Annonce
Nettet 24. mar. 2009 KL. 09.11

Google Street må fotografere dig

Google Street View må ikke afsløre dine private forhold, men du kan ikke klage over at blive genkendt på Googles billeder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Her klager du

Vil du klage over billeder, der er lagt på Google Street View, skal du i første omgang klage til Google.

Det kan ske i den klageboks, der vises på Google Street View hjemmesiden.

Vil Google ikke fjerne eller sløre billederne tilstrækkeligt, kan du klage til Datatilsynet,

Det kræver imidlertid, at tjenesten er omfattet af den danske lovgivning, hvilket den ifølge advokat Jesper Langemark formentlig vil være.

Se også:

Sidder du med din hemmelige elskerinde på en bænk på Strøget foran Helligåndskirken og uheldigvis bliver fotograferet, da Google kommer forbi med sin fotovogn, er det bare ærgerligt.

Det er nemlig som udgangspunkt ikke forbudt at fotografere dig og elskerinden, når formålet er et andet, og motivet i virkeligheden er kirken og gadebilledet.

Når billedet senere kommer op på Google Street View med det formål at vise gadebilledet og kirken i baggrunden, er du og elskerindens identitet forhåbentlig sløret af Googles crawler-funktion.

Slører ansigter
Det er en søgemaskine, der går alle optagelser til tjenesten igennem og automatisk slører ansigter på personer, inden de lægges på nettet.

»Men du kan selvfølgelig være uheldig, at du ikke er blevet sløret tilstrækkeligt, og så må det være et spørgsmål om interesseafvejning mellem dine og Googles interesser«, fortæller advokat Jesper Langemark fra it-advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted.

»I dette tilfælde - eller hvis du for eksempel bliver fotograferet og ikke er tilstrækkeligt sløret uden for et værtshus, mens familien tror, du er på arbejde - vil loddet i din vægtskål nok veje tungest, og Google vil blive nødt til at fjerne eller ændre billedet«.

Dansk lov
Det vurderer advokat Jesper Langemark, der dog tilføjer, at det ikke er sikkert, at den danske lov overhovedet finder anvendelse i disse situationer.

»Man kan også forestille sig, at selv om du er sløret, vil din nærmeste familie kunne genkende dig på tøjets farve og på din karakteristiske holdning. Også i dette tilfælde vil jeg vurdere, at du har ret til at kræve af Google, at de fjerner det, der vil kunne identificere dig«.

Ifølge it-advokaten handler det ikke om, hvorvidt offentligheden kan genkende dig.

»Det er tilstrækkeligt, at for eksempel din familie eller få af dine kolleger kan genkende dig«, siger han.

Du kan ikke klage over at være på
Men personer på billedet, som ikke fortager sig andet end at være der, kan ifølge it-advokaten ikke klage over at blive eksponeret, selv ikke hvis de kan genkendes, hvis de optræder i en 'harmløs' situation.

Hvorvidt situationen er harmløs, vil altid bero på et konkret skøn.

Google har, udover at sløre personers identitet, tilføjet en klagemulighed, som er tilgængelig, så snart brugeren har tjenesten oppe på sin skærm. Klage-boksen giver mulighed for at klage til Google over indholdet på de viste billeder.

England siger god for Google Street
Den engelske persondatamyndighed har sagt god for Googles forholdsregler i England.

Bliver du fotograferet på et offentligt sted og bliver billedet lagt ud på en hjemmeside eller tjeneste på internettet gælder r loven om persondata.

Ifølge den må du ikke blive fremstillet på en måde, så det afslører dine private forhold.

Det betyder i praksis, at du kan kræve billeder fjernet eller gjort uidentificerbare, hvis de viser dig i sådan en situation, forklarer Jesper Langemark.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer