Annonce
Annonce
Nettet 4. okt. 2012 KL. 16.52

Facebook runder en milliard brugere

Hver syvende af verdens indbyggere har nu en profil på Facebook.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Afstemning

Er du Facebook?
  • Ja
  • Nej
  • Ved ikke
0  har stemt

Nogle vil måske mene, det er verdens største tidsrøver. Nogle bruger det til at holde kontakt med venner fra nær og fjern. Mens nogle - mest firmaer - bruger det som markedsføringplatform.

Men faktum er, at mere end en milliard mennesker nu bruger den sociale tjeneste Facebook.

LÆS OGSÅKnud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet

Ifølge Facebooks stifter Mark Zuckerberg, der i dag giver et interview til det amerikanske medie »Digital Life on Today«, passerede Facebook det enorme runde tal den 14. september i år.

»Det er en fantastisk ære«, siger Zuckerberg i interviewet og fortsætter:

»At være i stand til at gå på arbejde hver dag og opbygge noget, der hjælper en milliard mennesker med at holde kontakt med mennesker, de holder af, hver måned - det er uforståeligt«.

Hver syvende er på
Til sammenligning er kloden befolket af omkring 7 milliarder mennesker, så det betyder altså, at hver 7. menneske på jorden er på Facebook.

Hvis Facebook var et land, ville det dermed kun blive overgået af verdens to folkerigeste lande, Kina og Indien, med henholdsvis 1,35 og 1,21 milliarder indbyggere. Og netop Indien er da også et af de lande med flest Facebook brugere - de andre i top fem er Brasilien, Indonesien, Mexico eller USA.

Ud over det kæmpe brugerantal, den gennemsnitlige bruger er i øvrigt 22 år, så oplister »Digital Life on Today« også en række andre svimlende tal for interaktioner på sitet:

Siden Facebooks begyndelse i 2004 har der været:

  • 1.130 milliarder ”synes godt om”-tilkendegivelser
  • 140,4 milliarder venneforbindelser
  • 219 milliarder billeder er lagt op
  • 17 milliarder gange er der foretaget et 'check-in'
  • Desuden er der blevet afspillet 62,6 millioner sange, som til sammen er afspillet 22 milliarder gange - det svarer ifølge Today til 210.000 års musik.

Ifølge Ingeniørens IT-site version 2 har over halvdelen af den danske befolkning en Facebook-profil - svarende til cirka 2,5 millioner mennesker.