De fleste kender til at blive spammet med reklamer i deres mailboks. Men nu kan Facebookbrugere forvente at blive spammet med reklamer på deres væg – der, hvor man udveksler nyheder og beskeder med sine Facebookvenner.

Det bliver resultatet af en ny annoncetjeneste, Custom Audience Targeting, som Facebook netop har introduceret til sine mest værdifulde og innovative annoncører:

Hvis annoncørerne overlader data fra deres kundekartoteker til Facebook – telefonnumre eller mail-adresser – tilbyder Facebook at samkøre disse data med Facebooks egne data. Formålet er at identificere de af virksomhedernes kunder, som også har en Facebookkonto, og dermed give virksomhederne mulighed for at målrette deres annoncer til personer, som tidligere har vist interesse for deres produkt.

LÆS ARTIKELNetbrugere ved ikke, hvad de siger ja til på Facebook og Google

»Men det vil klart være ulovligt«, siger Charlotte Bagger Tranberg, lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet og ekspert i persondataret. Medmindre virksomhederne direkte har fået lov af kunderne til at videregive oplysninger til tredjepart.

»En forretning må gerne indsamle personoplysninger med det formål at markedsføre sig over for sine kunder. Men det står direkte i persondataloven, at virksomheder ikke må videregive oplysninger om kunderne til en anden virksomhed til brug for markedsføring. Det er heller ikke tilladt at anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, som det hedder, medmindre kunden har givet sit udtrykkelige samtykke til det«, siger hun.

Oplysninger krypteres
Facebooks svar er, at de personlige data fra virksomhederne – kundernes mail-adresser og telefonnumre – bliver krypterede, så det ikke er muligt at genkende personer, inden data bliver samkørt med Facebooks data, og at data i øvrigt bliver slettet, når de er blevet brugt.

Desuden bliver annoncerne ikke rettet mod enkeltpersoner, men mod grupper på mindst 20 personer, der lever op til kriterier, som virksomheden har formuleret – for eksempel mænd i et bestemt geografisk område mellem 20 og 50 år.

LÆS OGSÅSådan minimerer du Googles viden om dig

»Vi har altså at gøre med krypterede data fra en større gruppe mennesker og ikke med personligt identificerbare data. Og hverken Facebook eller annoncøren kommer i processen i besiddelse af flere data end dem, de havde i forvejen«, siger Jan Fredriksson, talsmand for Facebook i Norden.

Men det gør efter lektor Charlotte Bagger Tranbergs opfattelse ikke modellen lovlig.

»Selv om Facebook undervejs i processen krypterer, er meningen med det her jo, at der i sidste ende skal annonceres målrettet mod enkeltpersoner, som i sin tid har givet deres data til en bestemt virksomhed. Så krypteringen løser ikke problemet«, siger hun.

Ifølge Jan Fredriksson er det i sidste ende op til de virksomheder, som ønsker at benytte den nye metode, at sikre sig, at de overholder den nationale persondatalovgivning.

LÆS OGSÅUltimatum fra forbrugergruppe: Facebook skal ændres

Baggrunden for Facebooks nye model er, at virksomheder i stigende grad oplever, at det ikke længere er særlig effektivt at sende mail direkte til forbrugernes mailbokse. Mange sletter nemlig automatisk mail fra firmaer uden at åbne dem. Det er desuden meget svært at få brugerne til at trykke på ’Synes godt om’-knappen på private virksomheders Facebooksider – hvilket ellers giver virksomhederne adgang til brugernes væg.

Et effektivt værktøj
Facebooktalsmand Jan Fredriksson kalder det nye tilbud til annoncørerne for »et effektivt værktøj, når det drejer sig om at nå deres kunder på Facebook«.

I forvejen bliver netbrugere massivt udsat for målrettede reklamer. De har indtil nu baseret sig på deres adfærd på nettet. Men nu bliver virksomhedernes jagtmark udvidet, konstaterer Anette Høyrup, advokat i Forbrugerrådet.

»Det nye her er, at nu får du reklamer, som ikke blot matcher din adfærd på nettet, men også din ageren ude i den fysiske verden. Hvis du har købt en vare i en lokal butik og givet den din mailadresse, kan du nu risikere, at butikken henvender sig til dig på Facebook«, siger hun.

Efter at Facebook er blevet børsnoteret, er presset på virksomheden for at tjene flere penge vokset.

»Så jeg tror, at vi kommer til at se mere og mere af det her«, siger Anette Høyrup.