Annonce
Nettet 21. okt. 2008 KL. 10.49

Frygt holder os fra handel på nettet

Nettet er en verdensomspændende markedsplads med knaldtilbud. Men vi tør sjældent overskride grænsen med vores dankort.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

NEMMERE NETSHOP

150 millioner europæere handler i dag på nettet, men kun hver femte af dem i et andet EU-land end deres eget. På trods af at der kan være penge at hente. Ved at indføre fælles forbrugerrettigheder ønsker EU-kommissionen at gøre det nemmere og mere sikkert at handle på tværs af landegrænser. Det skal ske ved:

? Virksomheder skal give en række oplysninger forud for købet, heriblandt totalprisen inklusive alle afgifter og omkostninger til fragt.

? Der må højst gå 30 kalenderdage fra bestillingen, til kunden modtager varen. I tilfælde af forsinkelse har kunden krav på at få pengene tilbage inden 7 dage.

? Fortrydelsesretten skal gælde i 14 kalenderdage efter købet.

? Reklamationsretten skal gælde i 2 år.

EU?s direktiv indfører hverken klageinstans eller sanktioner over for virksomheder, der overtræder reglerne.

Kilde: Eurobarometer, EU-kommissionen

Identiske tøjmærker er 65 procent billigere i Slovakiet, og de samme møbler kan findes til halv pris i Rumænien.

Danske forbrugere kunne spare store summer, når de klikker og shopper. Men i stedet vælger de typisk den sikre løsning, og det er de netbutikker, som har .dk som endelse.

Ivrige shoppere
Ifølge nye tal fra Eurobarometer er danskerne nogle af de mest ivrige til at købe varer på internettet.

Men vi er samtidig blandt de mest tilbageholdende med at surfe efter tilbud i andre landes netbutikker. Seks ud af ti danskere siger således, at de har større tillid til danske end udenlandske virksomheder på nettet.

Brugere snubler i regler
Både politikere, forbrugerorganisationer og erhvervslivet er enige om, at snæversynet på den verdensomspændende markedsplads skyldes frygt.

Frygt for at blive taget ved næsen og for ikke at få den service, vi er vant til herhjemme.

Vi kender ikke klagemulighederne
»Ved at kigge udenlands kan forbrugerne bedre vælge de bedste priser, den bedste kvalitet eller finde produkter, som ikke fås i Danmark. Men de er tilbageholdende, fordi de ikke kender reglerne og klagemulighederne ved et køb«, siger Camilla Hersom, formand i Forbrugerrådet.

27 regelsæt
Tendensen går igen i hele Europa.

Kun hver femte europæiske webshopper tør således kaste sig ud i et køb fra netbutikker i andre EU-lande. Frygten er indimellem velbegrundet.

I dag opstiller EU blot minimumskrav for, hvordan købeloven skal se ud i de enkelte medlemslande. På den måde er der tale om op til 27 forskellige former for fortrydelsesret, reklamationsret, leveringskrav og så videre.

Ensrettede regler vil øge internethandlen
Ifølge EU-kommissionen snubler forbrugerne over kludetæppet af regler.

Det samme gør virksomheder, som ikke orker at sætte sig ind i andre landes love. Derfor vil embedskorpset i Bruxelles nu indføre de samme forbrugerrettigheder i hele Europa, uanset om man handler på gaden eller på nettet.

Det danske erhvervsliv klapper i hænderne.

Harmonisering er velkommen
Allerede i dag er internethandelen vokset til at fylde 10 procent af det hjemlige detailmarked, og med ensartede regler vil virksomhederne få vokseværk.

»I dag er det både bøvlet for netbutikker og forbrugere, og derfor hilser vi en harmonisering meget velkommen. Overordnet bør der ikke være forskel på at sælge en vare fra Roskilde til Aalborg og fra Roskilde til Lissabon«, siger Morten Kamper, direktør i Foreningen for Distance- og Internethandel.

Ringere rettigheder
I Forbrugerrådet kalder formand Camilla Hersom forslaget for en katastrofe.

På flere områder vil de rettigheder, som danske forbrugere har vundet gennem over 100 års kamp, forsvinde med et pennestrøg, mener hun og giver flere eksempler:

Blandt andet er EU’s definition af en forbruger anderledes end den danske.

El-rettigheder forsvinder
I Danmark er man således også omfattet af købeloven, selv om købet delvist skal bruges til erhverv. Den ret vil forsvinde med EU-direktivet.

En anden forringelse er, at købeloven herhjemme omfatter levering af gas, vand og el, og de rettigheder vil forsvinde med harmoniseringen

Regler låses fast
»I Danmark og nogle andre nordeuropæiske lande har vi en tradition for at tænke i forbrugerbeskyttelse. Når man laver sådan en one size fits all-lovgivning, vil en række lande opleve at få deres forbrugerbeskyttelse rullet tilbage. Og det er synd og skam, for der er behov for, at det indre marked fungerer bedre for forbrugerne«, siger Camilla Hersom.

Forbrugerrådet er samtidig bekymret over udsigten til, at EU låser reglerne fast.

Ingen hævet overligger
F.eks. ønsker rådet at kopiere Tysklands reklamationsret, hvor borgere kan få erstattet varer med fejl i tre til seks år efter købet.

Kommissionen lægger op til en fast reklamationsret på to år, og derefter vil der ikke være chance for selv at hæve overliggeren, forudser Camilla Hersom.

Flere fordele end ulemper
I EU-kommissionen finder man kritikken urimelig.

Nøje har embedsmænd sammenlignet de nye fælles regler med den danske lovgivning – netop fordi beskyttelsesniveauet i Norden er beundringsværdigt højt:

Samme beskyttelse overalt
»Hvis de danske forbrugerorganisationer har konkrete eksempler på forringelser, vil vi gerne kigge nærmere på dem. Men det er vores indtryk, at de danske forbrugere har alt at vinde ved de fælles regler. Fremover vil de kunne finde langt lavere priser i hele EU med det samme høje beskyttelsesniveau, som de kender hjemmefra«, siger Helen Kearns, talskvinde for forbrugerkommissær Meglena Kuneva.

Hun fremhæver blandt andet, at mange medlemslande i dag har syv arbejdsdages fortrydelsesret. Her har EU sat overliggeren til 14 kalenderdage – akkurat som reglerne er i Danmark.

Ekspert: Samme retsstilling
Kommissionen bakkes op af jurist Jan Trzaskowski fra Copenhagen Business School, der har speciale i internethandel over grænser.

Han har kigget nærmere på EU-forslaget og konkluderer, at de danske forbrugere vil blive stillet på samme måde som i dag.

Lavere priser og flere muligheder
»Selvfølgelig vil der være små justeringer hist og her, men i det store hele hæver EU niveauet for forbrugerbeskyttelse til det, vi kender i forvejen. Og de ulemper, der måtte være ved forslaget, bliver til fulde opvejet af fordelene – forbrugerne vil jo få langt flere valgmuligheder og lavere priser«, siger lektor Jan Trzaskowski .

Forslaget fra Bruxelles skal forbi Folketinget og Europaparlamentet samt forhandles med de andre lande, før det kan vedtages. EU-kommissionen håber på, at det kan ske allerede til næste år.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer