»Hvis der er det mindste, køber vi det gerne tilbage«.

Sådan lød det i en af de 20 sms-beskeder, som Daniel Feddersen modtog for en måned siden fra en bruger af dba.dk, Den Blå Avis’ hjemmeside .

Garantien, beskederne og en telefonsamtale overbeviste den 24-årige studerende om at købe et næsten ubrugt Nikon-digitalkamera. 3.800 kroner blev overført til mandens kærestes konto – men kameraet kom aldrig med posten.

En hel måneds SU
»Det er da skide bittert. Nu må jeg vente, indtil jeg er færdiguddannet, med at få det kamera. Det er jo en hel måneds SU, jeg har mistet«, siger Daniel Feddersen, der læser HA IT på Copenhagen Business School.

LÆS OGSÅFirmaer: Vi kan ikke holde svindlerne helt væk

Den formentlig samme mand fik i oktober sidste år også den 46-årige invalidepensionist Helle S. og hendes da 15-årige søn i fedtefadet.

Af hensyn til sin søn ønsker hun ikke at få sit efternavn i avisen, men fortæller sin historie for at advare andre.

Falsk kode
På Gul & Gratis havde Helle S. i en annonce efterspurgt en brugt iPhone til sin søn, og manden reagerede ved at tilbyde hende to af de eftertragtede telefoner til 4.600 kroner. Det lød billigt, tænkte hun, og insisterede på at mødes med manden for at lave en handel.

Flere aftaler om at mødes blev dog udskudt.

Eftersom sælgeren fremstod meget troværdig, indvilligede hun i at overføre beløbet efter at have fået en kode fra Post Danmark, der bekræftede pakkens afsendelse. Koden fik hun, men pakken var ikke stillet til hende, og manden forsvandt med de 4.600 kroner.

Tre måneders spildt arbejde
De 2.000 havde hendes søn sparet sammen gennem tre måneder ved at gå med reklamer. Telefonen skulle han have på sin 16-års fødselsdag to dage efter. I stedet endte fødselsdagen med at blive den værste nogensinde, siger Helle S.

»Jeg er ligeglad med pengene. Men jeg skal se min søn i øjnene og sige til ham, at det ikke kan betale sig at være kriminel. Den mand har netop fundet ud af, hvor meget det kan betale sig at være kriminel«, siger Helle S. om svindleren.

Flere og flere bliver snydt
Hun og Daniel Feddersen er to af mange danskere, der hver uge bliver snydt i nethandler mellem private. Politiet har ikke et samlet overblik over antallet af anmeldelser om bedrageriet, men der bliver flere og flere, lyder det fra politikredsene.

»Vi ser en stigende tendens til problemer med denne type bedrageri. Flere og flere bruger nettet til at handle, så derfor er der også flere, der bruger det til at berige sig på. Svindlerne ved, at der sidder godtroende mennesker bagved computerne derude«, siger Hans Henrik Hansen, vicepolitiinspektør i Sydøstjylland Politis afdeling for økonomisk kriminalitet.

Ingen hjælp fra politiet
Daniel Feddersen og Helle S. har erfaret, at politiet er meget sene til at gribe ind.

Han blev afvist i to forskellige politikredse, og først da han selv havde iværksat en mindre efterforskning, tog en tredje politikreds affære. Også hun blev først afvist:

»Politiet sagde, der ikke var mandskab til den slags sager, og at det var et civilt søgsmål. Så talte jeg med en advokat og ringede derefter tilbage og forlangte, at de tog sagen op – hvis ikke, ville jeg gå til pressen. Så ringede de dagen efter«.

Hos Fyns Politi erkender vicepolitikommissær i afdelingen for it-kriminalitet Gunnar Andersen, at man ikke kan rejse alle anmeldelserne.

»Vi har her i huset drøftet, hvordan vi skal forholde os til de sager, for det er i mange sammenhænge svært at løfte bevisbyrden«, siger Gunnar Andersen.

Svært at bevise fusk
Han henviser til, at politiet skal bevise, at sælgeren bevidst har bedraget. I retten kan det hurtigt blive påstand mod påstand, om varen er blevet sendt eller ej.

Politiets efterforskere beretter også om, at det kan være svært at finde synderne, fordi de benytter falske navne, skiftende adresser og anonyme taletidskort.

Flere gange om måneden henvender politiet sig til banker og nethandelspladser for at få oplyst navne bag konti og IP-adresser, men det kræver en dommerkendelse og derfor visse beviser.

Ud over at gå til politiet er der ikke meget at gøre for de forurettede.

Bankerne trækker bare på skuldrene. Hvis kunder svinger et betalingskort i en netbutik, kan de få pengene igen, hvis varen aldrig kommer frem. Men der er ingen sikkerhed ved private pengeoverførsler.

Finansrådet: Vær selv på vagt
Daniel Feddersen så gerne, at bankerne etablerede en service, der på samme måde hjalp forbrugeren ved privat køb og salg. Men de finansielle institutioner ønsker ikke at stikke snuden i private handler:

»Jeg kunne ikke forestille mig, at banksektoren vil gå ind og blive part i den slags handler, for det vil blive øretævernes holdeplads. Forbrugerne må selv være på vagt og lade være med at løbe unødige risici, når de handler med folk, de ikke kender«, siger Niels Crone Lyngkjær, kontorchef i Finansrådet.

Politiet, Finansrådet og Forbrugerstyrelsen råder netshoppere til aldrig at overføre penge til en fremmed, førend varen er kommet frem. Det allerbedste vil være at mødes ansigt til ansigt og se sælger og vare an, lyder det generelle råd.

»Derudover er det en god idé at bede om sælgerens navn, adresse og telefonnummer og derefter tjekke, om oplysningerne er korrekte«, siger jurist i Forbrugerstyrelsen Martine Kiding.

Bedrageri for over 50.000
Efter at Helle S.’ sag blev taget op, fandt politiet ud af, at manden allerede var i søgelyset for lignende lovovertrædelser.

Nordjyllands Politi bekræfter, at manden er sigtet for og har tilstået syv-ti sager om bedrageri på nettet til over 50.000 kroner.

Et retsmøde blev afholdt i februar, men forsvareren fik sagen udskudt, fordi den sigtede skulle mentalundersøges, oplyser politifuldmægtig Camilla Kristiansen. Siden har personen angiveligt fortsat ulovlighederne, og Daniel Feddersen er en af dem, der gik i nettet.

Ingen erstatning
»Hvis ikke man har nogen samvittighed, er det jo det letteste i verden at snyde andre på den her måde. Og risikoen er ikke stor, for politiet tager ikke sagerne særlig alvorligt«, siger Daniel Feddersen.

Både han og Helle S. har fået oplyst af politiet, at de ikke skal regne med at få deres 3.800 og 4.600 tabte kroner tilbage.

»Det her var første gang, at jeg ikke mødtes face to face med en sælger. Og jeg kan love dig for, at det bliver den sidste gang«, siger Helle S.

Politiken kender Helle S.’ fulde efternavn.