Annonce
Nettet 17. mar. 2009 KL. 15.40

Internet giver dig gode venskaber

Brug nettet og du kan få et bedre og tættere forhold til andre mennesker, viser en international undersøgelse af netbrug.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Syv ud af ti adspurgte voksne i en ny undersøgelse om internet-brug vurderer, at nettet har forbedret deres forhold til andre.

Undersøgelsen, der er international, peger på, at mange er gået videre fra e-mail til at benytte for eksempel web-kameraer og forskellige sociale netværk til at holde kontakten med. Seks ud af ti har skabt sig nye venner via nettet.

Blandt de voksne i undersøgelsen bruges fem timer hver uge på online-selskabelighed, primært via e-mail, men også messaging-tjenester.

Cirka halvdelen har fået en profil på et socialt netværk, viser undersøgelsen, der ser på internet-brug i 12 forskellige lande - heriblandt Sverige, men ikke Danmark. Bag undersøgelsen står it-virksomheden Symantec.

Nettet gør følsomme emner lettere
Internet kan også gøre det lettere at tage følsomme emner op med for eksempel forældre. Det gælder i høj grad for unge fra lande som Kina og Indien, mens det i mindst grad er tilfældet blandt de unge fra Japan og Tyskland.

Voksne i undersøgelsen har i gennemsnit 41 venner på nettet. Her topper Brasilien med 66. Blandt de unge har amerikanerne hele 82 net-venner, mens svenskerne ikke er så langt efter med 65 online-venskaber.

Selv om Danmark ikke er med i undersøgelsen, kan lektor Pernille Rattleff, Danmarks Pædagogiske Universitet, nikke genkendende til resultaterne. Det bygger hun blandt andet på undersøgelser af danske børns og unges brug af internet.

»De viste blandt andet, at en stor del af dem kommunikerede via mail eller Skype med for eksempel deres bedsteforældre. Det var ret interessant, at de brugte nettet til at kommunikere med noget familie, som de måske ellers ikke kommunikerede så meget med«, siger Pernille Rattleff.

Isolation kommer ikke på grund af internettet
Hun tilføjer, at Danmark internationalt set er helt i front, når det gælder om at bruge den sociale tjeneste Facebook. Alt i alt lyder det rimeligt, at nettet på den måde bringer folk tættere sammen, konstaterer hun.

Samtidig kan DPU-forskerne ikke umiddelbart bekræfte en frygt for, at nettet samtidig kan virke isolerende for folk.

Pernille Rattleff peger blandt andet på de erfaringer, man har med fjernstudier, hvor der kan skabes et ganske stærkt socialt miljø omkring studierne.

Ritzau

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer