Der skal læses og samtykkes, før man kan oprette en konto eller profiler på eksempelvis Google eller Facebook. Men det er de færreste, der rent faktisk gør det og dermed ved, hvilke rettigheder de afskriver sig, når de sætter flueben i ?jeg accepterer?-feltet.

»Hvis forbrugerne læste vilkårene, vil de blive overraskede over, hvor mange rettigheder firmaerne har. Men brugerne læser ikke de lange vilkår, så det er åbenlyst for enhver, at de ikke virker i praksis. Og vi kan ikke sikre databeskyttelse gennem vilkår, som ingen læser«, siger Anette Høyrup, it-jurist i Forbrugerrådet.

Advokat: Det er urimeligt
En undersøgelse fra 2010 foretaget af den engelske forbrugerorganisation Which viser, at kun 6 procent har læst dokumenterne. Forbrugerrådet foreslår derfor en automatisk standardbeskyttelse, så brugernes privatliv som udgangspunkt er beskyttet i modsætning til i dag, hvor brugerne aktivt skal gøre deres profiler, indhold og oplysninger private.

»For eksempel Google og Facebook lægger det over på forbrugerne selv at beskytte deres privatliv. Men det gør forbrugerne ikke i praksis, og de kan ikke gennemskue konsekvenserne af ikke at gøre det«, siger Anette Høyrup.

LÆS OGSÅEksperter: Google ved »fuldstændig vanvittigt« meget om dig

Vilkårene er mange gange strikket sammen, så de indeholder et samtykke til, at oplysninger bliver indsamlet, videregivet, solgt og delt igen, og de er tilmed ofte skrevet i et svært forståeligt sprog. Det er ikke rimeligt, mener advokat med speciale i persondataret og partner i Kromann Reumert, Pia Kirstine Voldmester:

»Der er mange eksempler på, at dokumenterne ikke informerer tydeligt nok og ikke er forståelige for gennemsnitsbrugeren. Og der kan også være dele, som er urimelige og ikke kan håndhæves, selv om man faktisk har læst og forstået dem«.

LÆS OGSÅDanmark stoler mere på Google end nabolande

Google og Facebooks vilkår og persondatapolitikker fylder henholdsvis 11 og 33 sider. De har eksempelvis sikret sig rettigheder til at bruge, dele og videregive alt indhold fra brugernes konti. Google må tilmed ændre i indholdet. Tjenesterne må også indsamle, opbevare og i nogle tilfælde videregive oplysninger som navn, fødselsdato, køn, e-mailadresse, IP-adresse, cookies og GPS-oplysninger til samarbejdspartnere.

Vil gerne være transparente
Oplysningerne bruges blandt andet til at skræddersy søgeresultater og annoncer, men annoncørerne modtager dog kun personoplysninger i anonymiseret form. Vilkårene giver også Facebook og Google lov til at lagre cookies ? små datafiler ? på din computer, som overvåger din færden på nettet.

»Det er typisk amerikansk at helgardere sig, men jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor de behøver det, for hvis intentionen ikke er at overdrage eller sælge brugernes indhold, hvorfor sikrer de sig så retten til at gøre det?«, spørger it-advokat Peter Lind Nielsen fra Bender von Haller Dragsted.

»Vores beskyttelse er, at hvis tjenester som Facebook eller Google misbruger brugernes indhold eller oplysninger, så vil folk flygte, og det har de ikke råd til. Men der er en latent bekymring, for hvad sker der, hvis Facebook bliver solgt?«.

LÆS OGSÅSnart kan du styre din smartphone med et blink

Google og Facebook forklarer de lange dokumenter med, at de gerne vil være så transparente som mulige.

»Det er vigtigt at dække det hele og være tydelige. Derfor er vi nødt til at skrive udførlige servicevilkår. Og vi forventer, at vores brugere læser dem«, siger Facebooks talsmand i Norden, Jan Fredriksson.

Talsperson for Google Danmark, Christine Sørensen, oplyser, at Google i marts samlede deres 60 privatlivspolitikker i én og gennemskrev deres servicevilkår, så begge »blev meget kortere og lettere for folk at forstå og forholde sig til«.

LÆS OGSÅSådan minimerer du Googles viden om dig

I EU arbejder man på en ny forordning, der skal sikre, at brugerne ejer deres data på sociale netværk, at virksomheder skal spørge om lov, før de viderebringer data, og at man har ret til at blive glemt, når man afmelder sig en tjeneste.

Men det tror Pia Kirstine Voldmester ikke kan lade sig gøre.

»I det informationssamfund, vi lever i, er det utopisk at tro på, at vi kan blive glemt. Men det er et klart signal om, at vores oplysninger skal behandles med større omhu, og at man i rimeligt omfang kan forlange oplysninger slettet«, siger hun.