Annonce
Annonce
Annonce
Nettet 3. sep. 2012 KL. 07.32

Amerikanerne er misundelige på Danmarks HBO-tilbud

Det er nu fastslået, at HBO kun bliver tilgængelig i Skandinavien over nettet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Morten Bay har skrevet om teknologi i danske medier i mere end 12 år.

Han var som en af bagmændene bag magasinerne GEAR og T3 med til at sætte gadget-manien i gang i Danmark.

Han har skrevet to bøger om netværkssamfundet, 'Homo Conexus' og 'Generation Netværk', hvoraf sidstnævnte gav ham Fremtidsprisen i 2008.

Med base i Los Angeles rapporterer han om teknologi, underholdning og trends, samt om amerikansk politik.

Når HBO langt om længe lanceres i Norden, sker det ikke gennem kabel-TV-udbyderne.

Det er første gang, en så stor spiller på kabel-TV-markedet går uden om sine traditionelle partnere og i stedet går efter en ren netbaseret løsning. Det har sat dønninger i gang i HBOs hjemland, USA, hvor HBO ikke kan modtages uden et kabel-TV-abonnement.

Netflix-direktør: ”Hvad med USA?”
HBO GO, som netudgaven af HBO hedder i USA, kan ses på alt fra iPads over Xboxe til Smart-TV’er og almindelige PC’er.

Det kræver bare en app…og et abonnement på kabel-TV-udgaven af HBO. Selvom der er stor efterspørgsel på HBO GO som enkeltstående tjeneste, har HBO nægtet at slippe gækken løs på nettet uden at man samtidig betaler for at modtage HBO vi sit kabel-abonnement.

LÆS OGSÅ Stofa vil også være med: Lancerer konkurrent til YouBio

Derfor kan amerikanerne se misundeligt til, når HBO lanceres som ren netstreaming i Danmark og resten af Norden. Det fik torsdag filmtjenesten Netflix’ skaber og direktør Reed Hastings til at reagere på sin Facebook-side ved at drille HBO.

»Det er spændende at se, at HBO ligesom vi går efter en ren net-streamingløsning i Skandinavien…men hvad med USA?«, skrev han.

Netflix’ filmstreaming-tjeneste kommer som bekendt også til Skandinavien i løbet af efteråret. Tjenesten forventes lanceret inden jul, men vi er også blevet lidt klogere på HBOs lanceringstidspunkt.

Under et pressemøde, der afholdtes sammen med Samsung på IFA-messen, der finder sted i Berlin i disse dage, løftede HBO Nordics direktør, Hervé Payan, lidt mere af sløret.

HBO koster 75 kroner om måneden
For eksempel ved vi nu, at prisen bliver lige omkring 10 euro – eller ca. 75 kroner om måneden. Vi ved også, at man ikke skal være bekymret for, om der kommer danske undertekster på HBOs serier, når de lander i Danmark. Det gør der.

LÆS OGSÅ YouSee vil sælge film og serier til samtlige husstande

HBO Nordic kommer til at blive skudt i gang i midten af oktober, og vil være tilgængelig på stort set alle dimser med en internetforbindelse og muligheden for at downloade en HBO-app. Til at starte med vil det dog kun være enkelte Smart-TV’er, der får mulighed for at vise HBO direkte fra nettet. Og dem står der Samsung på.

Ifølge websitet Recordere.dk kommer Samsung til have eksklusiv-ret til at putte HBO Nordic i deres Smart-TV’er. Først senere kommer Smart-TV’er fra f.eks. Sony og LG til at kunne bruge HBO-app’en.