Annonce
Nettet 11. feb. 2008 KL. 16.49

Værste besked til børn: Er du fræk?

Er du fræk? er den værste besked, børn og unge kan få på internettets chatsteder. Men deres forældre aner som regel intet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

Undersøgelsen er foretaget af Medierådet for Børn og Unge i samarbejde med Ph.D.-studerende Malene Charlotte Larsen fra Ålborg Universitet.

Spørgeskemaet har cirkuleret på internettet siden sidste år på 'Sikker Internet Dag 2007'. Undersøgelsen bliver præsenteret i morgen i forbindelse med 'Sikker Internet Dag 2008' på Danmarks Experimentarium i Hellerup fra kl. 12.

Samtidig lanceres en kampagne med titlen, Er der også børn på Arto??

Her er et par gode råd fra kampagnen:

  • Børn og unge skal tænke over hvilke oplysninger de lægger ud på nettet.
  • Oplysninger om dem selv kan misbruges på forskellig vis og oplysninger om andre kan bruges til bl.a. mobning.
  • Forældrene skal aktivt tage del i hvad de unge laver på nettet.
  • De unge har generelt en positiv opfattelse af nettet, og det er vigtigt at det forbliver sådan.
  • Denne positive opfattelse må ikke føre til uforsigtighed.

Når børn og unge skal fortælle om de værste beskeder, de kan få, når de chatter på et af internettets mange mødesteder, kommer spørgsmålet: 'Er du fræk?' øverst.

Det fremgår af en internet-undersøgelse, som i alt 2.400 børn og unge mellem 12 og 18 har deltaget i gennem det seneste år ved at besvare et spørgeskema om deres adfærd.

De fortæller blandt andet i undersøgelsen, at de bruger meget tid på nettet. En tredjedel af dem bruger mere end to timer hver dag på at surfe, og i alt bruger seks ud af ti mere end en time daglig på formålet.

Forældre ved intet
Og oplysningerne om deres erfaringer og vaner kan være nye for mange, også deres forældre.

For undersøgelsen viser også, at to tredjedele af børnenes og de unges forældre aldrig snakker med deres børn om, hvad der foregår, når de surfer rundt på arto, habbo, nationx, netstationen og andre mødesteder og chat-rooms med endelsen .dk

En tredjedel med dårlige oplevelser
Omkring en tredjedel af børnene og de unge har nemlig haft ubehagelige oplevelser på nettet, men de opfatter som oftest de ubehagelige oplevelser som noget, der kommer fra andre, som de ikke kender.

De positive oplevelser derimod er forbundet med de venner, som de har i det virkelige liv, og som de også kommunikerer med på internettet.

Formål er kontakt med rigtige venner
Det er da også ifølge de unge det primære formål med at chatte på internettet: at være i kontakt med de venner, som de kender i det virkelige liv også.

Til gengæld svarer børnene også på, hvad den lækreste besked, de kan modtage, er: Jeg elsker dig. Og de fortæller også, at de gode beskeder i omkring 95 procent af tilfældene kommer fra nogen, de kender i forvejen.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer