Annonce
Annonce
Nettet 16. okt. 2012 KL. 16.22

Netflix udløser priskrig på streaming-tv

Dagen for Netflix' lancering byder på prisfald fra konkurrenterne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

Nu ser det ud til, at de toneangivende streaming-tv-tjenester i Danmark lægger sig fast på, at det skal koste 79 kroner om måneden uanset hvilken af de nye streaming-tjenester, HBO Nordic, Viasats Viaplay og Netflix, du vælger.

Viaplay sænker prisen
Både Netflix og Viaplay er oppe at køre, og Viaplay har netop måttet sænke sin pris fra 99 til 79 kroner for at kunne matche Netflix' pris, mens HBO Nordic ventes at lancere sin tjeneste inden udgangen af oktober - også til 79 kroner.

Viaplay for eksempel har dog også en ren tv-pakke uden filmkataloget til 69 kroner om måneden.

TDC's filmstreamingtjeneste YouBio ventes også snart på banen, men selskabet har endnu hverken præsenteret en lanceringsdato eller en kundepris, og kabel-tv-konkurrenten Stofas løsning er heller ikke klar til udmelding om dato og pris.

LÆS OGSÅStofa vil også være med: Lancerer konkurrent til YouBio

Men de tre streaming-tilbud, der allerede er annonceret, koster altså allesammen 79 kroner om måneden, og i hvert fald de to, der er på banen, Netflix og Viaplay, ligner hinanden fra en forbrugervinkel, det vil sige i vilkår og tekniske muligheder.

Vilkårene omfatter blandt andet en gratis første måned på både Netflix og Viaplay, men medlemsskabet kræver udfyldelse af kreditkortoplysninger, så får man sig ikke meldt ud inden den første måned er gået, trækker selskaberne automatisk pengene på kundens bankkonto.

Både Netflix, Viaplay og HBO Nordic kan modtage tv-billederne på både computer, smartphone, tablets og internetopkoblede tv-skærme, og lidt med forskel tilbyder de også opkobling via spillekonsoller som Playstation3, Xbox og Wii samt bluray-afspillere og andre typer modtagerbokse.

LÆS OGSÅYouSee vil sælge film og serier til samtlige husstande

I øvrigt får svenskerne de nye streaming-tjenester billigere end danskermne, for priserne er de samme i Sverige - bare i svenske kroner.

Endnu en spiller har meldt sig i konkurrencen med et nyt produkt. Det er den traditionelle videoudlejer, Blockbuster, der i dag lancerer et filmabonnement, hvor kunden ligesom det gælder for den eksisterende Lovefilm, kan leje lige så mange dvd-film man ønsker for et fast beløb på 69 kroner om måneden.

Begrænsningen ligger i, at man kun kan have - afhængigt af prisen - een dvd hjemme af gangen. Til gengæld kan man ikke komme til at aflevere den for sent.

Konkurrenten Lovefilm, som har haft det samme koncept i årevis, har imidlertid også længe haft tilbud på streaming af både film og tv-serier over nettet.