Annonce
Nettet 29. maj. 2009 KL. 12.09

13-årige Jakob blev fuppet på facebook

Jakob troede, han tog en uskyldig IQ-test på facebook. Men snart fik han tilsendt mærkelige og meget dyre sms'er.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Din profil

Beskeden, der popper op på Jakobs facebook-profil, ligner enhver anden på nettets populære mødested.

»En af dine venner har taget IQ-testen og udfordrer dig. Hvor klog er du?«, lokker meddelelsen.

Jakob Yding Berthelsen er 13 år, bor i Brønshøj ved København og har som de fleste andre i klassen sin egen facebook-profil. Nu vil han vise vennerne, at han kan slå deres intelligenskvotient.

Ni dage senere er han 90 kroner fattigere og en ubehagelig oplevelse rigere. Og han kender stadig ikke sin intelligenskvotient.

Ingen grund til bekymring
IQ-testen, som Jakob denne onsdag eftermiddag er blevet lokket til at tage på teenageværelsets computer, er fup og fidus.

Da han har svaret på testens ti spørgsmål, kræver tjenesten nemlig, at han oplyser sit telefonnummer, hvis han vil have resultatet.

»Jeg tænkte ikke nærmere over det. Jeg troede vel, at de skulle have mit nummer, så de kunne registrere, at jeg havde taget testen«, fortæller Jakob Yding Berthelsen.

Men indtastning af nummeret giver ikke det ventede resultat på IQ-testen. Til gengæld får Jakob få dage efter den første af seks mærkelige sms'er på mobiltelefon.

Tror det stopper automatisk
Beskeden kan ikke gemmes på mobiltelefonen, den kan ikke besvares, men beder Jakob om at »hente« et af tre mobilprogrammer.

I starten vælger Jakob at ignorere beskeden.

»I begyndelsen venter jeg lidt med at gøre noget, fordi jeg håber, beskeden ikke vil komme igen. Men de næste dage fortsætter den med at komme, og så siger jeg det til min far«, fortæller Jakob Yding Berthelsen.

Hollandsk firma står bag
På Jakobs telefonregning kan faren, Stig Yding Sørensen, se, at de mystiske beskeder koster 15 kroner stykket.

Jakob når at få tilsendt seks af slagsen - en samlet udgift på 90 kroner - før Stig Yding Sørensen beder teleselskabet Telmore om at blokere for fuptjenesten.

Telmore kan se, at et firma ved navn Netsize står bag tjenesten, og opfordrer Jakobs far til at kontakte firmaet for at afmelde tjenesten.

Hos Netsize taler personen i røret engelsk og oplyser, at det ikke er dem - men et hollandsk firma - der står bag tjenesten. Personen lover dog, at videresende deres afmelding.

Læs også: Kræv pengene tilbage, hvis quizzen snyder

Internettets landevejsrøvere
I tirsdags landede den seneste overtakserede besked på Jakobs mobiltelefon. Sms'en bekræftede, at tjenesten nu var afmeldt.

Jakob og hans far er rystet over, hvordan det, der lignede en uskyldig quiz på facebook, kan ende med at flå godtroende børns telefonregninger.

»Det gør mig vred, at sagesløse børn bliver narret til at indgå en aftale med et hollandsk firma. Det er internettets landevejsrøvere«, siger Stig Yding Sørensen.

Han mener ikke, at Jakob har overtrådt de regler, som familien har for Jakobs og hans to søstres adfærd på internettet. Jakob ved godt, at han ikke må udlevere oplysninger om sig selv på internettet.

Men her var der tale om en tjeneste på facebook, og det var ikke tydeligt, at tjenesten kostede penge.

»Det kunne også være sket for mig«, siger Stig Yding Sørensen.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer