hjemmesider klikker de på? Hvilke sider eller søgemaskiner kommer de fra? Hvordan navigerer de rundt på siden? Hvilke bannerannoncer klikker brugerne på? Hvad køber de? Hvad klikker de videre til?

Det er den slags informationer, som tracking cookies og andre instrumenter, der holder øje med os på nettet, sender til virksomhederne og institutionerne. Og som analysevirksomhederne lever af at bearbejde og sælge. Altså bortset fra Google Analytics, der som nævnt leverer data og analyser gratis.

Hvis en virksomhed eller organisation betaler et analysefirma for at foretage det samme arbejde, som Google Analytics udfører, vil det altid være virksomheden, der har ejerskab til og bestemmer over egne data.

Men i tilfældet Google Analytics er humlen, at de enorme mængder af information om brugernes adfærd, som Google Analytics genererer, er ejet af – ikke virksomhederne og institutionerne og da slet ikke af de borgere, som har leveret data, men af … Google. Og disse informationer er rigtig mange penge værd.

LÆS OGSÅ Genial hjerne og mystisk død: Computerens far fylder 100

Så hvis nogen stadig tænker på Google som et idealistisk foretagende, der stiller en gratis søgemaskine til rådighed, skal man måske huske på, at mange it-eksperter kalder Google for ’verdens største reklamebureau’. Som i 2011 præsterede et overskud på 26 milliarder kroner.

Som chefkonsulent Henning Mortensen siger:

»Google er sat i verden med det helt legitime formål at tjene penge til sine ejere. Det er ti år siden, jeg holdt op med at tænke på Google som søde mennesker, der forærer mig en service«.