Du har måske oprettet en Gmail eller hotmail, en profil med links til vennerne på Linkedin, Myspace eller Facebook. Købt ting på nettet, Googlet en gammel skolekæreste og uploadet dine feriebilleder til Flickr eller en video af dine børn i Legoland til Youtube.

Præcist billede af dig
Og måske har du angivet dit køn, din civilstand, din seksuelle præference og din indtægt til et internetbaseret spørgeskema.

Fælles for alle disse oplysninger er, at de tilsammen giver en virksomhed et rimelig præcist billede af, hvem du er, og hvad du interesser dig for.

Ingen retssikkerhed
Og du har stort set ikke nogen retsikkerhed, hvis nogen skulle finde på at misbruge dem til at spamme dig til med reklamer, at afpresse dig eller bare at overvåge din færden.

Sådan lyder advarslen fra it-advokat Martin von Haller Grønbæk, efter at en kontroversiel sag mellem Google og EU nu har udviklet sig til en skyttegravskrig om virksomhedens ret til at indsamle og gemme stærkt personfølsomme data om brugerne, skriver Urban.

Vi skaber selv data ingen ved hvem ejer
»Web 2.0-bølgen (hvor brugerne selv skaber data, for eksempel via blogs, red) rykker i høj grad ved privatlivsbegrebet, fordi det er svært at finde ud af, hvem der ejer data, og der ingen kontrol er med, hvor data forsvinder hen,« siger Martin von Haller Grønbæk.

Grænser for privatlivet rykket
»Vi som brugere tilføjer jo hele tiden en masse data om os selv til tjenester som Myspace og lignende, og det har rykket grænserne for, hvad vi betragter som privatlivets fred. Det kan give et chok, den dag Web 2.0 brister, og firmaer går konkurs, fordi ingen ved, hvor alle de data havner,« siger Martin von Haller Grønbæk.

Kompelt overblik over venner og kolleger
Han henviser til steder som Linkedin, hvor man ikke bare afgiver oplysninger om navn, adresse, alder og tidligere arbejdspladser og uddannelse, men også serverer et komplet overblik over alle de kolleger og venner, man taler med.

I Danmark regulerer persondataloven, hvad virksomheder må registrere om os, og hvad de må bruge oplysningerne til.

En tilsvarende lov findes på EU-plan, og det er de mange nationale datatilsyn, der holder øje med, om lovene bliver overholdt.

Hvorfor gemme data
I den verserende sag om Google, har en arbejdsgruppe af europæiske datatilsyn udbedt sig svar på, hvorfor Google mener, det er nødvendigt at gemme omfattende mængder af data om, hvem vi er, og hvad vi interesserer os for.

Google har sagt, at de ønsker at kunne forbedre vores søgeresultater på nettet - og at det bedst kan lade sig gøre, hvis de ved, hvad vi leder efter.

Halvandet år
Som svar har Google dog tilbudt at skære tiden, hvor de gemmer data om os, ned til halvandet år.

Balladen fik ekstra næring, da den engelsk baserede organisation, Privacy International kårede Google til bundskraber i en undersøgelse af en række netbaserede virksomheders forsigtighed i omgang med de mange data, de har om os.

Præcis beskrivelse af dig
I Googles tilfælde kan det være store mængder. Har du for eksempel både en blog, en mail-konto og søger via Google, kan data om, hvem man er, hvad man interesserer sig for, og hvem man mailer med knyttes sammen til en præcis beskrivelse af dig, som er guld værd for virksomheder, der vil målrette deres reklamer mod netop dig.

Vil vide hvad de gør
»Vi er nødt til at vide, hvad det er, de gør, og hvad de bruger data til. De er nødt til at have en god grund til at gøre det, for selv om en masse mennesker har glæde af Google og deres services, skal det, de laver, jo være i orden,« siger direktør i det danske Datatilsyn, Janni Christoffersen.

Hun uddyber, at sagen handler ligeså meget om at få indblik i, hvad Google egentlig gør med deres viden - en bekymring, som også formanden for organisationen bag den kritiske rapport har udtrykt.

»Under et mikroskop viser det sig, at Google gør meget mere med vores data, end vi nogensinde havde forestillet os,« har Simon Davies fra Privacy International sagt til CNN.com.

Forskellig lovgivning
Ifølge den danske it-advokat, Martin von Haller Grønbæk, består en del af problemet i, at USA, hvor mange af net-virksomhederne holder til, slet ikke har samme lovgivning på området, som EU har.

Det betyder, at de har langt større frihedsgrader til at købe og sælge oplysninger, som forbrugerne selv har givet dem i begejstring over de muligheder, de nye net-tjenester som Myspace og lignende pludselig har givet.

Følsomme data efter konkurs
»Man kan frygte, at data bliver offentliggjort eller solgt videre til nogen, der bruger dem til at spamme os med reklamer. Eller at følsomme data kan bruges til afpresning. Men hvad værre er, kan man også risikere, at alt den tid, man har brugt på at opbygge netværk, lave blogs og meget andet, som man bruger professionelt, pludselig viser sig at være spildt, fordi en virksomhed går konkurs og sletter data,« siger han.

EUs arbejdsgruppe har nu også krævet svar fra en række andre søgemaskiner, for at finde ud af, hvad der foregår. Men Google er fortsat mest interessant.

Google udgør et særligt problem
»Google udgør et særligt problem, fordi virksomheden har så mange tjenester, der kan udgøre en trussel mod privatlivets fred,« siger lederen af EUs arbejdsgruppe for persondatabeskyttelse, Peter Hustinx til Computerworld.